*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Efter Gud, konge og fædreland: public service

DR har lige sendt en, som helhed set, fremragende udsendelsesrække om Danmarks historie.

DR har lige sendt en, som helhed set, fremragende udsendelsesrække om Danmarks historie. Det er en af DR’s kerneopgaver at levere public service af høj kvalitet, og den nyligt viste serie, hvor Lars Mikkelsen dygtigt guider os igennem forskellige perioder, har været efterspurgt længe. Det er folkeoplysning, når det er bedst. Det er jo faktisk lykkedes at få rigtig mange danskerne til at se en historisk serie på hovedkanalen, og det er godt gået af DR. Selvfølgelig kan der ikke blive plads til alt, når der tænkes i at holde seerne fanget. Én ting er at springe nogle begivenheder i historien over, men det er en anden sag, når historiefortællingen bliver decideret skævvredet.

Derfor er det også virkelig ærgerligt, at det netop gik så skævt i det sidste afsnit, hvor et venstreorienteret kulturradikalt historiesyn dominerer fortællingen. Dette har medført en heftig, men også vigtig debat. Dansk Folkeparti mener, at man burde lave hele sidste afsnit om eller trække det tilbage. Så langt vil jeg ikke gå, selv om jeg for så vidt er enig i kritikken.

Men jeg vil mene, at det ville være på sin plads, at DR laver en disclaimer. DR har selv erkendt, at afsnittet læner sig for meget op ad et venstreorienteret verdenssyn, og det mindste, man kan gøre, er at notere det ved udsendelsens start. Vi må jo forvente, at udsendelsen bliver genudsendt på et tidspunkt, og jeg ved, at det allerede er i brug i historieundervisningen på nogle folkeskoler. Også derfor er det vigtigt at fortælle mere nuanceret om en afgørende periode, hvor det sidste afsnit kommer til at fremstå decideret kontroversielt. Da jeg foreslog en disclaimer offentligt, afstedkom det et ramaskrig fra visse journalister, som føler, at det er en indblanding i pressefriheden. For eksempel sagde Paula Larrain i Altinget, at: »Det fine armslængdeprincip er afgået ved døden, og det er på tide, vi finder på noget nyt, hvis ikke DR skal få en aura af Pravda over sig.«

Jeg er som sagt enig i, at politikere ikke skal blande sig i den redaktionelle frihed, men vi må huske på, at DR leverer hovedparten af public service i Danmark. Pengene kommer fra skatteborgerne, og det er vores opgave som medieordførere at diskutere, hvordan vi får mest public service for dem. DR er ikke den eneste kanal, der laver public service. Blandt andet står Radio 24syv og TV2’s regionale kanaler for deres del. Men er man den største og mest indflydelsesrige public service kanal, som modtager den største pose licenspenge, så følger der også et ansvar med. Så har man pligt til at formidle, så det favner alle borgere i Danmark.

I en tid hvor fake news og realitystjerner får lov til at dominere mediebilledet, hvilket blandt andet har muliggjort, at en mand som Trump har kunnet vinde det amerikanske valg, da er det vigtigt at have et medie, man kan stole på, som kan samle os, og hvor vi ved, at man har gjort sig umage, og hvor et historisk program er så meget som muligt i overensstemmelse med virkeligheden.

Public service ligger mit hjerte meget nær. Når DR så kommer med sådan en fadæse efter en lang række af andre fadæser, kan det være svært at forsvare, hvorfor det netop er DR, der skal have den største økonomiske del af de afsatte midler. Det er vigtigt, at vi her til lands har et mangfoldigt medielandskab, og jeg har ingen problemer med, at nogle dagblade og aviser hælder mere til én politisk profil end en anden. Men DR er ikke én af mange aviser; det er det vigtigste public service-mediehus, vi har, og derfor skal DR kunne favne hele Danmark.

Så at kritisere mig for at mene, at en disclaimer kunne rette lidt op på den skævvridning, der tydeligt fremgår af det sidste afsnit af ”Historien om Danmark”, er hysterisk. Vi kan for min skyld også kalde det en introtekst før afsnittet. En sådan tekst ændrer ikke indholdet i udsendelsen, men gør seeren opmærksom på, at noget står til diskussion her. Det er da det mindste, DR kan gøre.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Vision Amager Fælled 2027 – Den sande tilstand

Jens Kindberg
Der er ikke en fugl, fisk eller frø, som har fået det bedre i 2027 med den nuværende tilgang.

Blog: Vi tillader, at parallelsamfund udvikler sig

Olav Skaaning Andersen
Det er betænkeligt, at fædregrupper og imamer - under politiets radar - kan overtale kriminelle bander til en 'våbenhvile'.

Blog: Danske brune feminister skal have mere mod

Naser Khader
For mig at se, er lakmusprøven om man er en ægte brun feminist, at man tør udfordre de kvindeundertrykkende passager i Koranen.

Amerikansk kommentator: Trumps Asien-rejse lignede en pilgrimsfærd

David Ignatius, kommentator, The Washington Post
Den amerikanske præsident bad mest andre politiske ledere om hjælp og berømmede deres gode egenskaber.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her