*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Er det ikke bedst at være helgod til engelsk?

Sprogdyrkere, som taler to eller flere sprog flydende, fremstiller gerne sig selv i al ubeskedenhed som dannede mennesker.

Sprogdyrkere, som taler to eller flere sprog flydende, fremstiller gerne sig selv i al ubeskedenhed som dannede mennesker. Med sig selv som forbilleder, der aldrig vil blive nået af det kæmpestore flertal af mennesker med andre behov eller andre interesser for viden, forlanger de, at alle andre skal kunne beherske mindst to fremmedsprog flydende.

Men er dannelse ikke lige så meget matematisk og naturvidenskabelig kunnen eller praktiske færdigheder? Hvor langt rækker disse sprogdyrkeres dannelse, når det kommer til anden form for dannelse?

Sprogdyrkerne, sprogprofessorer og lektorer m.fl. havde succes ved sidste folkeskolelov. Tysk blev opnormeret fra valgfrit fag til obligatorisk fag. Men er det til glæde og gavn for andre end tysklærerne i folkeskolen og tysklærerne på gymnasiet og på universiteterne, som betragter et ”større fødegrundlag” som bedste garanti for deres beskæftigelse?

Det er hårdt og krævende at lære et sprog fra lærebøger og klasseundervisning. Efter endt folkeskoleundervisning er det fortsat småt med elevernes kompetencer i tysk, og et år senere er så meget glemt, at sprogresterne stort set kun rækker til at købe ”zwei softice” på en rasteplads i Tyskland.

De fleste elever ville meget hellere lære engelsk på udvidet niveau i stedet for tysk. Og man lærer langt bedre, når man er interesseret.

Tyskland er vores største samhandelspartner, argumenterer sprogdyrkerne. Men hvor mange unge danskere kommer til at arbejde med de 20 pct. af vores eksport, som går til Tyskland? Tyskland eksporterer selv på engelsk. Det er under 2 pct. af den globaliserede verdensbefolkning, som har tysk som modersmål. Og grundskoleeleverne i Tyskland har lige så meget engelsk i skolen som danske elever.

I fremtiden, og den burde uddannelsespolitikken sigte på, kommer vi danskere til at tale med tyskerne på engelsk.

Det helt grundlæggende spørgsmål for det store flertal af danskere er: Er det ikke bedre at være helgod til engelsk end halvgod til engelsk og kvartgod til tysk og kvartgod til fransk?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Fagbevægelse og erhvervsorganisationer: Vi er nødt til at kravle op af skyttegravene og nuancere debatten om handelsaftaler

Jens Boe Andersen, EU-chef i Dansk Metal

Steen Karlsen, forbundskonsulent i Fødevareforbundet NNF

Peter Thagesen, underdirektør i DI

Jan Laustsen, direktør i Landbrug & Fødevarer

Kasper Ernest, EU-chef i Dansk Erhverv

Jacob K. Clasen, underdirektør i Danske Rederier

Initiativet ”Free Trade Fight Club” skal bekæmpe myterne i globaliseringsdebatten.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Min kritik af Nye Borgerlige sættes på pause

Morten Uhrskov Jensen
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan.

Blog: Tag nu styringen af moskeerne og sæt en stopper for det ny byggeri. Ved vi hvilken fundamentalisme disse moskeer er bygget på?

Harun Demirtas
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær.

Blog: Sæt selskabsskatten ned

Jens Kindberg
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt.

Kommentar: Det gik ikke, som Luther ville

HENRIK JENSEN
Reformationen førte til et moderne Europa, og Luther ville hverken have forventet resultatet eller hilst det velkomment.
Annonce
Annonce
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her