*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Der var engang et flittigt folk

Der er stadig grund til at lytte til Thorvald Staunings ord om at værdsætte flid og arbejde.

Danskerne var engang et flittigt folk. ”Vort flittige Folk” hed et Richs-album fra 1930'erne ligefrem, hvori man i billeder og tekst viste beskæftigede danskere i alskens forskellige erhverv fra landbrug, fiskeri, industri og til kontor og undervisning.

Albummet blev båret frem af en ånd, hvor arbejde, flid og faglig stolthed var godt, da det bidrog til at gøre Danmark til et bedre sted at være.

Thorvald Stauning himself skrev forordet til albummet. Han belærte læserne: »Lær af Bogen at værdsætte Flid og Arbejde, og vær overbevist om, at det kun er ved flittig Udøvelse af Kræfterne, at Mennesket naar til en lykkelig Tilværelse. Uvirksomhed og Dovenskab er menneskenes Fjender. Ved Flid og Arbejde kommer de enkelte frem, og hver enkelt er med til at skabe et Samfund, der kan yde en god Tilværelse baade under Arbejdet, og naar Livsaftenen melder sig.«

Staunings ord er trådt under fode i dag.

Danskerne gider ikke rigtigt arbejde, hvis de kan undgå det. Det danske samfund måles nærmest ikke på, hvor mange der bidrager, men hvor mange man har råd til ikke at lade bidrage.

Mere dansk dovenskab

Danskerne trækker sig derfor også tidligere og tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Ifølge nye tal fra EU-Kommissionen er tilbagetrækningsalderen oven i købet faldet med et år fra 2001 til 2007. Dermed er Danmark det eneste EU-land, hvor tilbagetrækningsalderen ligefrem er faldet i denne periode.

Perioden bød med andre ord - helt i modstrid med Staunings ånd - på mere dansk dovenskab.

I 2007 var gennemsnitsalderen for, hvornår danskerne trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet 60½ år. I gennemsnit ligger tilbagetrækningsalderen i EU på 61¼ år. I lande som Norge og Sverige, som vi ellers normalt sammenligner os med, trækker man sig først tilbage fra arbejdsmarkedet, når man er henholdsvis 64½ og 64 år.

Årsagerne til den lave danske tilbagetrækningsalder er både efterlønsordningen, som ikke findes i andre lande, og nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 til 65 år.

Den lave og faldende danske tilbagetrækningsalder er et problem for de offentlige finanser og dermed for velfærden. Var vi lige så flittige som nordmændene og svenskerne, ville mange problemer være løst.

Når så danskerne endelig er på arbejde, er den imidlertid også gal. Der bliver mindre og mindre af Staunings »flittige Udøvelse af Kræfterne« på de danske arbejdspladser. Udviklingen i den danske arbejdsproduktivitet er helt i bund i de internationale sammenligninger. Erhvervs- og Økonomiministeriet udsendte i november en rapport om den danske velstands- og produktivitetsudvikling.

Bundplacering

Den viste, at der kun er ganske få OECD-lande, der siden midten af 1990'erne har haft en tilsvarende bundplacering som Danmark. Den amerikanske økonom Paul Krugman har udtrykt sammenhængen mellem velstand og produktivitet på denne måde: »Produktivitet er ikke alt, men på langt sigt betyder den næsten alt.«

Fremover bliver udviklingen i produktiviteten derfor afgørende for den samlede vækst og velstandsudvikling. Hvis produktivitetsvæksten forbliver i størrelsesordenen 0,8 pct. - svarende til gennemsnittet siden midten af 1990'erne - vil Danmark stagnere.

Der er med andre ord mere grund end nogen sinde før til at lytte til Stauning.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.
Annonce
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her