*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Løgn i lasten

Jeg forstår ikke, at en pensioneret officer og senioranalytiker ved DIIS vil anvende løgn i den offentlige debat. Men det er, hvad Karsten Møller gør i sit indlæg i JP 7/7.

Han påstår her, at JD blev arbejdsløs efter at være blevet ”blacklistet” i medierne efter påstandene om landsskadelig virksomhed, påstande, der ikke er ført bevis for.

Som vidne i den retssag, som Dragsdahl anlagde mod mig, ved Møller, at Dragsdahl benyttede sig af en løgn, da han hulkende i retssalen påstod, at jeg var skyld i, at han var arbejdsløs. Min advokat gjorde nemlig omgående retten opmærksom på, at Dragsdahl allerede i et interview til DIIS i oktober 2004 havde sagt, at han var rasende over at være arbejdsløs.

Min artikel om Dragsdahl blev offentliggjort i januar 2007, dvs. to år og tre måneder efter dette raseriudbrud. Min advokat gjorde omgående retten opmærksom på dette forhold og spurgte DIIS-forsker Svend Aage Christensen, om han kunne bekræfte Dragsdahls udsagn i det interview, han havde gennemført i 2004.

Desværre fik Christensen et akut anfald af hukommelsessvigt og mente ikke at kunne huske noget. Det er sådan set også uden interesse. Det autentiske interview fra oktober 2004 foreligger fuldt udskrevet, og enhver med eller uden hukommelsestab kan høre DIIS-interviewet i hele dets udstrækning.

Jeg har heller ikke, som Møller insinuerer, nogen sinde påstået, at Dragsdahl har udført landsskadelig virksomhed. Officerer holder sig normalt til kendsgerninger. Det gør den fhv. officer Karsten Møller ikke.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Om igen, Jensen
I den fortsatte debat om koldkrigsrapporter kommenterede professor Bent Jensen i kronikken 4/7 ”Mens vi venter på at få lov …” synspunkter fremsat af direktør Nanna Hvidt og seniorforsker Svend Aage Christensen, DIIS.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.

Blog: Tillykke til Danmark med nederlaget

Anders Vistisen
Danske skatteydere kan glæde sig over, at det europæiske lægemiddelagentur ikke endte i Danmark.

Debat: Hvor længe holder Theresa May?

Karin Riis-Jørgensen, København K
Den britiske premierminister er meget svækket – af valgnederlaget, sexskandalerne og senest den kontroversielle udnævnelse af hendes betroede mand til forsvarsminister.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her