*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Menneskerettighedsrådets mandat

I et debatindlæg 13/12 går udenrigsminister Villy Søvndal og udviklingsminister Christian Friis Bach i rette med min opfordring til at nedprioritere FN’s menneskerettighedsråd.

Alle medlemsstater skal »opretholde den højeste standard af respekt for menneskerettigheder«, men man kan tvivle på Kina. Arkivfoto: Alexander F. Yuan/AP

 Ifølge ministrene er rådets berettigelse, at der er uenighed om menneskerettighedsspørgsmål, og at rådet »er menneskerettighedernes globale kampplads«. Men det er forkert.

Det er ren illusion, når vestlige lande tror, at den nye resolution har fået OIC på andre tanker.

Rådets mandat fremgår af Generalforsamlingsresolution 60/251 fra marts 2006. Her står bl.a., at rådet skal »adressere situationer med krænkelser af menneskerettighederne, herunder grove og systematiske krænkelser«. Rådets arbejde skal udføres med respekt for principper om »universalitet, uafhængighed og objektivitet«.

Rådets medlemmer skal vælges under hensyntagen til deres respekt for menneskerettigheder, og alle medlemsstater skal »opretholde den højeste standard af respekt for menneskerettigheder«.

Resolution om ytringsfrihed

Det er dette mandat, som rådet skal bedømmes på. Derfor illustrerer rådets sammensætning af lande som Kina, Etiopien og Saudi-Arabien og det nylige valg af vicepræsidenter fra Mauretanien med omfattende slaveri, Ecuador med systematisk censur og Maldiverne med massiv religiøs intolerance også, at ambitionerne har slået fejl.

VS og CFB fremhæver også andre eksempler, som de mener, udgør sejre. Eksempelvis, at man i rådet er nået til enighed om en resolution om ytringsfrihed, der ikke længere handler om religionskrænkelse, som de muslimske lande ellers har krævet.

Ifølge VS og CFB skaber det et bedre udgangspunkt, når der opstår kontroverser som i forbindelse med den antimuslimske film ”Innocence of Muslims”. Men i OIC’s udtalelser om netop ”Innocence of Muslims” og en fransk satireavis’ karikaturer af Muhammed karakteriseres disse som opfordring til ”religiøst had” og misbrug af ytringsfriheden i strid med præcis den resolution, som VS og CFB fremhæver.

Det er med andre ord ren illusion, når vestlige lande tror, at den nye resolution har fået OIC på andre tanker.

VS og CFB fremhæver også ngo’ers adgang til at få deres stemmer hørt i rådet. Men overser helt i deres glædesrus, at lande som Egypten, Pakistan og Cuba adskillige gange er lykkedes med at lukke munden på ngo’er, der f.eks. har kritiseret sharialovgivning eller kaldt medlemsstater af FN for diktaturer. Det er rigtigt, at rådet har iværksat undersøgelser af lande som Syrien, Sudan, Burma (Myanmar) og Nordkorea. Men det karakteristiske ved de lande, der er blevet udsat for kritik eller undersøgelser, er, at de ingen har haft til at holde hånden over sig i rådet.

Til gengæld ville det være utænkeligt, at lande som Kina, Saudi-Arabien og Rusland, der har væsentlig international indflydelse på menneskerettighedssituationen, bliver udsat for kritik eller blot en undersøgelse.

Endelig fremhæver VS og CFB det såkaldte Universal Periodic Review (UPR) en slags menneskerettighedseksamen, som et vigtigt våben i kampen for menneskerettigheder. Men kvaliteten af UPR kan problematiseres. Ofte har regionale grupper holdt hånden over hinanden, men kritiseret andre.

Absurd var det også at opleve lande som Syrien, Nordkorea og Cuba rose hinanden for deres forbilledlige efterlevelse af menneskerettighederne. Helt utilgiveligt var det, da VK-regeringen under Danmarks UPR accepterede en række anbefalinger fra muslimske lande om at begrænse ytringsfriheden yderligere med henvisning til racismeparagraffen.

Når to af regeringens ministre således føler sig kaldet til at rose Menneskerettighedsrådet på baggrund af dets nuværende praksis, viser det tydeligt, at regeringens ambitionsniveau på menneskerettighedsområdet er skræmmende lavt.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Kulturministeren løber fra aftale
Martin Reinhardt, musiker i Copenhagen Phil Hillerød
Fremtiden for dansk kulturliv ser sort ud, når ministre ikke vil anerkende ansvar og aftale, end ikke vil anerkende, at de findes.
Debat: Besynderlig nyhedslogik
Poul Erik Olsen, Kolding
Da Geert Wilders og hans frihedsparti ved det nylige valg i Holland gik 30 pct. frem, kunne TV 2 fortælle os, at Geert Wilders tabte valget.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Færre migranter til Europa og flere kondomer til Afrika

Mikael Jalving
Menneskesyn er forklædt religiøsitet, det er åndelighed i metermål: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dumt svin.

Blog: Er Fyn for fin?

Finn Slumstrup
Hvorfor taber Fyn i kampen om statslige arbejdspladser?

Optimisme: Europa genfinder styrken

| Anne Applebaum er kommentator ved The Washington Post. | © The Washington Post
Lige pludselig ser det gamle Europa mere stabilt, mere lovende og ikke mindst mere harmonisk ud.

Tilbageblik på EM-sejren: Farvel, Bodo Illgner!

Niels Lillelund
Kommentar: Sidste år er længe siden, og 25 år er endnu længere, men er det virkelig så længe siden, vi blev europamestre over Tyskland - med målmanden Bodo Illgner? Vi, for vi er altid vi, når vi vinder, og det kalder på erindringen og eftertanken.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her