*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Er det ikke bedst at være helgod til engelsk?

Sprogdyrkere, som taler to eller flere sprog flydende, fremstiller gerne sig selv i al ubeskedenhed som dannede mennesker.

Sprogdyrkere, som taler to eller flere sprog flydende, fremstiller gerne sig selv i al ubeskedenhed som dannede mennesker. Med sig selv som forbilleder, der aldrig vil blive nået af det kæmpestore flertal af mennesker med andre behov eller andre interesser for viden, forlanger de, at alle andre skal kunne beherske mindst to fremmedsprog flydende.

Men er dannelse ikke lige så meget matematisk og naturvidenskabelig kunnen eller praktiske færdigheder? Hvor langt rækker disse sprogdyrkeres dannelse, når det kommer til anden form for dannelse?

Sprogdyrkerne, sprogprofessorer og lektorer m.fl. havde succes ved sidste folkeskolelov. Tysk blev opnormeret fra valgfrit fag til obligatorisk fag. Men er det til glæde og gavn for andre end tysklærerne i folkeskolen og tysklærerne på gymnasiet og på universiteterne, som betragter et ”større fødegrundlag” som bedste garanti for deres beskæftigelse?

Det er hårdt og krævende at lære et sprog fra lærebøger og klasseundervisning. Efter endt folkeskoleundervisning er det fortsat småt med elevernes kompetencer i tysk, og et år senere er så meget glemt, at sprogresterne stort set kun rækker til at købe ”zwei softice” på en rasteplads i Tyskland.

De fleste elever ville meget hellere lære engelsk på udvidet niveau i stedet for tysk. Og man lærer langt bedre, når man er interesseret.

Tyskland er vores største samhandelspartner, argumenterer sprogdyrkerne. Men hvor mange unge danskere kommer til at arbejde med de 20 pct. af vores eksport, som går til Tyskland? Tyskland eksporterer selv på engelsk. Det er under 2 pct. af den globaliserede verdensbefolkning, som har tysk som modersmål. Og grundskoleeleverne i Tyskland har lige så meget engelsk i skolen som danske elever.

I fremtiden, og den burde uddannelsespolitikken sigte på, kommer vi danskere til at tale med tyskerne på engelsk.

Det helt grundlæggende spørgsmål for det store flertal af danskere er: Er det ikke bedre at være helgod til engelsk end halvgod til engelsk og kvartgod til tysk og kvartgod til fransk?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Glemmer vi frisindet?

Eva Kjer Hansen
Frisindet skal udleves, ikke bare hyldes i skåltaler.

Blog: Ud & se med Zenia Stampe

Mikael Jalving
Blindhed ved højlys dag.

Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn Søren Espersen (DF): »Jeg tør slet ikke tænke på, hvilke rædsler det grønlandske folk skal gennemgå, hvis selvstændigheden bliver en realitet«

Søren Espersen , folketingsmedlem (DF) formand for Det Udenrigspolitiske Nævn
De grønlandske politikere har ikke tid at tænke på det forsømte uddannelsessystem og erhvervsreformer. De har langt mere storslåede planer: selvstændighed. Den dagsorden har samtlige politiske partier bundet sig til. »Processen er sat i gang. Den kan ikke standses,« jubler de alle.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her