*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Det er umuligt at opretholde den universelle velfærdsstat

Vi har opbygget et samfund, der ikke hjælper de svageste.

Vi lærer vores børn, at vores velfærdsstat hjælper de svageste i samfundet. Det er derfor, at vi har verdens højeste skattetryk medregnet moms, afgifter, indkomstskat etc. Vi lærer i folkeskolen, gymnasiet og på universitetet, at vores velfærdsstat hjælper de svageste i samfundet. Vi lærer, at vi skal betale skat med glæde, fordi når vi selv får problemer, kan vi modtage en behandling i verdensklasse. Det er ikke altruisme, der gør, at vi betaler vores skat, men derimod forventningen om, at vi får den nødvendige hjælp, hvis det bliver nødvendigt.

Det er derfor forundrende, at vi har opbygget et samfund, der ikke hjælper de svageste. Vi ser, hvordan hjemløse ikke får den nødvendige hjælp. Narkomaner bliver med kriminaliseringen af narkotika gjort kriminelle fremfor mennesker, som har behov for hjælp. Vi ser, hvordan psykisk syge igen og igen bliver ladt i stikken. De ældre får en uacceptabel behandling.

Vi har opbygget et bureaukratisk helvede, som giver nærmest umenneskelige lange behandlingstider, og samtidig hæmmer vi glæden ved at være f.eks. pædagog eller sygeplejerske, ved at der er ufatteligt meget dokumentation. Jeg bliver forundret ved hver debat, der handler om den universelle velfærdsstat, fordi folk ikke kan se, at vores nuværende model ikke er holdbar. Hverken velfærdsmæssigt eller over for de offentligt ansatte, som gerne vil levere et godt stykke arbejde.

Alligevel vil vi fastholde det samme velfærdsparadigme, som ikke hjælper de svageste. Svaret er som altid flere penge, flere penge og flere penge. Det svarer til, at en læge fortsat giver den forkerte medicin til patienten, men patienten bliver ikke rask. Selv om det offentlige forbrug igennem årtier er steget, selv når ambitionen var at sænke det offentlige forbrug.

Måske er det tid til, at vi, i stedet for at vi holder fast i paradigmet om en universel velfærdsstat, omlægger vores samfund til i højere grad at give frihed til dem, som kan klare sig selv, og fokuserer på de svageste i samfundet. At vi dropper tanken om, at kommuner og staten skal lege far og mor og i stedet sætter fokus på at få drevet vores kernevelfærd i meget højere grad end hidtil.

Observationer fra en skatteyder: Velfærd er skiftet ud med middelmådighed

Vores velfærdsstat har kørt på den samme model igennem årtier, men det er tid til forandring. Her ville eksempelvis Holland eller Schweiz være nogle gode inspirationskilder.

I Schweiz er det obligatorisk at forsikre sig hos private og autoriserede forsikringsselskaber. Der gives ydermere subsidier til de lavest lønnede, således at alle kan få livsnødvendig hjælp, såfremt de skulle komme i den uheldige situation. Så folk dør ikke på gaden.

Hvis vi åbner op for konkurrencen inden for sundhedssystemet og deres behandlingsmuligheder, vil man i højere grad kunne effektivisere og samtidig give den bedste behandlingsmulighed for at tiltrække borgere.

Med et paradigmeskifte inden for velfærdstænkning med en større privat sektor kunne det betyde, at skatterne vil blive sænket for alle, og Danmarks konkurrenceevne vil stige.

Borgmestre i kronik: Fremtidens velfærd går via mindre bureaukrati og kloge investeringer

Herved vil færre komme på offentlig forsørgelse, og Danmark vil blomstre. Hvis vi herudover afkriminaliserede forbruget af narkotika og rent faktisk forsøgte at hjælpe de narkomaner, der gerne vil have hjælp, vil vi se en social forbedring for de mennesker, der desværre befinder sig i bunden af samfundet.

Måske skal vi i højere grad have en pick and choose-model og skabe en hybrid af en velfærdsmodel – en model, man ikke har set før.

Verden ændrer sig konstant, og med globaliseringens opblomstring vil vi ikke kunne opretholde den universelle velfærdsstat. Medmindre vi gør som de historieløse populister mener, og at vi så i endnu højere grad bliver protektionistiske, hvilket i sidste ende fører til fattigdom og armod i det forkvaklede danske samfund.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Nordens statsministre: Gennem et langvarigt nordisk samarbejde er det lykkedes os at skabe en udvikling i Norden, som både sikrer økonomisk fremgang og samtidig passer på vores miljø og samfund.

Erna Solberg, statsminister, Norge

Lars Løkke Rasmussen, statsminister Danmark

Juha Sipilä, statsminister, Finland

Bjarni Benediktsson, statsminister, Island

Stefan Löfven, statsminister, Sverige

De nordiske statsministre lancerer initiativet Nordic Solutions to Global Challenges.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Boykot Læger uden grænser

Morten Uhrskov Jensen
Fra humanitært arbejde til hjælp til menneskesmuglere.

Blog: Muslimske mænd er dejlige

Camilla Schwalbe
"De trænger til at vide, at den understrøm af mistroiskhed og fordømmelse, som mange af dem (op)lever med i hverdagen, ikke deles af os alle".

Blog: Se mere tysk tv!

Finn Slumstrup
Vi kan lære af debatkulturen i vort sydlige naboland.

International debat: Midtvejsvalget kunne blive “rigsretsvalget”

David Ignatius
I øjeblikket vil det republikanskdominerede kammer formentlig ikke indlede en rigsretssag. Derfor kan det reelle kollisionstidspunkt blive midtvejsvalget i 2018.

Kommentar: Maratonmanden

NIELS LILLELUND
Kommentar: Når magtens maratonmand holder parade, er vi andre blot forkastelige subjekter; magtens sprog snapper ikke efter vejret.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her