*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Der skal strøm på kerneopgaver, ikke sideaktiviteter

Elselskaber skal have en klar og entydig målsætning om at sikre forsyning og lave priser.

I et debatindlæg i JP 7/8 med rubrikken ”Vi vil huske alle andelshavere på, at de hver og én er ”elkonger” og ”eldronninger”,” maler formændene fra nogle af de store andelsejede energikoncerner et skønmaleri, når de sammenligner andelsbevægelsen på energiområdet med landbrugetssuccesfulde andelsselskaber.

Virkeligheden er, at andelshavernes aktive ejerskab i praksis er meget vanskeligt og udfordret i de store energiselskaber, hvor den enkelte andelshavers økonomiske interesse er beskeden, og det er de færreste, der følger med i, hvad der foregår.

Derfor er det langt fra tilstrækkeligt, når formændene i lyset af debatten om elselskabernes tvivlsomme sideaktiviteter lover, at de »vil huske alle på, at der er et demokrati, hvor alle har en stemme og kan være med til fortsat at sikre lave priser, høj kvalitet og langsigtet værdiskabelse til gavn for hele samfundet,« som det så smukt er formuleret i indlægget.

Hvis det aktive ejerskab i energisektorens andelsselskaber skal fungere, må man begynde med at anerkende de udfordringer, som medlemsstyret står over for. Dernæst skal der være en klar og entydig målsætning for selskabet om at sikre forsyning og lave priser. Målsætningen og fokus på økonomiske resultater skal ikke forstyrres og sløres af ”samfundshensyn”, og det er i den forbindelse i øvrigt forkert, når det i debatindlægget hævdes, at landbrugets andelsselskaber er etableret for at varetage samfundshensyn.

En af styrkerne ved landbrugets andelsselskaber har derimod været, at de har koncentreret sig om at sikre andelshaverne den bedst mulige afregning af deres leverancer. Andelsbevægelsen har bestemt haft en positiv virkning på samfundet, men den er opstået som følge af, at selskaberne har forfulgt en klar økonomisk målsætning.

Endvidere må man notere sig, at mange energiselskaber har en monopolstilling. Det er et godt argument for at sikre energiforbrugernes fortsatte indflydelse og understreger samtidig nødvendigheden af, at selskaberne koncentrerer sig om deres kerneopgave og ikke blander økonomien mellem kerneopgaven og sideaktiviteter.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Naser Khaders facebookvanvid virker - desværre

Christian Rabjerg Madsen
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook.

Verdens Bedste Nyheder: Kloden bliver klogere online

Thomas Ravn-Pedersen | Sophie Rytter
Digital og onlineuddannelse har bevæget sig fra niche til verdensomspændende succes med gratis kvalitetsprodukter.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her