*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Kan det betale sig at gå tilbage til Pihl & Søn-fuseren?

Nogle gange kan det være en god idé at samle handsken op og kapitalisere på et kendt brand.

Der bliver nu pustet nyt liv i entreprenørfirmaet Pihl & Søn, som genopstår med nye ejere. Men er det egentlig en god idé? Kan man puste liv i et dødt brand, der gik ned med et ordentligt brag? Kan folk og potentielle kunder se ud over den triste historie, som udspillede sig i 2013, hvor Pihl & Søn fra den ene dag til den anden gik konkurs.

Med Pihl & Søn kan det på papiret give rigtig god mening for de nye ejere. Det 126 år gamle entreprenørfirma har stået for opførelsen af nogle af de mest kendte bygninger i Danmark. Operaen, FN’s hovedkvarter i Københavns Nordhavn, Skuespilhuset og Tietgen-kollegiet i Ørestaden.

Fokus på de positive sider

Nogle gange kan det være en god idé at samle handsken op og kapitalisere på et kendt brand. Opgaven bliver derfor at fokusere på de mange positive projekter, som Pihl har gennemført. Pihl & Søn har en flot og gloværdig historie, og det er afgørende, at selskabet får dem bragt i fokus i den kommende tid.

Omverdenen og især potentielle kunder skal opfatte selskabet positivt, og det sker kun ved at fremhæve alt det gode, som står tilbage efter det ikoniske entreprenørfirma. Det faktum, at der er nogen, som tør tage navnet i brug igen, vidner om, hvor stærkt varemærket i virkeligheden er. Selskabet er gennem mange år blevet forbundet med kvalitet og godt håndværk, og det er de dyder, som man skal vende tilbage til. Ikke mindst skal man benytte det talerum og momentum, som den nok så sensationelle genopståen giver mulighed for.

Ekstra høje krav til ydmyghed

Men hvordan kan man så ændre opfattelsen af navnet Pihl & Søn? Man skal gennem sit arbejde bevise, at navnet igen er til at regne med, og det kan man kun gøre ved at levere gode, sunde og holdbare løsninger til sine kunder. Ikke bare ved at sige, at man vil netop det.

Ligesom alle andre virksomheder er man afhængig af at levere et produkt og en service, som kunderne med glæde vil betale for. Det gælder i alle brancher, men når man forsøger et genrejse et brand som Pihl & Søn, stiller det ekstra høje krav til ydmyghed i tilgangen til arbejdet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Sociale klausuler virker. Jeg ved det for jeg har set det fra først række.

Louis Jacobsen
Flere og fler kommuner stiller krav om ordentlige arbejdsforhold og en seriøs tolkning af uddannelsesansvaret, når virksomheder skal byde ind på opgaver. I skal huske hvem der arbejder for de klausuler når i stemmer.

Blog: Vision Amager Fælled 2027 – Den sande tilstand

Jens Kindberg
Der er ikke en fugl, fisk eller frø, som har fået det bedre i 2027 med den nuværende tilgang.

Blog: Vi tillader, at parallelsamfund udvikler sig

Olav Skaaning Andersen
Det er betænkeligt, at fædregrupper og imamer - under politiets radar - kan overtale kriminelle bander til en 'våbenhvile'.

Amerikansk kommentator: Trumps Asien-rejse lignede en pilgrimsfærd

David Ignatius, kommentator, The Washington Post
Den amerikanske præsident bad mest andre politiske ledere om hjælp og berømmede deres gode egenskaber.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her