*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Helt forkert brug af »sønderskudt«

I sin fødselsdagsomtale 10/9 af Henrik Poulsen og Dong betegner JP Dong som Danmarks sønderskudte energiselskab ved Poulsens tiltrædelse som direktør i 2012.

I sin fødselsdagsomtale 10/9 af Henrik Poulsen og Dong betegner JP Dong som Danmarks sønderskudte energiselskab ved Poulsens tiltrædelse som direktør i 2012. Ganske vist omgås sandheden ofte med diskretion i nekrologer og hyldesttaler, men det berettiger ikke til grove krænkelser af andre. Normalt vil jeg ikke rette journalisters sproglige fejltagelser, men i dette tilfælde er det nødvendigt.

Ordbogen siger, at »sønderskudt« betyder »ødelagt helt ved beskydning eller bombning«, som det sønderskudte Tyskland i 1945 eller vor egen Dybbøl Mølle, som blev sønderskudt eller skudt i grus tvende gange. Det kan ikke blive værre. I JP sigter journalisten ikke til fysisk ødelæggelse, men han synes at opfatte den overførte betydning som en acceptabel beskyldning, når det gælder virksomheders omdømme. Det er den ikke, når den er usand. I hvert af de to år før Anders Eldrups fratræden i 2012 havde Dong et overskud på omkring 8 mia. kr. før skat, hvilket er en efter danske forhold flot indtjening. Hertil kom, at de frie likviditetsreserver udgjorde 23 mia. kr. ultimo 2011, og at fremtidsudsigterne var fremragende for Dong, der længe havde været verdensførende på havvindkraft. Pengene fossede fortsat ind i Dong, og den frie likviditet steg til 35 mia. kr. ultimo 2013 og til 40 mia. kr. før underskrivelsen af aftalen om statens salg af Dong-aktier i januar 2014. Det er mere end Danmarks totale såkaldte finansielle råderum indtil 2025.

Hvis Dong skal kaldes sønderskudt, kan man med samme ret kalde hele toppen af danske erhvervsvirksomheder sønderskudt, og det er ikke rimeligt over for Dong og de mange andre værdifulde virksomheder. Det ville fratage det stærkt værdiladede ord al mening og indhold, og selv en fødselsdagsomtale har minimumskrav til sandhedsværdi. Næste år har Eldrup rund fødselsdag, og så kan JP nævne med fuld sandhedsværdi, at han afleverede et successelskab i marts 2012 med fremragende resultater og fremtidsudsigter.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her