*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Klimaaftale risikerer at skride i nordsøolien

Regeringens aftale med Mærsk om fortsat olieudvinding fra Tyrafeltet harmonerer ikke med klimaaftalen fra Paris.

Olieselskabet Mærsk Olie og Gas har overfor Miljøstyrelsen skullet redegøre for tiltagene for at begrænse overskridelse af oliespild. Illustration: Niels Bo Bojesen

I Danmark ynder vi at fremstille os selv som et foregangsland i den grønne omstilling. Og vores politikere er – med god grund – stolte over vores store andel af vedvarende energi og evne til at eksportere vindmøller og intelligente vandpumper til resten af verden. Men det grønne image risikerer desværre at blive fedtet ind i sort olie, når regeringen – i forståelse med de fleste af Folketingets partier – netop har givet Mærsk mere favorable vilkår for at udvinde de resterende olie- og gasreserver fra Nordsøen.

De seneste år er det gået op for mange, at klimaforandringerne nu tager fart: Både Arktis og Antarktis melder om rekordtemperaturer, og isdækket i Polarhavet svinder ind. Gletsjere fra Himalaya til Andesbjergene smelter og truer først med oversvømmelser og siden med vandmangel, der rammer landbrug, drikkevand og vandkraft.

Både Sydasien, Det Sydlige Afrika og Nordafrika oplever i 2016-2017 tørke- og hungerkatastrofer og konflikter, der er klimarelaterede. Og også i Sydeuropa og Californien ser man unormalt og voldsomt vejr. Derfor haster det med at gennemføre Paris-aftalens mål om at bremse temperaturstigningen til godt under 2 grader og meget gerne 1,5 grader.

Hvis verden skal realisere målsætningen fra Paris, ved vi, at omkring 80 pct. af de kendte fossile reserver – olie, gas og kul – ikke bør udnyttes. De skal blive i undergrunden. Så hvis vi vil holde grænsen på 1,5 grader, kan vi ikke tillade os at investere mere i nye olie- og gasfelter – ifølge en rapport fra Oil Change International m.fl. fra september 2016.

Til internationale klimaforhandlinger fører Danmark sig ofte frem med kritik af subsidier til fossile brændstoffer. Regeringen placerer sig derfor i et glashus, når den sammen med bl.a. Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet kommer Mærsk i møde med mere favorable beskatningsvilkår og afskrivningsregler for at udnytte de sidste reserver i Tyra-feltet.

Selv de økonomiske vismænd peger på, at det vil »mindske samfundets samlede velstand, hvis man via subsidier forsøger at stimulere udvindingsaktiviteter i Nordsøen, der ikke er rentable i sig selv«.

Olie hører fortiden til

Det er korrekt, at Danmark fortsat har brug for olie og gas i nogle år endnu, inden vi har fået omstillet vores energisystemer til fossilfri løsninger. Men de forsyninger kan vi vælge at få andre steder fra. Det mest oplagte er at droppe olie- og gasproduktionen der, hvor den er dyrest og kræver de største investeringer. Og det er blandt andet i Nordsøen. Hvis alle lande vælger at give subsidier for at få udnyttet den sidste olie i deres oliefelter, som Danmark nu gør med den ny nordsøaftale, risikerer vi at fejle i bestræbelserne på at holde klimaet under kontrol og samtidig at foretage enorme fejlinvesteringer.

Op til klimatopmødet i Marokko i november sidste år udgav Care Danmark rapporten ”Fleeing from Climate Change”. Den viser, at migrationsstrømme i fremtiden vil blive kraftigt forstærket pga. klimaforandringer: Millioner af mennesker vil bryde op og forlade deres levesteder, når livsgrundlaget forsvinder, og der bliver konflikt om knappe ressourcer.

Fremtiden er grøn

Rapporten viser, at det gør en stor forskel, om vi kan holde stigningen på 1,5 grader, eller om vi når op på 2 grader. Og helt galt går det, hvis vi ender på de over 3 grader, som vi er på vej til med den nuværende kurs.

Ud over at begrænse temperaturstigningerne er det derfor også afgørende, at vi gennem udviklingsbistand og klimafinansiering hjælper de fattige lande og lokalsamfund, så de kan klare at tilpasse sig til de klimaforandringer, som det er for sent at bremse.

Hvis Danmark tog Parisaftalens temperaturmål alvorligt, burde Folketinget have droppet yderligere investeringer i og skattebegunstigelser til udvinding af nordsøolien.

Vi bør skærpe den grønne omstilling, så vi kan vise vejen mod det lavemissionssamfund, vi har sat os som mål i 2050. Samtidig bør vi internationalt leve op til vores ansvar for at bidrage med klimafinansiering, som både hjælper vækstøkonomier med grøn omstilling og fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne. Det er i vores egen interesse at bidrage til en mere stabil verden, hvor mennesker ikke behøver at flygte, fordi klimaet løber løbsk.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her