*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Hårdere straffe ved kørsel med tunge køretøjer

Brug af mobiltelefon i store køretøjer kan have særdeles alvorlige konsekvenser for andre.

TV 2 News havde for nylig et indslag om uopmærksomhed i trafikken, især med fokus på førere af lastbiler.

I indslaget blev vist flere tilfælde, hvor førere af lastbiler foretog sig alt fra læsning i papirer til brug af div. elektroniske apparater, herunder især mobiltelefon. Det blev blandt andet oplyst, at ens opmærksomhed til den øvrige trafik blev forringet med en faktor 10, hvis føreren under kørslen sendte sms eller sad og læste på f.eks. mobiltelefonen.

Når man tænker på, at tungt lastede lastbiler har en væsentligt længere bremselængde end f.eks. personbiler og derfor har en væsentlig større risiko for at være impliceret i trafikulykker med alvorlig personskade til følge, er det tankevækkende, at straffen for at benytte mobiltelefon under kørslen kun er 1.500 kr.

Mange har talt om, at hvis man tillige fik et klip i kørekortet – hvilket ikke er tilfældet i dag – ville dette have en forebyggende effekt.

Hvad angår brug af mobiltelefon i kombination med kørsel med tunge køretøjer, f.eks. lastbiler og busser, skal der i min optik helt andre og skrappere sanktioner til.

Den 30. maj i år vedtog Folketinget (L158/2016-17) en ændring af færdselsloven vedr. et nyt frakendelsessystem for så vidt angår overtrædelse af køre-hvile-tids-bestemmelserne m.v. (Ændringsloven er p.t. ikke sat i kraft).

Det nye frakendelsessystem går kort fortalt ud på, at der kan ske frakendelse af førerretten til store køretøjer, f.eks. lastbil og bus, uden at det har betydning for kørsel med almindelig bil, f.eks. person- og varebil.

Da det er uomtvisteligt, at brug af mobiltelefon i store køretøjer kan have særdeles alvorlige konsekvenser for andre, kunne det evt. sanktioneres efter det nye frakendelsessystem, så det ved en overtrædelse af færdselslovens § 55 a (benyttelse af mobiltelefon under kørslen) straffes med en bøde og en ubetinget frakendelse af førerretten til stort køretøj i f.eks. seks måneder.

Herved sendes et klart signal om, at brug af mobiltelefon under kørsel med stort køretøj er ganske uforsvarligt og samfundsmæssigt meget uacceptabelt.

Der findes en tilsvarende bestemmelse, der blev indført i 2010 (”vanvidspakken”), for så vidt angår overtrædelse af hastighedsbestemmelserne, hvor en bilist i et byområde med 50 km/t. kører over 100 km/t.

Her sker der en lovbestemt ubetinget frakendelse af førerretten, som typisk vil være seks måneder i førstegangstilfælde.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her