*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Partierne bør støtte folkeafstemning om EU-medlemskabet

Man burde arbejde for mere borgerinddragelse i forhold til EU.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Ledende politikere i Radikale Venstre, Alternativet og SF har overvejet at lave en alliance for at forhindre en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet. Det har vi ingen forståelse for, og at det netop skulle være ledende personer i vores tre partier, der tager et sådant initiativ, er meget besynderligt og skuffende.

Vi ser alvorligt på udspillet om en alliance for at forhindre en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet. Det kan i bedste fald kun føre til øget afmagt og politikerlede i vores samfund.

Radikale Venstre, Alternativet og SF er partier, hvor der normalt har været stor støtte til et mere levende demokrati. SF var som parti med i Folkebevægelsen mod EU indtil 1991. Alternativet har gjort borgerinddragelse til en mærkesag.

I Radikale Venstres principgrundlag står der f.eks.: »Folkeafstemninger skal supplere det repræsentative demokrati, både på landsplan og lokalt. Folkeafstemninger skal gennemføres på baggrund af offentlig debat og bredt oplysningsarbejde. Vælgerne skal have mulighed for at tage initiativ til folkeafstemninger.«

Modsat eget partis program

Det er derfor meget overraskende, at Morten Østergaard er bannerfører for dette initiativ. Spørgsmålet er, om han rent faktisk er modstander af sit eget partis principprogram? For det er jo en alvorlig sag.

Det kan i bedste fald kun føre til øget afmagt og politikerlede i vores samfund.

Vi mener, at vores tre partiledelser i stedet burde arbejde for mere borgerinddragelse, herunder muligheden for borgerinitiativer angående folkeafstemninger ikke mindst i forhold til EU.

EU’s centralisering af magt er simpelthen nået så langt, at ikke alene flertallet af love i Folketinget er påvirkede af EU, men det gælder også ca. halvdelen af alle dagsordenspunkter i byråd og regionsråd. Det bliver ikke bedre af, at EU-Kommissionen stadig har monopol på at stille lovforslag inden for EU, og at Lissabon-traktaten og Finanspagten begrænser den politiske kampplads. Demokratiet er derfor udfordret inden for EU.

Læren af brexit

Vi synes, at der er behov for, at danskerne får mulighed for at stemme om EU-medlemskabet. Vores tre partier bør i stedet for at forsøge at forhindre, at folket bliver spurgt, tage ansvar og være garant for, at en kommende folkeafstemning om Danmarks EU-medlemskab indeholder et klart alternativ og en køreplan for udtræden, som vi skal tage stilling til.

Vi kan lære af brexit, så vi minimerer enhver form for usikkerhed både før og efter afstemningen i Danmark. Det vil desuden skabe en mere seriøs debat og minimere mulighederne for skræmmekampagner. Et alternativ til EU-medlemskab kunne f.eks. være, at Danmark søger om genindtræden i Efta og arbejder for et endnu stærkere nordisk samarbejde.

Mange gode argumenter

Der er desuden mange gode argumenter for, at vi bør holde en afstemning:

EU har ændret sig markant, efter at Danmark blev medlem af EF den 1. januar 1973. Her tænker vi f.eks. på centraliseringen af magt inden for EU, og at EU i dag påvirker de fleste politiske sagsområder.

Kun personer, der er 64 år og ældre, har haft mulighed for at stemme om EF-medlemskabet, og det er på tide, at også yngre danskere får lov til at stemme om EU-medlemskabet. Ved afstemningen den 2. oktober 1972 var valgretsalderen i øvrigt 20 år.

Folket skal bestemme

Danskerne har ikke fået lov til at stemme om de seneste store forandringer af EU, f.eks. Nice-traktaten, Lissabon-traktaten og EU’s finanspagt. Derudover er der risiko for, at fremtidige særdomstole inden for TTIP og Ceta – hvis disse aftaler vedtages – vil kunne begrænse demokratiet endnu mere og umuliggøre flere af vores tre partiers forslag på miljøområdet.

En væsentlig del af rigsfællesskabet – Grønland – trådte ud af EF i 1985. Det var der ingen, der kunne vide, da der var folkeafstemning i 1972.

Storbritannien er på vej ud af EU. Ved afstemningen i 1972 blev Storbritannien brugt som et argument for dansk indtræden i EF.

Vi opfordrer derfor Folketinget – og især vores tre partier – til at se med åbne øjne på ønsket om en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet. Folket må og skal være dem, der bestemmer i et demokrati – også når det drejer sig om Danmarks forhold til EU.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Folkeafstemning

Partimedlemmer fra Alternativet, De Radikale og SF: Partierne bør støtte folkeafstemning om EU-medlemskabet

Lave K. Broch, medlem af Det Radikale Venstre 1. suppleant til EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU Sorrentovej 8, 1. mf., København S | Martin Garcia, medlem af Alternativet | Jørgen Grøn, formand for SF Nordjylland
Man burde arbejde for mere borgerinddragelse i forhold til EU.
Forsiden lige nu
Om temaet

Danskerne stemte den 3. december om EU-retsforbeholdet.

Retsforbeholdet handler blandt andet om samarbejdet på udlændingeområdet, samarbejdet vedrørende grænsekontrollen, det politi- og strafferetlige samarbejde og det civilretlige samarbejde.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her