*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Har Gyldendal ingen moral?

En international bogsucces af Neal Bascomb med titlen ”Jagten på Eichmann” er fuld af fejl.

Jeg har altid været noget betænkelig ved læreres opfordring til elever om at gå på nettet. Nettet er en farlig sag for ubefæstede sjæle. Og det hvad enten sjælene er elever eller lærere. Problemet er, at nettet er et åbent medie, hvor alt kan lægges ind uden forudgående bedømmelse. At gå på nettet er som at gramse i posen; man ved ikke, hvad man får fat i.

Når folkeskoleelever eller gymnasiaster sendes på netjagt efter fagligheder, kan de endog meget let vende tilbage med det værste nonsens. Eller med de mest politisk rabiate ”indsigter”. Vedrørende Anden Verdenskrigs historie er der en del nazistisk stof. Hvordan gennemskuer en ubefæstet sjæl lige det?

Den trykte bog er et resultat af en lang proces. En proces, hvor mange har været inddraget. En trykt, forlagsudgivet bog har været gennem mange hænder og evalueringer. Og er det en fremmedsproget, der er oversat til dansk, plejer oversætteren også at være en garant for resultatet. Ikke sjældent kan man møde en lille oversætternote, hvor oversætterens faglighed træder i karakter.

Nettets løsagtighed

Sådan var det - men en del tyder på, at sådan er det ikke mere. Nettets løsagtighed synes at være ved at brede sig til den trykte bog. Selv hæderkronede forlag synes at have opgivet den faglige moral.

Gyldendal har i dette år udsendt en international bogsucces af Neal Bascomb med titlen ”Jagten på Eichmann”. Den har fået stor presseomtale, også herhjemme. Og Gyldendal har på bagflappen forsynet os med den opfattelse, at bogen er både »autoritativ« og »gennemresearchet«. Og således præsenteret kunne man godt forestille sig, at en og anden gymnasiast, ja, sågar en historiestuderende, kunne kaste sig over den, når der skal skrives opgaver. Og alle de almindelig historisk interesserede kunne vel også føle sig fristet. Og som sagt: Det er jo Gyldendal, der står for sagen.

Sjusk på sjusk

Jeg skal gøre en lang historie kort. Bogen er fuld af fejl, ja, fuld af løgn. Og sjusk på sjusk. Oversætterne Susanne Bernth og Frank Esmann har ikke gidet at præstere blot den mindste agtpågivenhed. Man skal ikke mange sider ind i bogen, før man ser dovenskaben i fuldeste flor. Ungareren Laszlo Baky nævnes som departementschef i Indenrigsministeriet, men bliver tre linjer senere omtalt som udenrigsminister. Og det bliver bare ved og ved. Om Martin Bormann får vi at vide, at han menes at være omkommet, »men hans død er aldrig blevet bekræftet«. Men Bormanns lig blev for snart 40 år siden identificeret ved tandsættet og for mere end 10 år siden identificeret ved DNA. Og sådan igen og igen. Fejl og unøjagtigheder og fri fantasi.

Og da jeg nåede side 84, hvor det oplyses, at SS-general Wilhelm Mohnke var med på Eichmanns rejse til Argentina i 1950, standsede jeg læsningen. General Mohnke blev i 1945 taget til fange i Berlin af russerne og sad i sovjetisk krigsfangenskab til 1955.

Det er muligt, at købeloven ikke gælder for bøger, men det burde den måske. Køber man et stykke mekanik og efterfølgende opdager, at det ikke fungerer, så har man ret til ombytning eller tilbagelevering. Og opdager man, at varedeklarationen på supermarkedets fars ikke taler sandfærdigt om indholdet, ja, så er problemet mindst til TV Avisens bål og brand.

Er der ingen krav til bogbranchen, til forlagene? Åbenbart ikke.

Og da moralen er svindende, så kan man sikkert vente det værste i fremtiden. På Eichmann-bogens første flap er der et billede af Neal Bascomb, der sidder mageligt tilbagelænet på en café. Hans påståede autoritative og gennemresearchede bog afslører, at han næppe ret længe har forladt caféstolen for at sætte sig ind i de ting, som han skriver om. Har de ansvarlige på Gyldendal også skiftet arbejdsstolen ud med café?

Noget kunne tyde på det.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Læserbrev: E-sport kan skade arbejdsmarkedet
Niels Nedergaard, Jegstrupvej 45, Viborg
Arbejdsmarkedet er vigtigere end computerspil, som kan skade væksten.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce

Blog: Hvilken forskel gør Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige?

Morten Uhrskov Jensen
Det kan være fornuftigt at gøre status. Hvad vil de to indvandringskritiske partier, der med sikkerhed står på stemmesedlen næste gang?

Blog: Frygten for islam har vakt blasfemiparagraffen til live igen

Katrine Winkel Holm
Man ser igennem fingre med afbrænding af Bibler, men Koranafbrænding er man angst for, fordi man dybest set godt ved, at islam er anderledes ufredelig end kristendommen.

Læserbrev: Lad os så få fred i Europa

Jan Svenstrup Kjærulf, Fælleden 2a, Hirtshals
Det ville være rart, om vi kunne få et godt naboforhold til Rusland.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her