*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Helheden vil være falsk

I JP 24/10 skriver Bent Blüdnikow om den såkaldte støtteerklæring til PFLP fra 1974.

Han fastholder, ligesom han gjorde i udsendelsen om ”de røde lejesvende”, at der er tale om et autentisk dokument, men i artiklens slutning hedder det: »På den anden side må man give underskriverne ret i, at formuleringen ”ubetinget støtte til PFLP” kan være påført af Palæstina-komiteen uden deres viden. Derfor er sagen ikke til at opklare i dag, men der er ikke tale om et falsum«. Men hvis ”underskriverne” ikke har vidst, at de ”skrev under”, hvordan må man så betegne sådan et dokument?

Som et falsum naturligvis.

Det er elementær kildekritisk viden for første års historiestuderende. Selvfølgelig kan dele af dokumentet være ægte, men helheden - sådan som det blev distribueret af Kolding Højskole i 1974 - vil være falsk.

Det er dog altid noget, at Blüdnikow nu tager dette forbehold over for dokumentet. Det gjorde han og Arne Notkin ikke i 1994, da de offentliggjorde deres artikel ”Terrorismens danske heppekor” i Weekendavisen. Og de omtalte mig bekendt heller aldrig professor Svend Holm-Nielsens grundige kildekritiske tilbagevisning i Palæstina Orientering nr. 1, april 1995.

Det gør Blüdnikow heller ikke denne gang.

Debat er relevant

Debat om venstrefløjens forholden sig i fortiden er relevant, men helt afgørende er, at den føres på et ærligt grundlag og uden brug af citatfusk mv. Og den kampagneagtige form, de to herrer fra begyndelsen anlagde i deres kritik af venstrefløjen - og som også blev anvendt i serien om ”de røde lejesvende” - er heller ikke befordrende for en dyberegående debat.

Folk står af, når de uden grund bliver anklaget for at have støttet eksempelvis terrorisme. Det bliver tydeligt, at der snarere er tale om at føre politik med fortiden, det man i dag kalder for ”historiepolitik”, og som har spillet og stadig spiller en stor rolle for de borgerlige partier som en del af den såkaldte værdikamp. Hvis man kan inkriminere venstrefløjens fortid, hvor man slår DKP, Blekingegadebanden, VS osv. sammen i én stor pærevælling, kan man også skade venstrefløjen i nutiden. Venstrefløjen er ikke nær så dygtig til at påvise højrefløjens støtte til eller tavshed omkring Vietnam-krigen, kuppet i Chile 1973 mv.

Her må man nok sige, at der blev anvendt vold i stor stil.

Jeg har selv været fortaler for en diskussion om fortiden på venstrefløjen. Og jeg finder Jyllands-Postens artikler om Ole Sohn for berettigede og i øvrigt sobre. Det var Blüdnikows og Notkins journalistik derimod langt fra.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Læserbrev: E-sport kan skade arbejdsmarkedet
Niels Nedergaard, Jegstrupvej 45, Viborg
Arbejdsmarkedet er vigtigere end computerspil, som kan skade væksten.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce

Blog: Hvilken forskel gør Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige?

Morten Uhrskov Jensen
Det kan være fornuftigt at gøre status. Hvad vil de to indvandringskritiske partier, der med sikkerhed står på stemmesedlen næste gang?

Blog: Frygten for islam har vakt blasfemiparagraffen til live igen

Katrine Winkel Holm
Man ser igennem fingre med afbrænding af Bibler, men Koranafbrænding er man angst for, fordi man dybest set godt ved, at islam er anderledes ufredelig end kristendommen.

Læserbrev: Lad os så få fred i Europa

Jan Svenstrup Kjærulf, Fælleden 2a, Hirtshals
Det ville være rart, om vi kunne få et godt naboforhold til Rusland.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her