*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Sæt brugerne i centrum af telepolitikken

Den hidtidige telepolitik har taget mest hensyn til operatørerne.

Regeringen har startet en proces om fornyelse af teleforliget fra 1999. Det er et skridt i den rigtige retning. Men i ATV’s Digitale Vismandsråd oplever vi, at de hidtidige diskussioner har gået mere på at imødegå branchens kritik end på at sikre borgere og virksomheder deres helt elementære behov for bredbånd og mobildækning – hvilket i dagens Danmark burde være en menneskeret.

Helt i tråd med trekløverregeringens grundlag har vi i ATV fokus på, hvordan vi får arbejdskraften – også den højtuddannede – til at tage del i vækst og udvikling i alle egne af landet – til gavn for de virksomheder, der har valgt at lokalisere sig i den såkaldte vandkant.

Vi er langtfra i mål

Et springende punkt i den forbindelse er infrastruktur. Som eksempel kan nævnes, at den nye Silkeborg-motorvej betyder, at medarbejdere fra Herning-området nu også søger job i Grenaa. Det samme gælder den digitale infrastruktur: Hvis vi vil have medarbejderne til at arbejde i endsige flytte til yderområderne, forudsætter det en velfungerende digital infrastruktur med ordentlig båndbredde og høj mobildækning.

Hvordan får man ellers overtalt teenagebørn til at flytte med? Jo længere du er fra alfarvej, des vigtigere bliver det at skabe virtuel nærhed via nettet. Vi er langtfra i mål. ATV’s digitale vismænd har ofte påpeget det helt centrale i en digital infrastruktur, hvor der er bredbåndsadgang og mobildækning til alle.

Desværre har den hidtidige telepolitik taget mere hensyn til operatørerne, hvor markedskræfter og teknologineutralitet har været i højsædet.

I ATV hylder vi naturligvis også disse principper; men nogle gange får man indtryk af, at det er vigtigere ikke at ”støde” branchens udøvere end at tilgodese befolkningens og virksomhedernes behov.

Det er i hvert fald svært at finde en konference om vækst i hele landet, uden at spørgsmålet om den manglende dækning bliver bragt op. Så hvordan kan vi sikre en velfungerende digital infrastruktur?

For stor risiko for øretæver

Lad os starte med at få facts på bordet ved at måle dækning af mobiltale og -data. Teleindustrien har haft dialog med kommuner og regioner for at afdække, hvor der mangler master. Manglende dækning kan skyldes dårlige antenner i mobiltelefonerne. Netop derfor er det vigtigt at måle dækningen og på den måde få afdækket, hvor de virkelige huller findes.

Vi skal også være bedre til at dele infrastruktur. Det kan ikke være rigtigt, at en udbyder kan lukke sine net og på den måde afskære andre operatører fra at udnytte en allerede etableret teleinfrastruktur.

Når markedskræfterne ikke slår til, har nogle kommuner forsøgt sig med udbud, der skal fremme udbredelse af såvel fastnet som mobilinfrastruktur. Men spillereglerne er uklare. Mange kommuner har måttet droppe sagen, hvilket har afholdt andre fra at gå i gang, fordi risikoen for øretæver er alt for stor.

Milliardindtægt fra auktioner

ATV ønsker ikke, at kommunerne skal være operatører. Men der bør være klare og enkle spilleregler for, hvordan en kommune kan skubbe til udviklingen. Hvor skal pengene til en udbygning komme fra? Vi foreslår, at en del af provenuet fra frekvensauktionerne investeres i digital infrastruktur.

Regeringen har i efteråret 2016 fordelt en pulje på 80 mio. kr. til at fremme udrulningen i de dårligst dækkede områder. Men staten har samtidig indkasseret 1 mia. kr. ved en auktion over frekvenser til mobiltelefoni. Hvorfor skal telebranchens penge ryge ned i statskassens store hul fremfor at blive brugt til nye investeringer i teleinfrastruktur? Der er nye auktioner på vej, så finansieringen er ikke svær at finde.

Vi er enige i regeringens ambition om, at Danmark skal være et digitalt foregangsland. Det forudsætter, at der er fuld knald på bredbånds- og mobildækning i hele landet. Derfor bør fokus være at imødekomme brugernes behov snarere end at beskytte branchen mod politisk prioritering.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Digitalt og nemt
Niels-Jørn Jakobsen, Viborg
Der lå i dag i min e-Boks et brev fra Viborg Ældreråd.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Teknik- og Miljø borgmester posten?

Louis Jacobsen
Frustrationerne har fået frit løb efter Enhedslisten Københavns valg af borgmesterposten for Teknik- og Miljø.

Blog: Befolkningsudskiftning

Morten Uhrskov Jensen
Hvor stor en rolle spiller det, om Dansk Folkeparti har indflydelse eller ej?

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her