*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Hvor er etikken i økologi?

Kan det lykkes at gøre miljø- og økologipræster videnskabelige?

Jeg køber aldrig økologiske produkter:

•Økologiske produkter har aldrig i ordentlige videnskabelige undersøgelser vist sig at være sundere end moderne produkter, hvis vore meget strenge regler for brug af antibiotika og sprøjtemidler er overholdt.

•Over en milliard mennesker i verden sulter.

•Økologisk produktion af fødevarer er særdeles ineffektiv. Der er variation afhængig af produkterne. Imidlertid er et gennemsnit på ca. 40 pct. øget forbrug af landbrugsjord for at producere samme fødemængde i hvert fald ikke overdrevet. Det vil sige, at vi skal ødelægge 40 pct. mere regnskov og anden natur, for at verdens overbefolkning kan leve økologisk.

•Fattige folk selv på vore breddegrader kan ikke betale for økologiske varer uden massiv statsstøtte, hvilket er lig med mere skat.

Det ville naturligvis være dejligt, hvis miljø- og økologipræsterne også ville komme op til nutiden og acceptere genmodificerede produkter.

Fordele ved genmodifikation

•De giver ofte større udbytte, som tillige betyder mindre behov for naturødelæggelse.

•Kan ofte dyrkes på dårligere jorde end gamle afgrøder.

•Kræver ofte mindre gødning og pesticider, da de er mere modstandsdygtige, hvilket burde være miljøpræstens drøm.

•Nogle produkter, f.eks. ris, kan vitaminberiges, hvilket er af enorm sundhedsmæssig betydning i lande, hvor ris udgør hovedernæringen.

Hvad er da problemet?

Lige så længe mennesker har dyrket planter og dyr, har vi lavet genmodifikation. Den var naturligvis mere primitivt end i dag. Den bestod i krydsning af de bedste planter og dyr, så vi kunne opnå bedre udbytte og færre sygdomme. Krydsninger har haft fantastisk betydning for landbruget og fødevareproduktionen. Se blot, hvor få fold man fik på en hvedemark for 200 år siden sammenlignet med i dag.

Imidlertid har moderne videnskab vist, hvordan man hurtigere og mere præcist kan forbedre planter og dyr. Mange gamle krydsningsforsøg kiksede naturligvis. Hvorfor ikke benytte os af, at vi nu ved mere?

Et religiøst mantra

Uvidende modstandere mener naturligvis, at vi vil indføre ”Frankenstein”-uhyrer, og at det vil gå ud over vores biodiversitet. Det er naturligvis rigtigt, at stærkere planter og dyr vil komme til at dominere, men hvor mange i dag ville drømme om at plante 200 år gammel hvede eller rug, som gav under 10 fold, eller opdrætte 200 år gamle griseracer, som næsten ikke gav noget kød?

Hvad skal vi ofre på biodiversitets-alteret?

Biodiversitet er blevet et religiøst mantra. Hvad betyder det? Skal vi have flere malariamyg som på Lolland i det 19. århundrede? Mere meldrøje, så vi kan lide af ergotisme? Flere mykotoksiner fra svampeinficerede økologiske produkter? Mere ødelæggelse af naturen og sult på grund af ineffektivt landbrug?

Hvor er etikken?

Jeg spørger bare.



Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Kulturministeren løber fra aftale
Martin Reinhardt, musiker i Copenhagen Phil Hillerød
Fremtiden for dansk kulturliv ser sort ud, når ministre ikke vil anerkende ansvar og aftale, end ikke vil anerkende, at de findes.
Debat: Besynderlig nyhedslogik
Poul Erik Olsen, Kolding
Da Geert Wilders og hans frihedsparti ved det nylige valg i Holland gik 30 pct. frem, kunne TV 2 fortælle os, at Geert Wilders tabte valget.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Færre migranter til Europa og flere kondomer til Afrika

Mikael Jalving
Menneskesyn er forklædt religiøsitet, det er åndelighed i metermål: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dumt svin.

Blog: Er Fyn for fin?

Finn Slumstrup
Hvorfor taber Fyn i kampen om statslige arbejdspladser?

Optimisme: Europa genfinder styrken

| Anne Applebaum er kommentator ved The Washington Post. | © The Washington Post
Lige pludselig ser det gamle Europa mere stabilt, mere lovende og ikke mindst mere harmonisk ud.

Tilbageblik på EM-sejren: Farvel, Bodo Illgner!

Niels Lillelund
Kommentar: Sidste år er længe siden, og 25 år er endnu længere, men er det virkelig så længe siden, vi blev europamestre over Tyskland - med målmanden Bodo Illgner? Vi, for vi er altid vi, når vi vinder, og det kalder på erindringen og eftertanken.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her