*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Er den evidens, man bygger kræftbehandling på, forfejlet?

Ikke alle læger ønsker, at alternativ behandling kommer med i journalen.

I diverse fora for kræftbehandling på de sociale medier slår det mig gentagne gange, at når folk er i konventionel behandling for en kræftlidelse og supplerer den med alternativ behandling, er det ikke alle læger, der ønsker, at det kommer med i journalen.

Det kan betyde, at det er svært at udlede, hvad der virker, når man laver forsøgsprotokoller. Er det behandlingen, den alternative behandling eller en kombination? Så hvad er det, man bygger evidensen på?

Den samme kræftform er forskellig fra person til person.

Jeg går på barrikaderne, når nogle kræftpatienter fortæller om deres selvstændige alternative tiltag under en konventionel behandling til onkologerne, som med det samme afviser det som ikkeeksisterende og under alle omstændigheder ikkevirkende og dermed fratager det engagement, som patienten har i sin egen sygdom, og som man jo fra myndighederne efterlyser, at patienten tager.

Det gælder cannabis, infusion af C-vitamin osv. Alt sammen afvises som spild af penge, selv om man mange gange ikke har flere skud i bøssen fra sundhedssystemets side, men tilbyder den samme behandling, gerne kemoterapi i en højere dosis, som langt de fleste patienter ikke kan tåle, fordi deres immunsystem er nedbrudt. Når sundhedssystemet har givet op, og patienterne så vil afprøve forskellige behandlingsformer i udlandet og endda selv betale, afvises dette også som spild af penge og ikkevirkende, selv om man ikke har noget at tilbyde i stedet for. Jo, at lægge sig til at dø, hvilket de færreste vælger.

Evidens er rigtig godt, men det kan i dag ikke stå alene. Det viser de nye mange former for immunterapi også, men hvis vi vil se et gennembrud i forskning og behandling af det stigende antal kræfttilfælde i Danmark, må vi sadle om. Den samme kræftform er forskellig fra person til person og skal behandles på forskellige måder. Vi så det med bekæmpelse af hiv og aids – hvad der virkede på Poul, virkede ikke på Hans.

Et tankeeksperiment kunne være, at man, når der efter screening af en patient skal udarbejdes en behandlingsplan, åbnede op for hele pakken, så det, sundhedsvæsenet ville anbefale, og de alternative muligheder, der ellers ville være for behandling og lindring, blev lagt frem, så patienten kunne vælge. I dag er standardbehandling af næsten alle kræftformer kemoterapi, og det var det også for 30 og 40 år siden.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Ord har betydning

Holger K Nielsen
Det hævdes ofte, at kun handlinger betyder noget i politik. Hvad man går rundt og siger er ligegyldigt, for det er kun ord.

Blog: JP er mere pluralistisk end Berlingske

Jens Kindberg
Tolerancen og mangfoldigheden har trange kår på Berlingske.

Blog: Farvel og tak. Jeg trækker mig bukkende tilbage

Finn Slumstrup
Gennem de seneste to år har jeg haft det privilegium at være blogger her på JP.
Annonce
Annonce
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Mange har sprunget 2017 over
4 af 10 aarhusianere har endnu ikke interesseret sig for kulturhovedstadsåret. Det er som forventet, mener både borgmester og ledelsen af Aarhus 2017. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her