*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Søg andre veje end forbud

Blandt andre forbundsformand for DSU, Peter Hummelgaard Thomsen, bruger i Jyllands-Posten 20/9 udtrykket "Nordens Bangkok" om København, fordi Danmark i modsætning til Sverige, Norge og Island ikke har indført et forbud imod køb af sex.

Det er svært at forestille sig, at PHT nogen sinde har besøgt Bangkok, da tilstandene der naturligvis er milevidt fra situationen i København. Bl.a. er prostitution faktisk forbudt i Thailand, men eksisterer som bekendt alligevel i stor stil.

I forvejen svagt stillet


PHT ser gerne, at man forbyder købesex også i Danmark, hvilket ville være den direkte vej til voldsomt at forringe de prostitueredes dagligdag yderligere, især for dem, som i forvejen er svagt stillet. PHT påstår endvidere, at prostitutionen i København er med til at finansiere den verserende bandekrig i byen, hvilket han heller intet belæg har for - politiet har ikke været ude med oplysninger, der kan bekræfte denne påstand.

Til gengæld er det velkendt, at en stor del af finansieringen af bandekrigen kommer fra hashmarkedet, som er blevet mere kriminelt og fordækt efter beslutningen om at lukke Pusher Street.

Sundhed og sikkerhed


Ønsker DSU og Socialdemokraterne mere vold, flere skadevirkninger ,og at det bliver sværere at komme i kontakt med de svagt stillede prostituerede, som tvinges ud i et generelt langt mere lyssky, fordækt og betændt prostitutionsmiljø end i dag? Ja, så skal de ønske et forbud mod sexkøb.

Hvis PHT til gengæld ønsker bedre sundhed, sikkerhed og muligheder for prostituerede til at forlade branchen, hvis de ønsker det, så skal han søge andre veje end nytteløse, skadelige forbud.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Burkaforbud styrker kvindeundertrykkelse
Fortalere for et burkaforbud advokerer for, at det er undertrykkende at tvinge kvinder til at være iklædt burka.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her