*

 

Debatindlæg

Vi føres bag lyset

Der er stor forskel på kønsneutralt ægteskab og kønsneutral ægteskabslovgivning.

Sådan blev det pointeret i folketingssalen 1/2 af kirkeminister Manu Sareen. For nylig blev to lovforslag sendt i høring fra henholdsvis Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Man hævder, at der ikke er tale om indførelse af et kønsneutralt ægteskab i praksis, men alene om en juridisk ligestilling.

Det lyder uskyldigt. Men hvis en ny ægteskabslov vedtages den 15. juni, er begrebet ægteskab fra den dag totalt ændret. Alle tidligere ægteskaber vil blive registreret som ”kønsneutrale ægteskaber”, og den klassiske opfattelse af ægteskab er ikke længere gældende. Man diskriminerer nu en stor gruppe danskere, der allerede har indgået ægteskab.

Efter denne dato vil i realiteten alle danske ægteskaber af staten og juridisk blive anset som kønsneutrale og blive betragtet som registrerede partnerskaber. Med et hurtigt politisk knips tilsidesætter man sprogligt, historisk, kulturelt og traditionelt, hvad et ægteskab betyder. Det vil herefter ikke være muligt at gifte sig i samsvar med en normal ægteskabsforståelse.

Det er en hån mod naturretten. Det er imod menneskerettighederne, som forudsætter ægteskab mellem mand og kvinde. Det er indførelse af en ægteskabsforståelse, som er i strid med lovgivning i næsten alle andre lande. Det er i strid med kristen tro. Det er imod børns naturlige tarv og rettigheder. Det er opløsning af familien som samfundets fundamentale nøglebyggesten. Ægteskabet er en offentlig institution, ingen privatsag.

For denne form for kulturradikalisme, hvor man vil skabe et ”neutralt” samfund, der er lige for alle, bringer samfundet i krise. En kulturrevolution fremmes ved at fylde positive begreber med nyt tankeindhold.

Sproget styrer vores tanker, og ved at indføre ny sprogbrug kan vores opfattelse af virkeligheden ændres. Stille og roligt - sådan at det, der før var uacceptabelt, nu bliver acceptabelt. Det er manipulation. Og med populistisk retorik er man ved at føre befolkningen bag lyset.

Jeg kan ikke se det anderledes, end at en ændret ægteskabslovgivning vil få store samfundsmæssige konsekvenser. Den vil få afgørende indflydelse på næste generation. Og den vil allerede nu påvirke, hvordan vi legitimt kan tale om ægteskab og familieliv.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Lokalformand fra Liberal Alliance: ”Et rigt svins” bekendelser
Frederik Damgaard, formand LA, Greve, Anne Marie Alle 22, Karlslunde
Mest af alt føler jeg mig misbrugt. Jeg lever ikke et liv i luksus, jeg lever et arbejdsomt liv, hvor jeg gerne yder til fællesskabet, men hvor jeg synes, mit tvangsbidrag til fællesskabet er for stort.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Hvor kommer taberkulturen fra?

Rune Toftegaard Selsing
At gøre som man har lyst til og leve i nuet, er den sikre vej til nederlag.

Blog: Bistandshjælp må ikke være en karrierevej!

Jens Kindberg
Man kan måske sammenligne bistandshjælp og dagpenge lidt med en ambulance. For hvornår ville du egentlig ringe 112?

Blog: Vore børn arver ulykken med renters rente

Mikael Jalving
Vi sender problemer forbundet med eskalerende migration videre til vore børn til trods for, at førstnævnte bliver værre og irreversible.
International debat

Per Stig Møller: Erdogan er på vej væk fra Europa

Per Stig Møller
Det Tyrkiet, som præsident Recep Tayyip Erdogan er i færd med at udvikle, vil aldrig kunne blive medlem af EU.
Kommentarer

Kommentar: Winter is coming

NIELS LILLELUND
Inden i ved vi nemlig godt alle sammen, at den er gal. Vi mærker det. Det er sagen. Lyt blot til forklaringerne, når nogen kaster kampesten fra en motorvejsbro; kådhed, lyder det fra én, psykisk syg, lyder det fra en ekspert,
Annonce
Annonce
Bolig
Engangsklude: Skal de genbruges eller smides ud?
Er det ressourcespild at smide engangs-rengøringsklude ud – eller bruger vi flere ressourcer på at vaske dem i vaskemaskinen? Fru Grøn er ikke i tvivl – læs hvorfor her. 
Se flere
Nærbanen bliver til Letbanen
Arbejdet med Aarhus Letbane har længe været et dagligt syn i bybilledet. Nu tages næste skridt i byggeriet, når arbejdet rykker ind på havnen. Her skal Letbanen i fremtiden tage over for den gamle Aarhus Nærbane, som har kørt sin sidste tur. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her