*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Send nu eleverne i erhvervspraktik, politikere!

I en tid hvor mange unge er usikre på, hvilket arbejdsliv der ligger for enden af deres uddannelsesvalg, er der brug for, at flere lærer arbejdsmarkedet at kende

Vi hører det igen og igen: Manglen på faglært arbejdskraft er en bombe under vores velfærdssamfund. Det er efterhånden blevet endnu en politikerfloskel, som er smart at fyre af til fine konferencer og receptioner.

Sådan var det bestemt ikke for år tilbage, da politikere, vejledere, folkeskolelærere og forældre havde travlt med at sende vores børn i gymnasiet. Nu har de erkendt det åbenlyse: Hvis vi eksempelvis ikke har nok industrioperatører, plastmagere og maskinsnedkere i fremtiden, så kan vi godt vinke farvel til eksport, handel og velstand – og dermed velfærdssamfundet.

Erkendelsen er altså nået politikerne. Alligevel er der forbavsende stille, når det kommer til at bruge nogle af de konkrete politiske værktøjer, som kunne få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Kommunalpolitikere over det ganske land kunne ellers bruge deres magt til at sikre, at alle folkeskoleelever kom i obligatorisk erhvervspraktik. Det sker bare ikke.

I stedet for at insistere på at alle vores unge mennesker skal nå at besøge en eller flere rigtige arbejdspladser, inden de forlader folkeskolen, så har politikerne ladet det være op til eleverne og skolerne at beslutte, om det er noget, man gider at benytte sig af.

Selv om det er svært at danne sig et billede af, hvilke konsekvenser det har på nationalt plan, tyder historier fra de enkelte kommuner på, at antallet af elever i erhvervspraktik er styrtdykket.

Til gengæld skal alle vores unge introduceres til ungdomsuddannelserne ved at besøge dem i løbet af 8. klasse. Vi stiller altså krav om, at vores folkeskoleelever skal udsættes for markedsføring af gymnasiernes sælgere. Men vi stiller ikke krav om, at alle unge skal se, dufte og opleve en produktionsarbejdsplads – selvom de burde det.

For i en tid hvor mange unge er usikre på, hvilket arbejdsliv der ligger for enden af deres uddannelsesvalg, er der brug for, at flere lærer arbejdsmarkedet at kende. Får man med egne øjne mulighed for at se, hvordan et arbejdsfællesskab fungerer, over flere dage, så er der en chance for, at man får aflivet nogle af de fordomme, som det galopperende uddannelsessnobberi propper ind i vores unge drenge og piger.

Det kan godt være, at mange af de unge tror, de gerne vil i gymnasiet, men alt for ofte træffer de ikke beslutningen på et oplyst grundlag. Konsekvenserne kender vi alt for godt: frafald, nederlag og risiko for at mange aldrig får en uddannelse.

Derfor skal alle folkeskoleelever i erhvervspraktik i 8. og 9. klasse. Kommunerne skal i samarbejde med det lokale erhvervsliv sikre, at eleverne kan komme i praktik og få struktureret nogle lokale praktikforløb, der giver mening. Jeg er sikker på, at virksomhederne gerne vil bidrage, hvis de får en udstrakt hånd fra kommunalpolitikerne. De skal have ambitioner på deres elevers vegne og tage lokalt ansvar for at flere får lyst til at tage en erhvervsuddannelse.

Hvis politikerne virkelig mener, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, så er det her et vigtigt værktøj. Jeg håber, at flere kommunalpolitikere vil tage det i brug lokalt.

Fremtidens arbejdskraft sidder i folkeskolernes klasselokaler over hele landet, og det er i folkeskolen, at nøglen til at sikre, at vores børn havner på den rigtige uddannelses- og arbejdshylde.

Budskabet er derfor klart: Send nu eleverne i erhvervspraktik, politikere. Åbn deres horisont for erhvervsuddannelserne, og vrist dem fri af det enøjede fokus på gymnasierne. Det vil gavne os alle sammen i sidste ende.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.
Annonce
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her