*

Debatindlæg 13.12.2011 kl. 03:01

Vil de i arbejde eller ej?

Danmarks Statistiks tal kan sige en hel del om kontanthjælpsmodtageres villighed til at arbejde.

Jyllands-Posten bragte 6/12 en forsideartikel med overskriften ”Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde”. Artiklen var baseret på en analyse foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening på basis af et talmateriale fra Danmarks Statistik.

Artiklen skabte stor opmærksomhed i pressen og medførte udtalelser fra både statsministeren og beskæftigelsesministeren. Medarbejdere i Danmarks Statistik blev også interviewet om vores andel i analysen og usikkerheden i tallene. Inden dagen var gået, havde store dele af pressen konkluderet, at historien ikke holdt vand. Hensigten fra Danmarks Statistik var dog bare at gøre opmærksom på den statistiske usikkerhed, der er forbundet med tallene, og at gøre opmærksom på, at det ikke var Danmarks Statistik, der var kommet frem til den pågældende konklusion, sådan som det umiddelbart kunne læses ud af artiklen.

Undersøgelse af arbejdskraft


Når der var så stor interesse for, om kontanthjælpsmodtagerne står til rådighed for arbejdsmarkedet, skyldes det nok, at regeringen og Enhedslisten kort tid forinden havde indgået aftale om at afskaffe bl.a. kontanthjælpsloftet, starthjælpen og introduktionsydelsen fra 1. januar 2012.

Men hvad kan Danmarks Statistik selv sige om dette emne ud fra egne analyser? Faktisk en hel del. Danmarks Statistiks største løbende interviewundersøgelse er Arbejdskraftundersøgelsen, hvor vi interviewer ca. 85.000 personer om året om arbejdsforhold. Kombineret med oplysninger i vore andre statistikregistre kan vi f.eks. belyse dagpengemodtageres og kontanthjælpsmodtageres forhold på arbejdsmarkedet.

For at kunne blive betragtet som ledig skal man i henhold til den internationalt accepterede definition fra ILO (International Labour Organisation) aktivt have søgt arbejde inden for de seneste fire uger og kunne påbegynde et nyt arbejde inden for to uger. Hvis man ikke aktivt søger job og ikke er klar til at tage et job, står man altså ikke til rådighed. Dagpengemodtagere samt kontanthjælpsmodtagere, der er arbejdsmarkedsparate, skal stå til rådighed. I Arbejdskraftundersøgelsen stiller vi spørgsmål til disse dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, om de er aktivt jobsøgende og klar til at tage et job (i henhold til ILO's definition). I princippet skulle de alle svare »ja«, men en del svarer »nej«.

Problemer i familien og sygdom


For at skabe et tilstrækkeligt sikkert talgrundlag har jeg i tabellen set på alle svar fra 2007 til og med 3. kvartal 2011. I denne periode har vi interviewet 10.708 arbejdsløse dagpengemodtagere og 909 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Resultatet er, at 9 pct. af dagpengemodtagerne og 35 pct. af kontanthjælpsmodtagerne svarer, at de ikke er aktivt jobsøgende eller ikke er parate til at tage et job. De står altså ikke til rådighed i henhold til deres egne svar.

Det ses også, at der var en større andel, som ikke stod til rådighed i 2007-2008 end i 2009-2011. Se tabel 1. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er der en vis usikkerhed i tallene. De 9 pct. og 35 pct. skal derfor forstås som 8-10 pct. og 31-39 pct.

Det skal bemærkes, at interviewpersonerne svarer, at de ikke har søgt et job eller ikke er parate til at tage et job. Det angiver deres mening. Det er dog ikke det samme som en egentlig afprøvning af rådighedsforpligtelsen, som kan foregå ved, at de får tilbudt et job.

I Arbejdskraftundersøgelsen er der også stillet spørgsmål til kontanthjælps- og dagpengemodtagerne om, hvorfor de ikke står til rådighed. De mest almindelige svar er, at »jeg er syg«, at »jeg er i gang med eller skal starte en uddannelse«, eller at »jeg har personlige eller familiemæssige problemer«.

