*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Ud med DSB - ud og se fremad

DSBFirst-skandalen bunder i en virksomhedskultur, hvor regionaltrafik er uinteressant.

Det nuværende togkoncept giver ikke mening. På svensk side er togene langdistancetog. Når de kommer til Øresund, bliver de til regionaltog med ophobede intercityforsinkelser.

DSB har aldrig interesseret sig for regionaltrafik, så der skulle med vold og magt ske en kobling til det elskede intercitykoncept. Virksomhedskulturen skabte skandalen. Man bør derfor overveje at skabe et nyt trafiksystem i Øresundsregionen baseret på egentlige regionaltog og busser.

Før broen blev besluttet, blev det ellers foreslået at opbygge et sjællandsk-skånsk regionaltogsystem. Men siden viste det sig, at DSB ikke ville samarbejde med de regionale baner hinsidan. Formelt var argumentet, at de små skånske regionaltog ikke kunne køre på tætbefærdede danske regionalbaner fra København til Roskilde og Helsingør. Reelt var det frygten for en regionalisering af driften.

Dengang drev jeg en Øresundsstudiekreds, der bl.a. arbejdede med trafik. En dag kom muligheden for buskørsel på broen op at vende. Prompte lød det fra DSB's repræsentant: »Det skal vi nok få stoppet!« - og DSB fik det stoppet.

DSB skulle sandelig ikke have konkurrence fra bybusser. DSB har i årtier i det hele taget bekæmpet bustrafik, hvis det blev til andet end tilbringetrafik til stationer.

Da man så kom i gang med forhandlingerne om Øresunds-tog, var det et helt andet system end det regionale, man fokuserede på. Det skulle have endestationer i Göteborg, i Karlskrona og i Kalmar flere hundrede kilometer væk.

Kort sagt: DSB forhindrede først bybustrafik, så regionaltogstrafik, og i stedet fik vi et fjerntogssystem. Det kom også til at afspejle sig i togenes indretning. Det fik førsteklassesafdelinger, handicaptoiletter og kun få døre.

Netop det, at Øresunds-togene kører meget langt i det svenske, indebærer, at de ofte oparbejder forsinkelser, der, når de kommer ind i det tætpakkede togsystem i Øresundsregionen, forplanter sig ud i hele systemet.

Det er derfor, at ikke bare økonomien, men også driften har udviklet sig til en skandale.

Tænk systemet igennem

Der står vi så nu. Hvad kan man gøre? Jeg tror, at man skal sætte sig ned og tænke hele det kollektive trafiksystem i Øresundsregionen forfra - uden DSB's deltagelse, for ellers er enhver tanke om bustrafik udelukket.

Der er mange muligheder for at nytænke den kollektive Øresundstrafik med både regionaltog, regionalbusser og intercitytog.

Måske skulle man integrere den danske intercitytrafik og Øresunds-togene? Måske skulle man udvikle et nyt S-tog, der kan køre ikke bare på S-banen, men også på regionalbanerne til/fra Roskilde, Helsingør og Kastrup og videre til/fra Malmø-Lund.

Og så burde man etablere et egentligt bytrafiksystem, der blev baseret på, at København og Malmø, som politikerne allerede for 10 år siden besluttede det som en vision, skal være én by. Det kan siden suppleres med en metro, som de to borgmestre allerede har foreslået.

En bus vil kunne køre over broen på ni minutter. Det svarer til fire kilometers kørsel i tæt bytrafik. Og nu, da jernbanetrafikken de facto er brudt sammen, kunne man godt forestille sig en meget lavere lokal brotakst end den, som fjerntrafikken på broen behøver at betale.

Der er store muligheder for nytænkning, men ikke hvis 40 års DSB-kultur får indflydelse, for så går det som med DSBFirst.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Derfor taber S valget
Erik Boel, tidligere international sekretær i S, København V
Debat: Hvem er ”menneskerettighederne” til for?
Pernille Bendixen, MF, børne- og familieordfører (DF)
Et 24-årigt medlem af Loyal to Familia er kendt skyldig i et groft overfald på en fængselsbetjent, der blev slået, sparket og stukket med kniv.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Lars Hedegaard 75 år

Morten Uhrskov Jensen
En kriger fylder rundt.

Blog: Lars Løkkes lange omvej til tilgivelse

Olav Skaaning Andersen
Der er fremgang at spore, men statsministeren slider stadig med sin troværdighed

Theresa May: Storbritannien vil fortsat være jeres ven og partner

Theresa May, Storbritanniens premierminister
Vi ved godt, at vi ikke kan få alle fordelene ved et medlemskab uden at acceptere forpligtelserne.
Annonce
Annonce
Bolig
Hemmeligheden bag 100 års møbelsucces: Intet overlades til tilfældighederne i familiefirma
Møbelproducenten Carl Hansen & Søn tager møbeldesign så seriøst, at produktionen hele tiden strømlines, mens de vigtigste danske designikoner samles under ét tag - senest Børge Mogensen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her