*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Ytringsfriheden – og ikke racismeparagraffen – beskytter os mod ekstremisme

Racismeparagraffen er et vidnesbyrd om manglende tillid til den danske befolkning.

1/8 offentliggjorde Jyllands-Posten en aktindsigt, der viser, at racismeparagraffen finder anvendelse mere end nogensinde før. I 2015 blev 11 personer dømt efter racismeparagraffen, hvilket var nogenlunde på niveau med de foregående år. Men i 2016 var tallet steget til 20, og i de første seks måneder af 2017 blev 11 personer dømt.

I efterhånden mange år har Dansk Folkeparti kæmpet for at afskaffe racismeparagraffen. Racismeparagraffen, eller § 266 b som den hedder, straffer:

»Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationalitet eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.«

Problemet med paragraffen er i sin enkelthed, at den indskrænker ytringsfriheden. Som det fremgår af ordlyden, straffer paragraffen således ikke kun racistiske udtalelser, men alle udtalelser, der måtte krænke andre. I Dansk Folkeparti ser vi det som udtryk for rendyrket ideologi, når personer straffes med op til to års fængsel, alene fordi de har en holdning, vi ikke nødvendigvis bryder os om.

Paragraffen er et vidnesbyrd om manglende tillid til den danske befolkning. At danskerne er latente racister eller homofober, der så snart den politisk korrekte paragraf forsvinder, vil jage minoriteter, må man forstå.

I stedet for denne censurering bør vi have tillid til demokratiet og ytringsfriheden. Oplysning, viden og debat er langt vigtigere i kampen mod ekstremisme end nogen paragraf. Vi skal turde tage den åbne debat, hvor det vil stå klart for enhver, at den ekstreme ytring ikke har gang på jord.

Danskerne skal ikke beskyttes mod særlige holdninger eller ytringer. Jeg har tiltro til, at danskerne godt selv kan træffe beslutning om, hvorvidt noget er fornuftigt eller ej.

Racismeparagraffen skaber en usund politisk kultur. At ordet ikke er frit, kender vi bedst fra diktaturstater. Anledningen til indførelse af racismeparagraffen, en FN-konvention fra 1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination, blev da også først vedtaget af flere diktaturstater.

I 1971 bøjede Danmark så af og fulgte trop ved at indføre paragraf 266 b i straffeloven. Det var jo trods alt en FN-konvention, og her råder kun den ukritiske sans. Man gav køb på noget af de vestlige demokratiers væsentligste ophav – ytringsfriheden. Når visse holdninger og meninger kriminaliseres – selv dem der efter min egen mening er langt over stregen – går vi et totalitært ærinde.

Ytringsfriheden skal kunne rumme mere end sympatiske og positive ytringer. Hvis paragraffen kun beskytter det, vi alle er enige om, har den først udspillet sin egentlige værdi.

Vi står langt stærkere som samfund, hvis vi tør tage den åbne og frie debat. Ytringsfrihedens styrke er netop at fungere som en effektiv ventil for alle slags ytringer. Alle skal have mulighed for at blive hørt – uanset standpunkt. Så er det op til os andre at modargumentere de mere kontroversielle holdninger.

Før sommer fik vi i Folketinget omsider afskaffet den såkaldte blasfemiparagraf, der også indskrænkede ytringsfriheden; lad os gøre arbejdet færdigt og også gøre det af med racismeparagraffen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.
Annonce
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her