*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Der var engang et flittigt folk

Der er stadig grund til at lytte til Thorvald Staunings ord om at værdsætte flid og arbejde.

Danskerne var engang et flittigt folk. ”Vort flittige Folk” hed et Richs-album fra 1930'erne ligefrem, hvori man i billeder og tekst viste beskæftigede danskere i alskens forskellige erhverv fra landbrug, fiskeri, industri og til kontor og undervisning.

Albummet blev båret frem af en ånd, hvor arbejde, flid og faglig stolthed var godt, da det bidrog til at gøre Danmark til et bedre sted at være.

Thorvald Stauning himself skrev forordet til albummet. Han belærte læserne: »Lær af Bogen at værdsætte Flid og Arbejde, og vær overbevist om, at det kun er ved flittig Udøvelse af Kræfterne, at Mennesket naar til en lykkelig Tilværelse. Uvirksomhed og Dovenskab er menneskenes Fjender. Ved Flid og Arbejde kommer de enkelte frem, og hver enkelt er med til at skabe et Samfund, der kan yde en god Tilværelse baade under Arbejdet, og naar Livsaftenen melder sig.«

Staunings ord er trådt under fode i dag.

Danskerne gider ikke rigtigt arbejde, hvis de kan undgå det. Det danske samfund måles nærmest ikke på, hvor mange der bidrager, men hvor mange man har råd til ikke at lade bidrage.

Mere dansk dovenskab

Danskerne trækker sig derfor også tidligere og tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Ifølge nye tal fra EU-Kommissionen er tilbagetrækningsalderen oven i købet faldet med et år fra 2001 til 2007. Dermed er Danmark det eneste EU-land, hvor tilbagetrækningsalderen ligefrem er faldet i denne periode.

Perioden bød med andre ord - helt i modstrid med Staunings ånd - på mere dansk dovenskab.

I 2007 var gennemsnitsalderen for, hvornår danskerne trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet 60½ år. I gennemsnit ligger tilbagetrækningsalderen i EU på 61¼ år. I lande som Norge og Sverige, som vi ellers normalt sammenligner os med, trækker man sig først tilbage fra arbejdsmarkedet, når man er henholdsvis 64½ og 64 år.

Årsagerne til den lave danske tilbagetrækningsalder er både efterlønsordningen, som ikke findes i andre lande, og nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 til 65 år.

Den lave og faldende danske tilbagetrækningsalder er et problem for de offentlige finanser og dermed for velfærden. Var vi lige så flittige som nordmændene og svenskerne, ville mange problemer være løst.

Når så danskerne endelig er på arbejde, er den imidlertid også gal. Der bliver mindre og mindre af Staunings »flittige Udøvelse af Kræfterne« på de danske arbejdspladser. Udviklingen i den danske arbejdsproduktivitet er helt i bund i de internationale sammenligninger. Erhvervs- og Økonomiministeriet udsendte i november en rapport om den danske velstands- og produktivitetsudvikling.

Bundplacering

Den viste, at der kun er ganske få OECD-lande, der siden midten af 1990'erne har haft en tilsvarende bundplacering som Danmark. Den amerikanske økonom Paul Krugman har udtrykt sammenhængen mellem velstand og produktivitet på denne måde: »Produktivitet er ikke alt, men på langt sigt betyder den næsten alt.«

Fremover bliver udviklingen i produktiviteten derfor afgørende for den samlede vækst og velstandsudvikling. Hvis produktivitetsvæksten forbliver i størrelsesordenen 0,8 pct. - svarende til gennemsnittet siden midten af 1990'erne - vil Danmark stagnere.

Der er med andre ord mere grund end nogen sinde før til at lytte til Stauning.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Helmut Kohl var en katastrofe
Sven Skovmand, Stenvad, Ørum Djurs
”En stor europæer og en helt igennem tysk tysker”.
Debat: Religiøs vildledning i London
Børge Petersen, Odense C
En muslimsk talsmand påstår efter den forkastelige bilmassakre den 19. juni ved en moské i London, at angrebet gælder alle trosretninger – uanset at gerningsmanden efter det foreliggende følte sig presset til gengældelse for den seneste tids mange muslimskinspirerede terrorhandlinger i London og Manchester.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Er højreorienterede fordomsfulde?

Morten Uhrskov Jensen
Næ, mennesker, som de er flest, har kun fordomme, hvis de ikke har andet at gå efter.

Blog: At være eller ikke at være udlændingeminister

Josephine Fock
Hele sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks har været fyldt af spin, løgn og lovbrud. Vores demokrati fortjener ministre, der taler sandt og agerer efter lovens regler.

Debat: Din ferie kan redde natur – eller rydde den

Sophie Rytter | Thomas Ravn-Pedersen
Vores rejselyst presser klima og natur. Nu har FN sat kursen mod mere ansvarlig turisme.

"Helmut Kohl Plads" i Danmark? Ja, danskerne skylder ham meget

Lykke Friis
Kohl var den største tyske kansler i moderne tid og har en stor del af æren for, at Danmark ikke længere står over for et altoverskyggende ”tysk spørgsmål”.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her