*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Skovene forvaltes med omtanke

Naturstyrelsen fælder ikke flere træer, end den plejer, og den tager altid hensyn til levesteder for sjældne dyr og planter.

I de kommende år bliver der udlagt flere urørte skove i statsskovene, så 20 pct. af statsskovene om nogle år vil være udlagt til urørt skov og andre biodiversitetsformål.

Det følger af den politisk aftalte naturpakke, og lige nu arbejder vi i Naturstyrelsen på højtryk for at kortlægge, hvilke områder der egner sig bedst, så vi får mest biodiversitet for pengene.

Det kan virke ulogisk

Organisationen Verdens Skove rejser i et debatindlæg bragt 8/2 kritik af, at der samtidig bliver fældet træer i skovene. Vi forstår godt, at det kan virke ulogisk, og det kan se voldsomt ud, når der bliver fældet træer i skoven. Men vi gør det med omtanke for biodiversiteten, og der er fortsat masser af gamle træer i skovene, der kan få lov at stå urørte til tid og evighed, når naturpakken er ført fuldt ud i livet.

I løvskov, der er mere end 80 år, fælder vi årligt omkring 3 pct. af træerne på landsplan i statens skove. Og vi holder os helt fra eg over 300 år og bøg over 200 år, da disse træer har den allerstørste biologiske værdi. Derudover efterlader vi som udgangspunkt de træer, der har huller eller andre skader, for det er de træer, insekter og svampe helst vil bo i.

Lokal vurdering

Desuden tager vi konkret lokal vurdering af de enkelte træer ved udpegning til skovning. Er der et egetræ på 250 år, som allerede har stor biologisk værdi for f.eks. fugle, svampe osv., fælder vi heller ikke det. Det vil i øvrigt sjældent have nogen stor værdi for savværkerne.

Vi fælder ikke flere træer, end vi plejer, og vi tager altid hensyn til levesteder for sjældne dyr og planter. Dertil kommer, at politikerne med naturpakken har aftalt, at der frem mod udpegningen af urørt skov er et tilpasset hugststop. Det betyder, at der i den enkelte løvtræsbevoksning, som er ældre end 80 år, altid skal stå mindst 20 større løvtræer tilbage per hektar, når vi er færdige med årets hugst.

Masser af urørt skov fremover

Vi tømmer altså på ingen måde skoven for umistelige naturværdier, når vi i år fælder tre ældre træer for hver 100 træer. Det kan skovene godt holde til, og det er fuldt ud forsvarligt set ud fra et biologisk synspunkt.

Indtægterne fra skoven er afgørende for at finansiere Naturstyrelsens øvrige forpligtigelser i forhold til naturbeskyttelse og friluftsliv og spænder på ingen måde ben for, at danskerne får masser af urørt skov fremover.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.

Blog: De borgerligt-liberales tunnelsyn

Morten Uhrskov Jensen
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her