*

 

Debatindlæg

Skandinavisk bogduel

Lad to bøger fra skandinaviske nabolande runde året af.

Den ene hedder ”Rødt, hvidt og blåt. Om demokratiet i Europa” og er skrevet af den norske samfundsforsker Asle Toje; den anden hedder ”Migrationens kraft: Derfor behøver vi åbne grænser” og er skrevet af de liberale svenske skribenter Johan Norberg og Fredrik Segerfeldt. Bøgerne er interessante på hver deres måde og griber fat i et af de felter, der er under hastig forandring i disse år.

Hvor bøgerne er bedst, får de os til at overveje, om den vej, vores samfund er slået ind på i migrationens tidsalder, overhovedet er farbar. Er vi på vej fremad – eller er vi godt i færd med at ødelægge vore børns muligheder?

Begge bøger hælder mod det sidste svar, men af vidt forskellige grunde, og lad mig bare være ærlig. Jeg foretrækker så langt den norske empiriker for de svenske

teoretikere. Toje rejser rundt, samler prægnante indtryk og opsøger centrale vidner til vor tid i de europæiske byer. Det er mildt sagt ikke opbyggeligt, men en rejse i problem efter problem, affattet på et – for en akademiker – overraskende ærligt norsk, som når han et sted noterer tørt, at han følte sig som et Munch-maleri, da han vågnede næste morgen.

Svenskerne derimod ordner verdenssituationen ved hjælp af en

liberal kalkule om, at mennesker er rationelle skabninger, og at det derfor er rationelt at minimere antallet af barrierer. Er indvandrerne for dyre i drift, kan man bare begrænse deres sociale ydelser frem for antallet af dem. 7-9-13.

Norberg og Segerfeldt er ikke mindst interessante, fordi de repræsenterer en slags liberalisme, som er kulturblind og hviler på en moderne mytologi om, at alle kulturer er lige gode eller grundlæggende ens. Vi er jo alle mennesker. Det afgørende er, at kulturforskelle er o.k., når forskellen falder ud til fordel for indvandrere. Ikke den anden vej. Så er det ”kulturdeterminisme” eller slet og ret racisme. Det er i det hele taget de liberale svenskeres tunnelsyn, der er så slående. Når de kan citere Thomas Jefferson for menneskets umistelige ret til at migrere og eo ipso få den til at indeholde mulige menneskers grundlæggende ret til asyl, statsborgerskab og familiesammenføring i Vesten, så kan alting lade sig gøre med lidt magi.

Det er derfor, de som historiske amatører springer fra 1800-tallets Amerika til Europa af dag og skriver, at antipatien mod irske indvandrere dengang minder om »vor tids kampagner mod muslimer i Europa«.

Samme overfladiskhed gør dem »meget overbeviste« om, at det vil vise sig muligt at udvikle en moderne og demokratisk form for

islam. Her ligger just problemet: De er overbeviste, ikke overbevisende.

Så er det noget andet med nordmanden Asle Toje. Han rejser kontinentet tyndt og sætter fingeren på mange ømme punkter, f.eks. hvordan arbejderklassen, der engang var optaget af at bevare selvstændigheden i dag, er degenereret til passiv og afhængig underklasse i velfærdsstaterne. Det er verdens dyreste fattigdom.

Toje karakteriserer indirekte de to svenske liberale, når han anvender betegnelsen ”Davos-mennesker”. Davos-mennesker kommer mange steder fra, men deres elitære korpsånd – manifesteret ved de svine

dyre møder oppe på den berømte schweiziske alpetop – minder uhyggeligt meget om hinanden.

De deler vokabularium, værdier og verdensanskuelse – og formuer. De tror fuldt og helt på fri bevægelighed og skelner ikke mellem varer og mennesker og opfatter instinktivt indvandringsskepsis som en moralsk brist hos uoplyste undermennesker.

Johan Norberg og Fredrik Segerfeldt skriver i denne tradition. Asle Toje gør op med den.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Lokalformand fra Liberal Alliance: ”Et rigt svins” bekendelser
Frederik Damgaard, formand LA, Greve, Anne Marie Alle 22, Karlslunde
Mest af alt føler jeg mig misbrugt. Jeg lever ikke et liv i luksus, jeg lever et arbejdsomt liv, hvor jeg gerne yder til fællesskabet, men hvor jeg synes, mit tvangsbidrag til fællesskabet er for stort.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Hvor kommer taberkulturen fra?

Rune Toftegaard Selsing
At gøre som man har lyst til og leve i nuet, er den sikre vej til nederlag.

Blog: Bistandshjælp må ikke være en karrierevej!

Jens Kindberg
Man kan måske sammenligne bistandshjælp og dagpenge lidt med en ambulance. For hvornår ville du egentlig ringe 112?

Blog: Vore børn arver ulykken med renters rente

Mikael Jalving
Vi sender problemer forbundet med eskalerende migration videre til vore børn til trods for, at førstnævnte bliver værre og irreversible.
International debat

Per Stig Møller: Erdogan er på vej væk fra Europa

Per Stig Møller
Det Tyrkiet, som præsident Recep Tayyip Erdogan er i færd med at udvikle, vil aldrig kunne blive medlem af EU.
Kommentarer
Annonce
Annonce
Bolig
Engangsklude: Skal de genbruges eller smides ud?
Er det ressourcespild at smide engangs-rengøringsklude ud – eller bruger vi flere ressourcer på at vaske dem i vaskemaskinen? Fru Grøn er ikke i tvivl – læs hvorfor her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her