*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Sammen kan vi redde liv ude på vejene

Højresvingsulykker er dybt tragiske for alle involverede.

Kender du nogen, der siger: »Nej, jeg synes ikke, at vi skal arbejde for færre dræbte cyklister i trafikken«? Nej, vel? Men det er ikke nok at sige ja. Der er brug for handling og for et stærkere politisk fokus på cyklisters trafiksikkerhed end i dag, hvor alt for mange cyklister dør i trafikken.

Tallene taler deres eget sprog: 198 cyklister er dræbt i trafikken i perioden 2010-2016. Og lige så skræmmende: Mens antallet af trafikdræbte bilister er faldet med knap en tredjedel siden 2010, står tallet for trafikdræbte cyklister stille. Heller ikke i forhold til højresvingsulykker ser det godt ud. Syv cyklister mistede livet i en højresvingsulykke i 2016 mod kun én i både 2014 og 2015.

Højresvingsulykker er dybt tragiske for alle involverede. For cyklisten, der bliver dræbt eller kommer til skade. For de pårørende, som mister eller må se en kær leve videre med alvorlige men. For chaufføren, som resten af sit liv vil være mærket og ofte må finde en ny levevej. For de mennesker, som overværer ulykken, og for det redningspersonale, som rykker ud.

Derfor samarbejder vi i Cyklistforbundet og ITD om at undgå højresvingsulykker. Netop i disse dage deltager 120.000 elever fra 900 skoler i Cyklistforbundets ”Alle Børn Cykler”, der skal få flere børn op på cyklen i hverdagen og styrke børns viden om sikker cykling. 2.200 elever på 15 skoler får besøg af ITD’s ”Lastbilkaravanen”, hvor de bl.a. lærer om lastbilers blinde vinkler.

Men skolekampagner er ikke nok. Færre trafikdræbte cyklister kræver, at myndigheder, organisationer, producenter og politikere arbejder tæt sammen om at finde stærke trafikale løsninger. Det kræver et bredt samarbejde for at sikre ny viden og indsigt, forpligtige hinanden på handling og mål og styrke implementeringen af nye initiativer.

Det kræver kort sagt politisk lederskab. Vi opfordrer derfor trafikminister Ole Birk Olesen og resten af regeringen til at samle og inddrage alle relevante aktører i arbejdet. Sammen kan vi redde liv ude på vejene.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Teknik- og Miljø borgmester posten?

Louis Jacobsen
Frustrationerne har fået frit løb efter Enhedslisten Københavns valg af borgmesterposten for Teknik- og Miljø.

Blog: Befolkningsudskiftning

Morten Uhrskov Jensen
Hvor stor en rolle spiller det, om Dansk Folkeparti har indflydelse eller ej?

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her