*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Uligheden gror i baghaven, mens vi debatterer velfærd

En tidsel er sprunget frem i den danske sommerhave. En tidsel, der gror år for år, og som har fået rodfæste lige midt i vores fælles velfærdspicnic. Jeg taler om den støt stigende ulighed i vores samfund. En ulighed, der de senere år er vokset i skyggen af velfærdsdebatten, og som vi bliver nødt til at hive op med roden, før det er for sent.

Uligheden har desværre gode vækstvilkår i ly af velfærdsdebatten. Det har den, fordi forståelsen af, hvad velfærd er, er forskellig, alt efter hvilken politisk skyttegrav der debatteres fra. Og det er et problem. Det mudrer debatten. Det er simpelthen for svært at gennemskue, hvem der mener hvad, og hvilke konsekvenser de forskellige velfærdsreguleringer får for den enkelte.

Nogle mener, at velfærd bliver skabt gennem lavere skatter, der giver danske borgere flere penge mellem hænderne til selv at sætte rammen for egen velfærd (fladskærm, carport, privathospital) oven på en minimal fællesramme af velfærdsydelser.

Andre har en mere klassisk forståelse af velfærd, hvor velfærdssystemet finansieres via skatteindtægter, og velfærdsgoderne er til for alle på lige fod med rod i et princip om universelle ydelser.

Problemet er, at begrebet velfærd indeholder begge fortolkninger – og alt ind imellem – hvilket i praksis gør det umuligt at opnå konsensus om, hvad god og sand velfærd er.

Derfor kan og bør velfærd ikke længere ligge til grund for debatten om ligheden i vores samfund. Vi skal i stedet fokusere på adgang. Hvem har adgang til hvad, og hvorfor?

Hvem har adgang til en hurtig behandling i sundhedsvæsenet? Hvem har adgang til gode skoler? Hvem har adgang til fritidsaktiviteter? Hvem har adgang til boligmarkedet? Hvem har adgang til en tryg alderdom? Kort og godt – hvem har adgang til et godt og indholdsrigt liv? Hvem har ikke? Og hvorfor er det sådan?

Vi ser, hvordan en typisk LO-familie ekskluderes fra byernes mest attraktive boligområder, hvordan offentlige institutioner, som folkeskolen og sundhedsvæsenet, bliver udmagret i effektiviseringens tegn til fordel for private institutioner, hvordan børn af forældre på kontanthjælp ikke har adgang til fritidsaktiviteter, hvordan nedslidte arbejdere først kan gå på pension, når de har det ene ben i graven, og så videre.

Det er ikke rimeligt. Danmark skal ikke udvikle sig til et sted, hvor de pengestærke som i Legoland blot kan købe sig et armbånd for så at få et fripas til at springe køen over hen over hovedet på resten af os.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Så slap ånden ud af flasken
Finn Andersen, formand, Dansk Metal Østjylland | Bent Klim Johansen, formand, HK Stat Østjylland | Hans-Henrik Hansen, formand, HK Kommunal Østjylland | Jesper Skorstengaard, formand, Aarhus Lærerforening
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Naser Khaders facebookvanvid virker - desværre

Christian Rabjerg Madsen
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook.

Verdens Bedste Nyheder: Kloden bliver klogere online

Thomas Ravn-Pedersen | Sophie Rytter
Digital og onlineuddannelse har bevæget sig fra niche til verdensomspændende succes med gratis kvalitetsprodukter.
Annonce
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her