*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Voksen afmagt af værste skuffe

Tidens nyeste trend for skoler og skolebestyrelser er i afmagt at forbyde mobiltelefoner.

Tidens nyeste trend for skoler og skolebestyrelser er i afmagt at forbyde mobiltelefoner. Begrundelserne er, at der på den måde skabes mere nærhed og koncentration, men ligegyldigt hvad begrundelserne er, er det en falliterklæring, at man i skoleregi og klasseregi ikke kan styre, at mobilen ikke forstyrrer. I stedet burde der sættes alt ind for at integrere den i undervisningen.

Et forbud vil svare til, at man beder børn om at gå, fordi det er bedst, selv om cyklen og andre transportmuligheder er opfundet. Et barn og en ung uden mobil er nøgne og udstilles, fordi voksne ikke kan styre noget, der er så simpelt. Det er voksen afmagt af værste skuffe med ingredienser af en for længst forladt opdragelseskultur, hvor forbud aldrig har virket fremmende for en adfærdsændring. I stedet for at lære børn og unge om mobildannelse, hvor der både er plads til mobilen og samtidig den nærhed og koncentration, der efterlyses, vælger man forbud. Det handler om klasseledelse og styring. Jeg kender ikke en arbejdsplads, hvor man inddrager mobilerne, inden arbejdstiden påbegyndes. Derimod har jeg holdt mange oplæg, hvor jeg i pauserne og under kurset kan se voksne kaste sig over mobilen, så selvfølgelig skal der skabes respekt omkring, hvordan og hvornår mobilen bruges. Sådan skal det også være i skolen. Kan spillereglerne ikke overholdes her, skal der selvfølgelig ske en sanktion over for den enkelte, men man skal da ikke straffe hele skolen, fordi en enkelt ikke kan overholde reglerne.

Resultatet er, at når så eleverne igen kan genforenes med deres elskede mobil, er der så meget at svare på, at de bliver marginaliserede og ulykkelige. Så i stedet for nærhed og koncentration får man det modsatte: vrede og angst for at gå glip af noget. Det går fint at gå glip af de nyeste ”youtube’ere” man følger, selv breaking news om Martinus og Marius, men ikke, at veninden vennen skriver, og forventer svar, så er man out. Så kære skoler og bestyrelser: Tag ansvaret på jer som en vigtig spiller i dannelsesrejsen for børn og unge på den teknologiske udvikling. Det sker kun via dialog, ikke forbud.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

John Madsenselvstændig børne- og ungekonsulent, Esbjerg Ø
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Naser Khaders facebookvanvid virker - desværre

Christian Rabjerg Madsen
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook.

Verdens Bedste Nyheder: Kloden bliver klogere online

Thomas Ravn-Pedersen | Sophie Rytter
Digital og onlineuddannelse har bevæget sig fra niche til verdensomspændende succes med gratis kvalitetsprodukter.
Annonce
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her