*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Hampolie med CBD er ikke harmløst

Det er svært at finde rundt i de modstridende informationer om cannabis, THC og CBD.

Jyllands-Posten bragte den 20/6 et indlæg fra Manu Sareen under overskriften ”Medicinsk cannabis. Myndighedernes nye Kafka-labyrint”. Manu Sareen giver i indlægget indtryk af, at CBD-olier lovligt kan købes i andre EU-lande som kosttilskud.

Vi kan godt forstå, at det kan være svært at finde rundt i alle de modstridende informationer om cannabis, THC og CBD, der findes på nettet. Men Lægemiddelstyrelsen kender ikke til, at andre EU-lande skulle opfatte cannabisolier med et CBD-indhold som kosttilskud.

Fra Lægemiddelstyrelsens side er det vigtigt at fastslå, at vi vurderer, at CBD-holdige produkter er medicin. Det er ikke lovligt at handle med medicin, f.eks. hampolie med CBD, i Danmark uden en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Der kan være både virkninger og bivirkninger ved at indtage CBD, og det er ikke et harmløst stof. Lægemiddelstyrelsens vurdering er, at langt de fleste af de produkter, som importeres som cannabisolier eller CBD-olier, højst sandsynligt er ulovlige i de lande, hvor de sælges fra. De er fremstillet og forhandlet uden nogen form for kontrol – med stor fare for patienterne, da det er meget usikkert, hvad der egentlig er i disse produkter.

Det er også vores vurdering, at der er meget misinformation på sælgernes hjemmesider. Så selv om der står på forhandlerens hjemmeside, at CBD-olien er fuldt ud lovlig, at den er uden THC, eller at den er klassificeret som et kosttilskud i et andet EU-land, så kan det være usandt.

Hvis man som forbruger overvejer at købe cannabisprodukter på nettet, bør man forholde sig særdeles kritisk over for oplysningerne på sælgernes hjemmesider.

Manu Sareen skriver derudover, at myndighederne sidestiller CBD med hash. Det er ikke korrekt, at stoffet CBD sidestilles med hash. CBD-olie har man indtil videre ikke kunnet fremstille uden en lille smule THC i. THC er et euforiserende stof og ulovligt at besidde uden en recept. Det er THC-indholdet, der får politiet til at gribe ind over for de ulovlige cannabisolier. Reglerne har ikke en nedre grænse for, hvor meget THC der må være i et cannabisprodukt, men det overvejes, om der skal fastsættes en sådan grænse.

Det er allerede i dag muligt for danske læger at ordinere lovlig medicin baseret på cannabis, og når forsøgsordningen kommer til næste år, vil lægerne få nye muligheder for at udskrive flere typer cannabisprodukter end dem, vi har i dag. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der mere information om emnet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.
Annonce
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her