*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Rygeforbud uden virkning

Der er ingen sundhedsgevinst ved rygeforbud. Det er dokumenteret overalt - også i Danmark.

Den nye regering vil stramme rygeloven, skriver JP 22/10: »Vi kan se, at rygeloven har haft en positiv effekt, og derfor giver det god mening at se på endnu en stramning«, siger sundhedsordfører Camilla Hersom (R).

Men Hersom tager fejl. Rygeforbud har ingen anden ”positiv effekt” end at folk, der ikke kan lide tobaksrøg, er fri for røgen, bl.a. på serveringssteder. Men dette vil jo alligevel ske automatisk, hvis restauranter og andre virksomheder bestemte deres egne rygeregler selv.

Der er heller ingen sundhedsgevinst ved rygeforbud. Det er dokumenteret overalt - også i Danmark.

I USA viste en definitiv undersøgelse fra National Bureau of Economic Research i 2010, at der hverken er sket fald i antallet af hospitalsindlæggelser eller dødsfald efter hele otte års rygeforbud.

Der bliver heller ikke færre rygere efter et forbud, selv om nogle tror det. Tværtimod viser tallene fra de fleste lande, at faldene i antal rygere bremser op eller stiger, efter at rygeforbud indføres.

Til gengæld har rygeforbud en helt overset negativ effekt på økonomien. Det skyldes, at forbuddet lægger låg på en vigtig økonomisk vækstdriver: efterspørgslen. Og et forbud mod en stor efterspørgsel kan få dræbende økonomiske konsekvenser.

I England, Irland og Spanien har rygelovene været ødelæggende for serveringsbranchen og dens leverandører. Mange tusinde mennesker er sendt i arbejdsløshed, helt uafhængigt af gældskrisen.

9.000 lukkede pubber


Især pubberne uden for storbyerne i England er ramt: I alt 9.000 engelske og irske pubber står i dag forladte efter konkurser, og mange bryggerier er lukkede.

Resultat: øget gæld, ødelagte skæbner og arbejdsløshed.

I Danmark ses fænomenet i det såkaldte udkantsdanmark: Cafeen lukker i den lille bys hovedgade. Herefter vil færre beboere besøge den ende af hovedgaden, og langsomt begynder den negative økonomiske spiral, som rammer gadens resterende butikker en efter en. Til sidst ligger byen øde hen: udkantsdanmark anno 2011.

Rygerne bliver hjemme


Mere rygeforbud vil fremskynde denne proces.

Årsagen? Rygeforbud har den konsekvens, at det får rygerne til at søge væk fra det røgfrie offentlige rum.

En stor gennemdokumenteret undersøgelse fra London School of Economics viser, at rygeforbud ikke mindsker rygningen - i stedet får forbuddet rygerne til øge deres tid i hjemmet med gennemsnitligt 90 min. dagligt i forhold til før forbuddet.

Igen: uafhængigt af økonomisk krise.

Rygeforbud kickstarter med andre ord en forbrugs-negativ ”hjemmekultur” blandt rygerne og deres familier. Er det svært at forestille sig effekten på detailhandelen, når en stor del af befolkningen trækker sig ud af offentligt rum?

De fleste danskere siger, at de er glade for rygeloven ud fra en forestilling om, at loven er ”god for sundheden”.

Mange forstår simpelt hen ikke, at loven er en usynlig økonomisk vækstdræber. Men det koster, når folk forlader det offentlige rum. Hjemmekultur er gift for detailhandelen. Mange forbrugsvarer og ydelser bliver helt unødvendige, når folk begynder at dyrke hjemmekultur.

Hvor længe vil regeringen fortsætte sundhedskrigen mod de i forvejen hårdt plagede rygere på bekostning af de egentlige problemer i samfundet: økonomien og arbejdspladserne? Hvor vigtig er den sundhedspolitiske signalpolitik, hvis den fører til konkurser og ungdomsarbejdsløshed?

Er det mon snart på tide at gå den modsatte vej - og slække på anti-rygepolitikken? Det har man lige gjort i Holland, hvor 2.300 cafeer blev undtaget fra rygeloven samtidig med, at regeringen standsede anti-rygekampagnerne og frigjorde arbejdstilsynet til løsning af fornuftigere opgaver end kontrollen af, om folk røg på cafeerne.

Det ville klæde den nye regering at følge hollændernes eksempel, og tage sig af de egentlige problemer: Økonomien.

Skal vi virkelig lade en moralsk sundhedskampapagne øge vores økonomiske problemer, mens den medicinal-sponsorerede anti-rygelobby og ”hjælpsomme” politikere prøver at presse de sidste danske rygere over på Nicorette?

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Kulturministeren løber fra aftale
Martin Reinhardt, musiker i Copenhagen Phil Hillerød
Fremtiden for dansk kulturliv ser sort ud, når ministre ikke vil anerkende ansvar og aftale, end ikke vil anerkende, at de findes.
Debat: Ikke alle fortjener hjælp
Markus Holse, rejsende, Prag, Tjekkiet
Jeg reddede en fugl i dag. Faktisk døde den, da vi kom ind ad døren, og jeg indrømmer, at jeg græd.
Debat: Besynderlig nyhedslogik
Poul Erik Olsen, Kolding
Da Geert Wilders og hans frihedsparti ved det nylige valg i Holland gik 30 pct. frem, kunne TV 2 fortælle os, at Geert Wilders tabte valget.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Flere burde ønske danske muslimer glædelig Eid

Siddik Lausten
Selvfølgelig skal statsministeren ønske ”glædelig Eid”. Og måske var der langt flere danskere, der skulle gøre det samme.

Blog: Færre migranter til Europa og flere kondomer til Afrika

Mikael Jalving
Menneskesyn er forklædt religiøsitet, det er åndelighed i metermål: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dumt svin.

Optimisme: Europa genfinder styrken

| Anne Applebaum er kommentator ved The Washington Post. | © The Washington Post
Lige pludselig ser det gamle Europa mere stabilt, mere lovende og ikke mindst mere harmonisk ud.

Kommentar: Dannelse? Begynd med højskolesangbogen og danmarkskortet

Henrik Jensen
Ifølge en artikel i Jyllands-Posten den 20. juni er skolen på vej væk fra Pisa-målingerne til fordel for »en besindelse på de højere formål eller meningen med at bedrive skole og uddannelse«.
Annonce
Annonce
Få flest kanaler for 300 kroner om måneden
Du kan få seks ud af de otte mest sete kanaler i en tv-pakke til under 300 kroner om måneden. Men overvej dit behov meget grundigt, siger Forbrugerrådet Tænk. 
Se flere
TV: IC4 Skrot
I Randers er man lige nu i gang med at skrotte fem ubrugelige IC4-togsæt. I første omgang har DSB skrællet togene for alt, hvad man kan bruge. Herefter er skrotfolkene gået i gang med klippesakse af den store slags. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her