I 2007-2008 var arbejdsløsheden meget lav i Danmark, mens den økonomiske og finansielle krise medførte en noget højere arbejdsløshed i 2009 og årene efter. Det er ikke muligt ud fra denne undersøgelse at sige, om der er en sammenhæng mellem arbejdsløshedsniveauet og andelen af ledige, som står til rådighed for et job.

En tredjedel er ikke til rådighed


I Jyllands-Postens artikel var der særligt fokus på kvindelige kontanthjælpsmodtagere. Er kvindelige kontanthjælps- og dagpengemodtagere meget mere tilbøjelige til ikke at stå til rådighed end mænd? For at skabe et sikkert datagrundlag til at besvare dette spørgsmål, ser vi på svarene fra hele perioden 2007-2011. Her viser det sig, at 46 pct. af de kvindelige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere svarede, at de ikke stod til rådighed. For mændenes vedkommende var det 23 pct. Interessant nok er der ingen nævneværdig forskel på mandlige og kvindelige dagpengemodtageres rådighed. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, skal de 46 pct. og 23 pct. forstås som 40-52 pct. og 18-28 pct. Se Tabel 2.

Alt i alt må jeg konkludere, at de fleste arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gerne vil have et arbejde, men omkring en tredjedel står ikke til rådighed ifølge deres egne svar. Blandt kvinderne er det op imod halvdelen (40-52 pct.) i årene 2007-2011, mens det gælder op imod en fjerdedel af mændene (18-28 pct.). Andelen af dagpengemodtagere, som svarer, at de ikke er til rådighed, er derimod under en tiendedel, og der er ingen nævneværdig forskel på mænd og kvinder.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
FOA-sektorformand: Haves: ambulancedrift – Savnes: Sund fornuft
Reiner Burgwald, sektorformand, FOA
I Region Syddanmark har man ikke lært af de foregående udbud på området. Havde man skelet lidt til oplevelserne i søsterregionen på Sjælland tilbage i 2009, ville man vide, at det er endog meget svært at skabe en reel konkurrence.
Fagnetværks bøn: Omgør udsendelse af to afghanske brødre
Lise Lomholt, repræsentant for afghansk brødrepar | Charlotte Bjerregaard, psykolog | Lasse Brohm, specialpædagog | Malene Høj Mortensen | Andreas Jespersen | Frederik Rasmussen | Henrik Buus Larsen, frivillige, asylcenter Kongelunden, Dragør
To afghanske brødre blev i juni meget pludseligt sendt ud af Danmark. Nu er den ene tilsyneladende forsvundet i et Taliban-kontrolleret område.
Læserbrev: Tanker om uhæmmet indvandring
Sven Refslund Poulsen, pens. læge, Bondeager 6, Hundested
Ingen ved, hvor stor en indvandring f. eks. Danmark vil kunne absorbere uden alvorlig påvirkning af vor økonomi, sammenhængskraft og social accept af en pludselig ændring af normer og værdier.
Dansk-ungarer: Ungarn er i skakmat, Schengen er faldet og EU tøver
Daniel Fabricius, dansk-ungarer, næstformand, KU København, Randersgade 46, 4. th, København Ø
Ungarn er det eneste land, som prøver at opretholde sin grænse mod et ikke-EU-land. Desværre er presset på grænsen så stort, at det ikke varer længe, før den mere eller mindre også falder.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs
E-Avis

Morgenavisen Jyllands-Posten online – tilgængelig fra kl. 23:00 aftenen før udgivelsesdato.Premium

International debat
Kommentarer
Annonce
Biler
Mercedes og Jaguar kæmper intenst om kunderne i toppen
Den nye Jaguar XE møder Mercedes C-klasse i den første shootout. Briten ser godt ud og kører fremragende, men kvaliteten er ikke helt overbevisende endnu. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her