*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Et løfte om bedre uddannelser til flere

Det ligner måske blot endnu en underskrift på endnu et stykke papir. Men faktisk er det et afgørende løfte til det danske samfund, Aarhus Universitet afgiver i dag, når uddannelsesminister Morten Østergaard og bestyrelsesformand Michael Christiansen underskriver universitetets udviklingskontrakt.

Kontrakten er et løfte om, hvordan Aarhus Universitet de kommende år vil forvalte den tillid og de ressourcer, som vi får af politikerne og befolkningen. Og ikke mindst, hvordan vi frem til 2014 forpligter os til at betale tilbage til samfundet.

Danske universiteter har i mange år haft fokus på at styrke forskningen. Og det har givet bonus. Der er opbygget stærke forskningsmiljøer, som klarer sig godt internationalt. Faktisk så godt, at dansk forskning i dag konkurrerer med schweizisk forskning om at have størst global gennemslagskraft.

Fokus på studiet

Men nu er tiden inde til at skærpe fokus på uddannelserne, som er universiteternes vigtigste opgave. Og den bliver kun vigtigere i fremtiden.

Danmark kommer til at mangle højt kvalificeret arbejdskraft allerede fra 2020, og regeringen har slået fast, at 25 pct. af en ungdomsårgang fremover skal have en lang videregående uddannelse. Samtidig skal de studerende afslutte deres studier tidligere i livet end i dag for at bringe deres viden og kompetencer i spil hurtigst muligt.

Med udviklingskontrakterne har Uddannelsesministeriet givet universiteterne mulighed for hver især at foreslå, hvordan de konkret vil forpligte sig på at sikre bedre uddannelser.

Aarhus Universitet har valgt at lade arbejdsmarkedet og de studerende selv vurdere, om vi gør det godt nok.

Høj beskæftigelsesgrad

For samfundet er det vigtigt, at de nyuddannede får kompetencer, som gør dem attraktive for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesgraden for kandidater fra Aarhus Universitet er allerede nu meget høj, og i udviklingskontrakten sigter vi efter at ligge to procentpoint over landsgennemsnittet allerede i 2013.

Derudover er det en målsætning, at 9 af 10 studerende skal være tilfredse med kvaliteten af deres studier, når vi om to år gennemfører en dybdegående studiemiljøundersøgelse. De mål forpligter udviklingskontrakten os til at nå. Vel at mærke med den udfordring, at universiteterne ifølge en McKinsey-rapport får færre midler til hver enkelt studerende, end det reelt koster at uddanne dem.

Hvordan sikrer vi, at flere studerende kan få bedre uddannelser, uden at der nødvendigvis bliver flere penge til det?

Vi kan kun nå de ambitiøse mål, hvis universitetsundervisningen reformeres. Vi vil se, at nye undervisningsformer og digitale platforme kommer til at spille en meget større rolle, at virtuel undervisning bliver normalt, og at kombination af studieelementer og studieskift måske snarere bliver reglen end undtagelsen.

Samspil med forskerne

Alt dette kan kun lykkes, hvis vi også arbejder på f.eks. at give underviserne større prestige. Det skal have større betydning for en forskerkarriere, når man dygtiggør sig som underviser og er med til at udvikle uddannelserne. Her er der måske en skævhed i systemet, som universiteterne og andre interessenter har et fælles ansvar for at rette op på.

Studietiden er en privilegeret tid, hvor man har frihed til fordybelse og mulighed for at skabe et godt grundlag for resten af sit professionelle liv. Som universitet skal vi sikre, at de studerende har rammerne til at få det maksimale ud af tiden, og at de har et godt samspil med forskerne og de medstuderende.

Det ansvar tager vi yderst seriøst, og jeg vil afslutningsvis rose regeringen for med de nye udviklingskontrakter at styrke universiteternes selvstyre, så vi hver for sig kan udvikles til samfundets bedste.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Burkaforbud styrker kvindeundertrykkelse
Fortalere for et burkaforbud advokerer for, at det er undertrykkende at tvinge kvinder til at være iklædt burka.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her