*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Asfaltindustrien: Danske midler finansierer udenlandsk infrastruktur

Mens anlæg og drift af vejinfrastruktur står i stampe herhjemme, er der vækst og morgenluft i andre lande.

Danske pensionskasser finansierer for tiden infrastruktur i andre lande i deres jagt på afkast i en tid med lave eller ligefrem negative renter. Det betyder, at danske arbejdere gennem deres pensionsopsparing er med til at investere i udenlandske arbejdspladser.

Mens byggeri og investeringer inden for vejinfrastruktur ser ud til at stige i andre europæiske lande og i USA, står niveauet for anlæg og vedligeholdelse af vejbelægninger næsten stille herhjemme.

Den udvikling skal vendes, for naturligvis kan vi bringe pensionsmidler ind i danske byggerier og anlæg i stedet for at sende dem udenlands. Det kan ske gennem projekter baseret på offentlig-privat samarbejde eller gennem Sund og Bælt-lignende projekter. Forudsætningen er politisk forståelse for betydningen af en smidig og optimeret dansk infrastruktur.

Asfalten er billig nu

Mange kommuner har da også investeret klogt i vejbelægninger i de senere år. De ved, at asfalten er billig, og at en vej koster mindre i drift, når den holdes ved lige. Det modsatte er tilfældet hos Vejdirektoratet. Her faldt budgettet brat og nåede i 2018 et historisk lavt niveau; det er stop-and-go-politik af værste og mest skadelige skuffe.

Når solen går ned over de langsigtede, statslige infrastrukturaktiviteter, breder mørket og usikkerheden sig på markedet, og det er gift for investeringer. Usikkerheden tvinger entreprenørerne til at flytte investeringer til udlandet, hvor rammebetingelserne er mere forudsigelige. Her kan de så skabe arbejdspladser, uddanne medarbejderne og bygge for danske pensionskroner.

Lys i mørket

Asfaltindustrien og branchen appellerer derfor til politikerne om at tænde lys i mørket, skabe håb og forbedre mulighederne for at investere i Danmark.

Politikerne kan bringe pensionsmidlerne i spil herhjemme ved at finansiere tunneler, broer og egnede vejstrækninger. Og de kan udarbejde en plan for de kommende 8 eller 10 år og bringe ro og forudsigelighed til markedet.

Herved imødekommer de også erhvervslivets skrigende behov for bedre infrastruktur, der nemlig igen i år ligger øverst på virksomhedernes prioriteringsliste, når man spørger dem, hvad der skal prioritere højest, hvis vi skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet. Bedre infrastruktur og transport ligger over arbejdskraft, skatter og afgifter og sagsbehandling.

Lad os derfor arbejde sammen, for at vi i Danmark forlader stop-and-go og går mod flow, og vi for alvor får bragt pensionsmidlerne i spil og får investeret langsigtet i dansk infrastruktur. Sådan tænder vi lys i mørket og skaber håb, vækst og gode, danske arbejdspladser.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu

Postnord-ansat: Det er noget rod, kære politikere

Eigil Johannesen, fællestillidsrepræsentant for HK’erne i Postnord Danmark
Hvordan kan ejerne være uforberedte på et dårligt årsregnskab?
Annonce
Annonce

Blog: Indvandring uden jordforbindelse

Mikael Jalving
Vesteuropa har aldrig nogensinde før oplevet en så massiv tilstrømning af mennesker med en helt anden kultur og religion end den almene.

Blog: Tabuet i mine trusser

Annika Smith
For få uger siden løj jeg en skotte lige op i ansigtet på grund af ting, der foregik i mit underliv. Det gør jeg ikke igen.

Blog: Mobilisering i yderområderne

Finn Slumstrup
Udkantsdanmark erkender stadig stærkere, at samarbejde er nødvendigt.

Debat: Foregangslande over hele verden siger nej til plasticfrås

Sophie Rytter, redaktør | Thomas Ravn-Pedersen, direktør Verdens Bedste Nyheder
Hvad har Californien, Rwanda og Marokko til fælles? De har droppet plasticposerne.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her