*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Der vil ske en enorm opvågning de næste 10-20 år for Generation Y

Mange vil finde ud af, at livet ikke foregår på en regnbue, hvor du bliver betalt i vingummibamser.

Siden 68-generationens ungdomsopgør har frigørelse været omdrejningspunktet. Der skete en nedbrydelse af samfundets klassiske dyder, traditioner og traditionelle samfundsmæssige institutioner. Livet handlede nu ikke længere om de nærmeste, men kun om én selv. Idéen om rutinerne, om dagligdagen og traditionerne, var blevet afskrevet, fordi man lige så godt kunne forsøge at få det hele.

Nogle vil måske mene, at vi netop nu, her ca. halvanden generation efter ungdomsoprøret, står i en brydningstid. Det er givetvis sandt, da den samfundsnedbrydende kulturradikalisme og -marxisme eksemplificeret ved stort set samtlige samfundsmæssige minoritetsgruppers politiske identitetsprojekter er på sit allerhøjeste. Men frygt ej: Fremtiden er konservativ.

Her taler jeg ikke om det politiske landskab – nej, jeg taler om de generelle identitetsmæssige strømninger i samfundet.

68-generationen har nu fået børn, og deres børn har fået børn. Alle mennesker, som er vokset op i verden uden ansvar og forpligtelser.

Den seneste generation af ”Millennials”, eller Generation Y, som den også er blevet navngivet, og en generation, jeg selv er en del af, er en generation, hvor vi konstant har fået at vide, at vi er specielle; at vi kan få alt her i livet, alene af den grund at vi vil have det.

Vores generation står nu til at gøre sit indtog på arbejdsmarkedet. Men på arbejdsmarkedet finder man lynhurtigt ud af, at man ofte ikke er særlig speciel. Man får ikke den ønskede forfremmelse, bare fordi man vil have det, og det hjælper ikke længere at sladre til sine forældre.

Vi er i forvejen en generation, der vokset op i Facebook- og Instagram-land, hvor vi følger og iagttager de rige og berømte.

Verden af sociale medier er en verden, hvor alt får et filter, og hvor man aldrig lægger noget ud i første forsøg.

Der skal gerne minimum være 17 billeder at vælge imellem og en ugenkendelig redigering til – for tænk nu, hvis alle opdagede, at man ikke var rig, ikke var enormt tynd, eller at man ikke spiste fint hver dag.

Jeg frygter, at dette er med til at skabe en generation med enormt lavt selvværd. Fordi vores eget sørgelige liv foran smartphonen sjældent er lige så ”fedt” og ekstraordinært, som det vi ser på billederne. Vi er aldrig gode nok – fordi vi altid har fået at vide, at vi er de bedste.

I Generation Y er vi ligeledes konstant blevet bekræftet i vores fornøjelser og begær. Et langt stykke hen ad vejen kan vi få alt, hvad vi vil have, når vi vil have det. Vil du have en date – swipe til højre, vil du have noget at spise – gå på Just Eat, vil du ud at rejse, men har ikke penge nok – tag et kviklån med to klik.

Det er godt et langt stykke hen ad vejen. For der er to ting, som Generation Y aldrig kommer i nærheden af: jobtilfredshed og stærke menneskelige forhold.

Hvordan skal man kunne blive tilfreds med sit job, hvis man ikke er blevet superkonsulent hos McKinsey?

Hvordan skal man være tilfreds med sit job, hvis man ”bare” arbejder i en butik eller ”kun” tjener 30.000 kr. om måneden?

Det vil være umuligt for folk, der altid er blevet stillet og altid har stillet sig selv og sin egen tilfredsstillelse forrest, at lære at værdsætte et forhold.

Af denne grund er det af forfatterens overbevisning, at vi kommer til at se en reaktion fra lige netop de unge. For alt for mange af disse mennesker vil ensomheden og meningsløsheden blive total og identitetsprojekterne blive for mange.

Mange vil indse, at kun ved at tage ansvar og forpligte sig vil tilværelsen i sandhed give mening.

Derudover kan man kun håbe, at denne ansvarstagen breder sig ud til resten af samfundet. At folk vil føle sig nødsaget til at tage et opgør med landets formynderstat, som socialdemokrater har forklædt som den højtelskede danske velfærdsstat.

At forældre vil blive trætte af, at børnene ikke lærer noget i den rundkredspædagogiske ”anstalt”, vi kalder folkeskolen, at skatteyderne vil blive trætte af, at der fosser penge ud af statskassen, uden at nogen tager ansvar, og at sygehuspatienter vil blive trætte af overrapportering og resten af den firkantede tankegang, som præger sundhedssystemet.

Selv om samfundet de seneste 40 år har famlet i et kultur- og samfundsnedbrydende blinde, mener jeg, det er sikkert at sige, at strømninger viser, at en form for orden endnu en gang vil indfinde sig.

For min egen generation kommer der til at ske en enorm opvågning de næste 10-20 år, fordi mange vil finde ud af, at livet ikke foregår på en regnbue, hvor du bliver betalt i vingummibamser – heller ikke selv om mor lovede os det.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Østrig-Ungarn er måske ikke fortid
Daniel Fabricius, dansk-ungarer, studerende ved Wirtschaftsuniversität Wien, tidl. næstformand i KU i København
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Stem Enhedslisten ind – og skattely ud

Rune Lund
Alle steder i kommuner og regioner, hvor vi kan forhindre skattespekulanterne i at få snablen ned i fælleskassen, er en sejr.

Blog: Detektor er venstreorienteret propaganda

Rune Toftegaard Selsing
På en god dag er DR's Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok.

Blog: Fem borgerlige pejlemærker for fremtiden København

Jens-Kristian Lütken
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning

Debat: Mere fælles udenrigspolitik gennem EU

Alexander Lemche, jurastuderende ved Københavns Universitet, København K
Annonce
Annonce
Analyse: Det skal du holde øje med på valgaftenen
Hvilke partier sætter sig på de 31 stole i byrådssalen i Aarhus Kommune i de kommende fire år? Og hvor mange partier skal der til, for at sætte sig på flertallet? Når det spørgsmål er besvaret, begynder spillet om posterne for alvor på Aarhus Rådhus. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her