*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Ipad-generationen ved for lidt om teknologi

Danske unge er ikke spor ivrige efter selv at involvere sig i teknologisk innovation. Arkivfoto.

Selvkørende biler, kunstig intelligens, virtual reality og solcelledrevne fly. Der er sjældent noget, der kan vække større begejstring blandt børn og unge end vilde teknologiske nyskabelser.

Den teknologiske og digitale udvikling er sat på fast track, og samtidig er populærkulturen fuld af fascinerende film og tv-serier om menneskets evne til at bryde teknologiske barrierer og agere i cyberspace. Den moderne tids teknologiske nyskabelser og drømmescenarier har en spontan wauweffekt på unge, der ydermere har en enestående evne til selv at omfavne teknologiens kvantespring og drage nytte af dem gennem smartphones og tablets. Vi står i dag med en fantastisk generation af teknologibegejstrede unge, som dog alligevel rummer et besynderligt paradoks.

Danske unge er nemlig ikke spor ivrige efter selv at involvere sig i teknologisk innovation. De drømmer i vidt omfang ikke om en uddannelse, der kunne gøre dem i stand til selv at udvikle nye teknologiske løsninger.

Tal fra OECD fra 2012 viser, at 2,6 pct. af danske 15-årige overvejer en karriere som ingeniør, hvilket er væsentligt lavere end f.eks. Tyskland og Sverige. Og beregningerne på baggrund af en rapport fra Center for Ungdomsforskning fra 2016 viser, at de danske tal ikke har ændret sig væsentligt siden. På den ene side er unge altså fascineret af teknologien og storforbrugere af teknologiske devices. På den anden side er det, som om de ikke tager teknologien til sig som andet end noget udefrakommende; noget, som andre har udviklet, og som de gerne forbruger, men ikke kunne forestille sig at engagere sig yderligere i.

Spørgsmålet er, hvorfor det forholder sig sådan. Og er det overhovedet et problem?

Astra, Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, har for nylig sammenfattet en række udfordringer forud for arbejdet med regeringens naturvidenskabsstrategi. Heri henvises til, at danske børn og unges nysgerrighed og motivation for naturvidenskab bliver mindre i løbet af deres skoleforløb. Astra beskriver, at lærerne har vanskeligt ved at arbejde med teknologi i undervisningen, ligesom de har svært ved at synliggøre erhvervsmuligheder for eleverne. Det tyder på, at når unge vælger uddannelse, sker det alt for ofte på baggrund af en skoletid, hvor de aldrig for alvor har fået lov at smage på de muligheder, der venter i et innovativt teknologisk udviklingsmiljø. Og ja, det er problematisk, for indsigt i teknologiens og naturvidenskabens verden er vigtig for den almene dannelse.

I et nyt nationalt 30 mio. kr.-skoleprojekt ”Engineering i skolen”, støttet af Villum Fonden, Industriens Fond, Lundbeckfonden samt A.P. Møller Fonden, er det netop målet at løfte elevers kundskaber inden for teknologi og naturfag gennem en ny undervisningsform, en såkaldt engineering-didaktik. Her skal eleverne arbejde problemorienteret og finde konkrete løsninger på konkrete problemstillinger: Det kan være skadedyrsbekæmpelse i skolegården eller at skulle sammensætte den ernæringsmæssigt bedste madpakke.

Derigennem får eleverne oplevelsen af selv at være de teknologiske og naturvidenskabelige mirakelmagere, der får idéer, opfinder og afprøver. Det motiverer og skaber begejstring.

Den nye undervisningsform bliver afprøvet i 55 skoler i Holstebro, Horsens, Vejle, Lyngby-Taarbæk og derefter i andre kommuner. Forhåbentlig vil det betyde, at flere unge bliver bevidste om mulighederne inden for naturvidenskab og teknologi. Fremskrivninger viser, at der kommer til at mangle 13.500 teknologiske og naturvidenskabelige kandidater i 2025 og 30.000 faglærte på det tekniske område.

Som samfund har vi ikke råd til at se elevernes begejstring for naturvidenskab og teknologi forsvinde som sand mellem fingrene i løbet af deres skoletid. Vi skal derimod nære og stimulere begejstringen. Det skylder vi både den enkelte elev og Danmark som teknologiførende nation.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Kronik: Ud med mobiltelefonerne i timerne
Dorte Ågård, lektor, ph.d. Aalborg Universitet, forsker i klasseledelse og motivation
Debat: Ny teknologi vil altid være farlig
Mogens Gemmer, Ebeltoft
Frygten for ny teknologi går formentligt længere tilbage end til Gutenberg, men massefremstilling af trykte tekster var farlig for menneskers sjælefred.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skattelettelser, ja tak!

Eva Kjer Hansen
Danskerne er verdens hårdest beskattede folk, og enhver skattelettelse skal være mere end velkommen.

Blog: Enhedslisten har stirret sig blind på Mærsk

Signe Munk
Vil man gerne have forargelse på venstrefløjen, så skal man sige ”MÆRSK”, ”ERHVERVSLIV” og ”SKATTELETTELSER”.

Blog: Midt i en jazztid

Mikael Jalving
Terroren er politisk og må derfor mødes med politiske svar, ikke blot tekniske eller retoriske.
Annonce
Annonce
Biler
Test: Høj Peugeot i fin form med mindste motor
Vi tester Peugeot 3008, som vi sammenligner i versionerne med de to mindste motorer - en benzinmotor på 130 hk og en dieselmotor på 120 hk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her