*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

At foretage akupunktur kræver grundig uddannelse

Man kan se uautoriserede nålekurser, der introducerer flere hundrede akupunkturpunkter på en weekend.

Jyllands-Posten har med sine artikler om patienter, der har fået punkteret lungerne under akupunktur, sat fornyet fokus på et emne, der ligger Danske Fysioterapeuter stærkt på sinde.

At foretage akupunktur kræver grundig uddannelse, og det er ikke alle behandlere – autoriserede og ikkeautoriserede – der har det. Det er slet ikke nok med kortere introduktionskurser, når man vil behandle med nåle. Et absolut minimum for en fysioterapeut er et grundforløb på 150 timer, som det der tilbydes i Dansk Selskab for Akupunktur i Fysioterapi. Hvis man vil lære at anvende flere punkter, kræver det bl.a. en række dybdegående kurser.

Hvert år gennemfører 30-40 fysioterapeuter uddannelsen, men selv med den uddannelse skal man være særdeles kompetent, hvis man behandler. Dén kompetence opbygges ved ordentlige kurser af høj kvalitet og ved at behandle mange patienter. Her som i alle andre dele af sundhedsvæsenet gælder, at øvelse gør mester.

Det er dybt problematisk, for behandlingen kan jo være farlig.

Det er vores oplevelse bl.a. med baggrund i statistikkerne om patientklager, at langt de fleste autoriserede sundhedspersoner er ansvarlige, når de vælger at behandle med akupunktur. Men nogle behandlere, også professionelle sundhedsfaglige, tror, at de kan tage et introduktionskursus på en eller to dage, og så er de kompetente til at anvende akupunktur.

Man kan også se uautoriserede nålekurser, der introducerer flere hundrede akupunkturpunkter på en weekend. Det er dybt problematisk, for behandlingen kan jo være farlig.

Når man er autoriseret sundhedsprofessionel, er omdrejningspunktet for det faglige virke at udvise ”omhu og samvittighedsfuldhed”, som der står i loven. Hvis man træder udenfor, skal hammeren falde, det kan alle være enige om. Derfor skal fysioterapeuter og alle andre acceptere, at det tager tid at opnå kliniske kompetencer i akupunktur. Det er ikke et område, man bare kan snuse til og så tro, at man er velbevandret i.

Vi deltager meget gerne i en drøftelse af, om reglerne skal skærpes – men først og fremmest vil vi opfordre til, at Styrelsen for Patientsikkerhed ser på uddannelserne i akupunktur og stiller krav om høj kvalitet og lødighed.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.

Blog: Tillykke til Danmark med nederlaget

Anders Vistisen
Danske skatteydere kan glæde sig over, at det europæiske lægemiddelagentur ikke endte i Danmark.

Debat: Hvor længe holder Theresa May?

Karin Riis-Jørgensen, København K
Den britiske premierminister er meget svækket – af valgnederlaget, sexskandalerne og senest den kontroversielle udnævnelse af hendes betroede mand til forsvarsminister.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her