*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Det skræmmer mig overhovedet ikke, at nogle går med tørklæde

Det er i mødet med hinanden, det går op for os, at der slet ikke er så stor forskel på os og dem.

Da jeg tidligere scrollede gennem min Facebook, stødte jeg på en artikel fra Jyllands-Posten. Den handlede om Martin Henriksen, der fortalte om DF's nye lovforslag, der vil forbyde alle former for religiøs påklædning hos samtlige offentlige ansatte.

Jeg har utrolig svært ved at forstå, hvordan nogen kan føle sig krænket af, at et andet menneske bærer et tørklæde. Det ærgrer mig, at så mange føler sig skræmt af det, de ikke kender. For da jeg bevægede mig til kommentarfeltet i håb om at finde fornuftige mennesker, der erklærede sig uenige, blev jeg skuffet. De tre øverste kommentarer var alle tre lange smører om, hvordan et tørklædeforbud ikke bare var en god ide, men strengt nødvendigt, så vi kunne få stoppet den islamisering af Danmark, nogen mener foregår.

Martin Henriksen (DF): Det er så meget mere end bare et tørklæde

Jeg er vokset op i Vejle og har gået i en folkeskoleklasse, hvor cirka en tredjedel var muslimer. Det er jeg rigtig glad for. Deres kultur er unægtelig anerledes, men det har været utrolig berigende at få lov at opleve en anden kultur end min egen. Jeg er glad for at have oplevet det kulturmøde i en alder, hvor man slet ikke registrerer, at der er forskel på dem og mig, og selv hvis man gjorde, da ikke tillagde det noget som helst negativt, at vi havde hver sin religion og var forskellige.

Børn har ikke fordomme, og jeg føler mig privilligeret over at være vokset op, hvor forskellighed ikke var forkert. Dengang var det de små ting, jeg bemærkede.

Jeg var gennem hele min barndom og unge teenageår til fødselsdage hos de muslimske piger i min klasse. Deres familier tog godt imod os, ligesom vi tog godt imod dem. Jeg kan huske, hvor sjovt jeg syntes, det var, deres tradition med at man klappede, hver gang fødselaren havde åbnet en gave.

DF: Alle offentligt ansatte skal smide tørklædet, turbanen og kalotten

Mennesker kan nogle gange have en tendens til at frygte det, der er anerledes. Jeg var så heldig at få muligheden for at vokse op med en folk skønne muslimer. Det tror jeg er årsagen til, at det på ingen måde skræmmer mig, at nogle mennesker er anderledes end jeg selv, og for eksempel viser det ved at gå med tørklæde.

Jeg ved ikke, hvordan min indstilling havde været, hvis jeg ikke havde gået i den klasse, jeg gjorde. Men jeg håber virkelig, at jeg alligevel havde været rummelig nok som menneske til at acceptere og anerkende de forskelligheder, der nu engang er mellem mennesker.

Jeg synes, at vi skal fokusere på alle de positive sider, der er ved at være et land, der rummer flere kulturer. Jeg føler mig dansk. Og jeg føler på ingen måde, at det bliver taget fra mig, fordi jeg møder muslimer på min skole, på mit arbejde eller bag kassen i supermarkedet. Der går ikke noget fra mig ved at give plads til dem, tværtimod.

Med disse ord vil jeg opfordre alle til at tage dialogen. Snak med hinanden. Snak med dem der ligner dig selv og også dem der ikke gør. Det er i mødet med hinanden, det går op for os, at der slet ikke er så stor forskel på os og dem. Og at forskelligheden kan være ganske berigende.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu

Egnsteater har stor succes med eksport til hovedstaden

Traditionelt set er det Det Kongelige Teater, der tager ud i provinsen og viser dets teaterstykker frem. Det har Fredericia Teater lavet om på. Med dets Disney-musicals har teatret to somre fyldt Det Kongelige Teater i København. Fredag havde de premiere på den tredje, ”Klokkeren fra Notre Dame”.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Tak til de danske skatteydere

Mikael Jalving
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik.

Debat: Din ferie kan redde natur – eller rydde den

Sophie Rytter | Thomas Ravn-Pedersen
Vores rejselyst presser klima og natur. Nu har FN sat kursen mod mere ansvarlig turisme.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her