*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Nets’ ledelse har investeret i virksomhedens fremtid

Alle investerede deres egne penge i aktierne, der var forbundet med en række betingelser om fastholdelse mv.

I forlængelse af at de tre fonde, Advent International, Bain Capital og Via Venture Partners (ejet af ATP) købte Nets i 2014, iværksatte fondene et aktieincitamentsprogram for Nets’ nye ledelse. Dette er den almindelige praksis, når kapitalfonde køber en virksomhed for at transformere den og gøre den klar til f.eks. en børsnotering. Således også med Nets.

I vores tilfælde har programmet, der ophørte med at eksistere, da selskabet blev børsnoteret i september 2016, givet anledning til en del offentlig debat. Det er en naturlig følge af, at det samlede program blev ganske værdifuldt efter skandinaviske forhold (ingen kender den samlede værdi af programmet, da langt størstedelen af ledelsens aktier ikke kan sælges før 12-24 måneder efter børsnoteringen).

Blog: Jeg foragter alt det, som Nets-direktør står for

Der har været misforståelser

Nets er i dag på trods af aktiekursens udvikling siden børsnoteringen et stærkere selskab end nogensinde og med spændende fremtidsudsigter.

Alle kan have en mening om den slags programmer – det er helt fair. Jeg glæder mig over, at vi har samfund, hvor der er rum til den slags uenighed – også når stemningen går imod mit synspunkt. Men tillad mig at rette nogle af de misforståelser, der er fremsat om programmet, så vi i hvert fald diskuterer tingene på det rette grundlag.

Programmet bestod i praksis af, at Nets’ daværende ejere solgte en mindre andel af deres Nets-aktier til ca. 70 Nets-ledere. Alle investerede deres egne penge i aktierne, der var forbundet med en række betingelser om fastholdelse mv. – altså en helt privat aftale indgået mellem frivillige aktører.

Debat: David Trads – du sigter forkert

Det er ikke Nets, der har finansieret programmet. Det er alene ejerne, der har solgt en del af deres aktier i forventning om, at det ville medvirke til at gøre ejernes resterende aktiebeholdning mere værd.

En sammenkædning af afkastet fra aktieprogrammet med det forhold, at Nets’ kom ud af 2016 med et negativt nettoresultat (som følge af engangsomkostninger i forbindelse med børsnoteringen), er derfor grundløs.

Bundet i selskabet

Det er således også forkert at betegne det som et bonusprogram. Ingen i Nets’ topledelse har fået bonus i forbindelse med børsnoteringen.

Pengeregn i Nets: 2.500 medarbejdere får bonus på 25.000 kr.

Det gælder fortsat, at Nets’ ledelse har et stærkt incitament til at sikre, at virksomhedens værdiskabelse hele tiden styrkes, idet mere end to tredjedele af ledelsens aktier fortsat er bundet i selskabet. Programmet er for øvrigt fuldt belyst i det prospekt, vi offentliggjorde forud for børsnoteringen (kan læses på www.nets.eu).

Nogle hævder i dag, at ledelsens investering i praksis var risikofri. Det er rigtigt, at der er en tendens til, når investeringer ses i bakspejlet, at de ser mindre risikable ud. Sådan vil det nok altid være. Fakta er, at det var en udbredt opfattelse at bankerne havde solgt Nets til en meget god pris, og at det ikke var oplagt, at Nets kunne blive markant mere værd over en kort årrække.

Det blev et værdifuldt program

Samtidig var ledelsens aktier placeret som langt den mest risikable del af den samlede investering i Nets. Det betød, at ledelsens aktier ville miste værdi, hvis Nets ikke leverede en solid værditilvækst.

Til gengæld ville netop ledelsens aktier stige ganske meget i takt med, at selskabets værdi steg.

Når programmet endte med at blive meget værdifuldt, er det altså et resultat af, at transformationen af Nets til et langt mere innovativt, markedsorienteret og effektivt drevet selskab er nået meget længere, end de fleste nok forventede for to-tre år siden kombineret med risikoprofilen i programmet.

Kapitalfonde gør ofte brug af sådanne programmer, fordi de mener, at programmerne virker både i forhold til at sikre tæt samhørighed mellem ejernes og ledelsens interesser og med henblik på at kunne rekruttere nye og bedre ledere, der under andre omstændigheder ikke ville kunne tiltrækkes.

Det kan alle som nævnt have deres egen mening om. Men hvis programmet ikke har virket, er realiteten, at de tidligere ejere er de eneste, der har tabt penge på det.

Nets er i dag på trods af aktiekursens udvikling siden børsnoteringen et stærkere selskab end nogensinde og med spændende fremtidsudsigter. Men det er en anden historie.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce

Blog: Hvad Casper Christensen ikke forstår

Mikael Jalving
Det er ikke pigmentering, der drøftes fra Gedser til Skagen, men konsekvenserne af 35 års akkumuleret indvandring – og udsigten til endnu mere.

Blog: Drop den generelle mistænkeliggørelse: Den mandlige pædagog er en slags hverdagshelt!

Camilla Schwalbe
Lige NU ruller det over nyhedsfladen med en pressemeddelelse fra Københavns Vestegns politi om, at en 46-årig mand er sigtet for overgreb mod op til 24 børn. Forfærdeligt, frygteligt og skæbnesvangert. Når det så er sagt og ment, så er den næste tanke der rammer mig, at nu eskalerer mistænkeliggørelsen af landets mandlige pædagoger.

Blog: Hvor går grænsen for DR’s propaganda imod grænsekontrol?

Anders Vistisen
Danmarks Radios statsbetalte propaganda imod grænsekontrol stritter i alle retninger. Lad os i stedet i TV 2 torsdag aften se, hvordan åbne grænser og tåbelige konventioner truer det Danmark, vi kender.

Debat: Sierra Leone er tynget af korruption

Peter Albrecht, seniorforsker ved DIIS
Udbruddet af ebola i Vestafrika tiltrak stor international opmærksomhed til en region, der mest var kendt for brutale konflikter i 1990’erne og de tidlige 00’ere. Sierra Leone er et godt eksempel. Nu udfordres landet af gennemgribende korruption, som kan skabe grobund for fornyet konflikt.

Kommentar: Messias fra Würselen?

Lykke Friis
»Jeg kan slå Angela Merkel«. Nej, det sagde Martin Schulz ikke, da han forrige weekend blev kåret til ny socialdemokratisk formand.
Annonce
Annonce
Viden
Efter 10 års forskning: Læger vil opklare vuggedødens mysterium
Danske forskere har udviklet en metode til at studere blodprøver fra spædbørn. Det kan give et unikt indblik i børnenes risiko for forskellige genetiske sygdomme samt måske give indblik i årsagen til vuggedød. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her