*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Fremtiden er faglært – men har vores forældre forstået det?

Vi må gøre op med uddannelsessnobberiet. Vi skal finde 70.000 faglærte inden 2025.

Lige om lidt mangler vi alt for mange faglærte. Mere end 70.000 stk. allerede i 2025. Det er svimlende. Erhvervslivet har fået øjnene op for det, fagforeningerne har fået øjnene op for det, og uddannelsesinstitutionerne har vidst det længe. Men hvad med vores forældre? Forstår de, at der skal nye boller på suppen?

Hvis man spørger folkeskoleeleverne, hvad der holder dem fra at vælge den faglærte vej i stedet for studenterhuen efter folkeskolen, svarer de enslydende, at pres fra forældrene betyder, at de hælder til at gå efter en studentereksamen. Samtidig har vores ”politiske forældre” på Christiansborg i flere år tudet os ørerne fulde af, at fremtiden tilhører de længste uddannelser.

»Vi er på vej mod videnssamfundet,« siger de. Det lugter af, at studenterhuen er det sikre valg.

Det er ikke, fordi jeg hader studenterhuer. Jeg er faktisk overordentligt stolt over min egen hue, som ovenikøbet var den første i familien. Så jeg forstår godt, hvis man gerne vil i gymnasiet. Men vi er nødt til at give alle unge et reelt oplyst og frit uddannelsesvalg.

Da jeg skulle vælge vej efter folkeskolen, troede min lastbilchaufførfar ikke på, at jeg kunne klare gymnasiet. Samtidig hører jeg fra mine venner, der er vokset op i akademiske hjem, at de aldrig hørte om muligheden for at tage en erhvervsuddannelse, inden de blindt fortsatte deres skolegang i gymnasiet.

Det er jo det grundlæggende problem. For det er jo også en frihedsbegrænsende social arv. Indtil nu har vi set igennem fingrene med det, fordi længere uddannelse har været set som bedre uddannelse. Vi må gøre op med uddannelsessnobberiet, og det kræver, at vi tør investere. Men mon ikke der er en god investering, når man ser på, hvad det vil koste samfundet, hvis vi ikke finder de 70.000 faglærte inden 2025.

Hvis vi skal starte et sted, må det være bedre uddannelsesvejledning i folkeskolen. Christiansborg kan starte med at udvide muligheden for vejledning, så den ikke kun er forbeholdt de 20 pct., der ikke erklæres uddannelsesparate. Uddannelsesvejledning skal være for alle. Bare fordi man set udefra er klar til at tage en ungdomsuddannelse, betyder det jo ikke, at man har noget begreb om, hvilken man skal vælge.

Helt konkret skal forældrene med til vejledningen. Der skal satses på forældre-elev-vejledninger, hvor forældrene i højere grad end i dag oplyses om de forskellige muligheder for ungdomsuddannelse. Det er netop vigtigt, at forældrene deltager i vejledningen, fordi de langt hen ad vejen er den vigtigste faktor for de unges uddannelsesvalg. Samtidig bør den generelle uddannelsesvejledning suppleres af ung-til-ung-vejledning, hvor folkeskoleelever møder unge fra forskellige ungdomsuddannelser. Uddannelsesvejledning gør det ikke alene. Folkeskolen må give mere plads til de praktiske færdigheder og åbne elevernes øjne for de faglige muligheder.

En mere erhvervsfaglig folkeskole indeholder i mine øjne obligatorisk erhvervspraktik i både ottende og niende klasse. Den bedste måde at finde ud af, hvad man vil, når man bliver stor, er at prøve det af i en erhvervspraktik.

Samtidig bør alle folkeskoler tilbyde den praktiske projektopgave i niende klasse. Hvorfor skal man skrive en lang opgave, når det for mange er langt mere relevant at prøve deres praktiske færdigheder af i en praktisk projektopgave?

Vi kan løse udfordringen med de manglende faglærte sammen. Men det kræver et opgør med uddannelsessnobberiet. Det kræver, at vores forældre ser potentialet i erhvervsfaglige uddannelser. Det kræver, at Christiansborg er villig til at prioritere en økonomisk investering. Det kræver, at vi taler hinanden op i stedet for ned.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.
Annonce
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her