*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Er den evidens, man bygger kræftbehandling på, forfejlet?

Ikke alle læger ønsker, at alternativ behandling kommer med i journalen.

I diverse fora for kræftbehandling på de sociale medier slår det mig gentagne gange, at når folk er i konventionel behandling for en kræftlidelse og supplerer den med alternativ behandling, er det ikke alle læger, der ønsker, at det kommer med i journalen.

Det kan betyde, at det er svært at udlede, hvad der virker, når man laver forsøgsprotokoller. Er det behandlingen, den alternative behandling eller en kombination? Så hvad er det, man bygger evidensen på?

Den samme kræftform er forskellig fra person til person.

Jeg går på barrikaderne, når nogle kræftpatienter fortæller om deres selvstændige alternative tiltag under en konventionel behandling til onkologerne, som med det samme afviser det som ikkeeksisterende og under alle omstændigheder ikkevirkende og dermed fratager det engagement, som patienten har i sin egen sygdom, og som man jo fra myndighederne efterlyser, at patienten tager.

Det gælder cannabis, infusion af C-vitamin osv. Alt sammen afvises som spild af penge, selv om man mange gange ikke har flere skud i bøssen fra sundhedssystemets side, men tilbyder den samme behandling, gerne kemoterapi i en højere dosis, som langt de fleste patienter ikke kan tåle, fordi deres immunsystem er nedbrudt. Når sundhedssystemet har givet op, og patienterne så vil afprøve forskellige behandlingsformer i udlandet og endda selv betale, afvises dette også som spild af penge og ikkevirkende, selv om man ikke har noget at tilbyde i stedet for. Jo, at lægge sig til at dø, hvilket de færreste vælger.

Evidens er rigtig godt, men det kan i dag ikke stå alene. Det viser de nye mange former for immunterapi også, men hvis vi vil se et gennembrud i forskning og behandling af det stigende antal kræfttilfælde i Danmark, må vi sadle om. Den samme kræftform er forskellig fra person til person og skal behandles på forskellige måder. Vi så det med bekæmpelse af hiv og aids – hvad der virkede på Poul, virkede ikke på Hans.

Et tankeeksperiment kunne være, at man, når der efter screening af en patient skal udarbejdes en behandlingsplan, åbnede op for hele pakken, så det, sundhedsvæsenet ville anbefale, og de alternative muligheder, der ellers ville være for behandling og lindring, blev lagt frem, så patienten kunne vælge. I dag er standardbehandling af næsten alle kræftformer kemoterapi, og det var det også for 30 og 40 år siden.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Burkaforbud styrker kvindeundertrykkelse
Fortalere for et burkaforbud advokerer for, at det er undertrykkende at tvinge kvinder til at være iklædt burka.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.
Annonce
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her