*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Hvordan realiseres den danske drøm?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har fremlagt 10 mål for Danmarks udvikling frem til år 2020. Det kan virke vældig godt med den slags pejlemærker, men det kræver, at i hvert fald tre ting er opfyldt.

For det første skal man selv være overbevist om, at de er rigtige. For det andet skal man have nogle væsentlige grupper i det danske samfund med på, at de er værd at arbejde for. For det tredje skal man ikke bilde nogen ind, at de kan gennemføres uden omprioriteringer, for så svækkes reformviljen.

10 pejlemærker

Den danske drøms 10 pejlemærker drejer sig bl.a. om Danmarks placering på verdens velstandsrangstige, om antallet af iværksættere, om arbejdskraftudbuddet, om fagligheden i folkeskolen, om integration og om lav kriminalitet. Der er i alle tilfælde tale om mål, hvor Danmark enten er alvorligt på vej ned ad rangstigen - eller risikerer at bevæge sig ad den rute, hvis der ikke gøres noget alvorligt ved tingenes tilstand.

Lars Løkke Rasmussen var straks efter fremlæggelsen af de 10 glimrende målsætninger ude med, at de nok var uopnåelige. Den udtalelse var forhåbentlig en svipser, for hvordan i alverden skal man kunne få andre med på en drøm, som man ikke engang selv tror på?

Danske traditioner

Ellers må det fremover være vigtigt for Lars Løkke Rasmussen at få repræsentanterne for nogle af de vigtige samfundsgrupper med på virkemidlerne for at få den danske drøm realiseret.

I de seneste mange år er fordums stærke danske traditioner for samarbejdsformer blevet meget løsere i fugerne. Det ville være en god idé at genopfinde dem og indgå i et tæt samarbejde med LO, DI, DA, FTF og AC om gennemførelsen af politiske initiativer til sikringen af den danske drøm.

Disse interesseorganisationer har den fordel frem for de politiske partier, at de ikke er afhængige af det, der efterhånden er blevet et af dansk politiks kendetegn: At valg først og fremmest vindes gennem løfter om højere velfærd for bestemte udvalgte vælgergrupper på bekostning af helheden og de fremtidige generationer.

De store klassiske interesseorganisationer ser ud til i højere grad at være i stand til at tænke langsigtet og uden om de kortsigtede valgcykliske manøvrer. Samtidig gælder det stadig, at de hver især har tilknytninger til de politiske partier, som gør, at der lyttes til, hvad de har at sige. FTF har for nylig vist vejen ved at erklære sig villig til en grundig reform af efterlønsordningen, hvilket er en af forudsætningerne for, at den danske drøm kan fremtidssikres.

Sikringen af den danske drøm kræver imidlertid også, at det fortælles i klart sprog, at der skal foretages omprioriteringer. Heller ikke på dette område er der sådan en ting som et gratis måltid.

Hvis man som skatteminister Kristian Jensen gentagne gange melder ud, at reformer ikke rigtig behøver at koste nogen noget, stikker man både folk blår i øjnene og svækker den reformvilje, som målsætningerne om den danske drøm ellers skulle befæste.

Når ressourcerne er begrænsede, må der prioriteres. Det er ikke selvpineri, men økonomisk realisme.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce

Blog: EU fylder 60 år – og det er værd at fejre

Jens-Kristian Lütken
Folkevandringer og globaliseringens skyggesider bliver EU's udfordringer de kommende år.

Blog: Jeg frygter sommeren. Min krop er slet ikke klar

Siddik Lausten
Jeg frygter at skulle stå ved havnebadet i København foran unge veltrænede mænd og konkurrere om kvindernes blikke.

Debat: Foregangslande over hele verden siger nej til plasticfrås

Sophie Rytter, redaktør | Thomas Ravn-Pedersen, direktør Verdens Bedste Nyheder
Hvad har Californien, Rwanda og Marokko til fælles? De har droppet plasticposerne.

Kommentar: Send folketinget hjem

To gange om tre uger om året må være nok
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her