*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Lægerne ved bedst

Det foretrukne værktøj er receptblokken og medicin, og virker det ikke, har de få alternativer.

I 2012 blev min kone på OUH (Odense Universitetshospital) diagnosticeret med nefrotisk syndrom. Det er en nyresygdom, som behandles med binyrebarkhormon, der altid hjælper. Det gjorde det bare ikke på min kone. For at gøre en lang sygehistorie kort, så fulgte år, hvor vi pendlede rundt i det danske sygdomssystem.

Når jeg kalder det sådan, er det i erkendelse af, at vi i Danmark har formået at skabe et glimrende system til at behandle bestemte lidelser som brækkede hofter og mange kræftformer. Det er selvsagt rigtig godt. Bagsiden af denne medalje er så, at samme system ofte giver op over for mennesker med mere diffuse symptomer og sygdomme.

I diverse medier de seneste uger har man derfor kunnet følge, hvordan man ønsker et nyt patientindeks til deling af patientoplysninger for at hjælpe de skønsmæssigt 50.000 mennesker, som lider af diverse diffuse symptomer og sygdomme. Hvis disse 50.000 mennesker skal hjælpes, er der baseret på vores erfaringer imidlertid ikke brug for flere Excel-ark og it-systemer. Der er brug for nysgerrighed, åbenhed og evnen til at lytte og lære af hinanden. Læger og andre fagpersoner med sygehusledelsen i spidsen skal blive langt bedre til at inddrage ressourcestærke patienter som ”medarbejdere” i egen helbredelse.

I dag agerer lægerne mest som eksperter, der ved bedst. Det foretrukne værktøj er receptblokken og medicin. Hvis man stiller sig kritisk over for medicinen, eller denne simpelthen ikke virker, har lægerne meget få alternativer, hvorfor man ofte stemples som ”modarbejder”, og ens lidelser rubriceres som psykosomatiske.

I dag er min kone ikke rask, men hun har det bedre og bidrager igen til det danske arbejdsmarked. Det er desværre ikke det etablerede systems fortjeneste. Hun har det bedre, fordi hun selv har formået at agere projektleder i egen situation og opsøgt dygtige (såkaldt alternative) læger, der bl.a. behandler med kost, motion, vitaminer og naturmedicin: alle uddannede læger eller med en doktorgrad inden for sundhedsvidenskab, men som ikke længere er at finde i det etablerede system, fordi de oplevede for mange barrierer i forhold til at gøre folk raske og ikke kun (symptom)behandle sygdomme med syntetisk fremstillet medicin.

Flere læger i det offentlige sundhedsvæsen har godt vidst, at vi også opsøgte andre veje, og har som sådan hjulpet med det, de kunne. Men en reel nysgerrighed i forhold til, hvad vi har gjort, har vi desværre ikke oplevet. Det efterlader mig med en dyb undren. For kost, motion, vitaminer og naturmedicin kan som bekendt ikke patenteres, hvorfor det er væsentligt billigere end syntetisk fremstillet medicin. Man skulle tro, at det etablerede system stod på spring for at opsøge de økonomisk og ikke mindst menneskelige gevinster, der ligger gemt her.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.
Annonce
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her