*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Information og kurser er vejen frem

Nybegyndere opfordres altid til at spørge om råd og kontakte foreningerne i området, og i øvrigt bruge tid på research og ikke mindst sætte sig ind i lovgivning og etiske regler. Foto: Arne Hertz

Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer

Detektorgruppen v/Freddy Arntsen

Efter artiklen i Jyllands Posten d. 31.01.2017 under titlen ”Museumsfolk: Amatørskattejægere skal på skolebænken og tage et ”kørekort”, blev bragt, føler vi - detektorgruppen (en kreds af seriøse detektorførere) repræsenteret ved SDA (Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer) - et behov for at tage til genmæle. Vi opfatter artiklen som en unuanceret og ensidig beskrivelse af forholdene i forhold til det arbejde de mange seriøse detektorfolk, der er i miljøet, gør.

Museumsfolk: Amatørskattejægere skal på skolebænken og tage et ”kørekort”

Det er et faktum, at antallet af nye detektorførere stiger eksplosivt i takt med den voldsomme eksponering de seneste års skattefund har medført. Der er behov for dialog mellem detektorførere og museumsverdenen om rammerne for detektorafsøgning i Danmark. Men den dialog pågår allerede - både med lokalmuseerne og med Nationalmuseet. Vi er enige med arkæologerne om, at rammerne på alle måder skal være med til at optimere den arkæologiske værdi af detektorførernes afsøgninger. Helt basalt har en borger opfyldt museumslovens krav, hvis et potentielt danefæfund afleveres snarest med oplysning om cirka fundsted. En stor del af kritikken af forholdene går på nogle museers forventninger til dokumentation af fundsted og søgemetode, der går ud over dette krav. Bortset fra en forventning om stedbestemmelse med GPS, så er der nogle andre museer, der hverken ønsker eller har kapacitet til at registrere yderligere oplysninger. Vi vil, som rigtigt mange allerede gør, gerne være med til at hæve barren, men ønsker naturligvis ikke kritik heraf, før det er et faktisk krav myndighedernes side.

Vi er også opmærksomme på, at især nybegyndere af uvidenhed kan gøre arkæologisk værdifulde fund, uden at de når frem til museerne. Det er problematisk, men i foreningerne gør vi altså allerede et stort arbejde for at oplære nye detektorførere, så det ikke forekommer, og SDA har allerede planer om at intensivere denne oplæring og undervisning i samarbejde med museerne.

Vi kan konstatere, at det er de samme to detektortræf på hhv. Fyn og Bornholm der refereres til, når problemets omfang skal illustreres af arkæologer. Der er utvivlsomt sket fejl, men der afholdes også hvert år utallige detektortræf og -rallies, hvor al registrering og indlevering sker helt efter bogen, og hvor museerne også er involveret. Her kan vi nævne Viborg, Skanderborg, Moesgård, Nordsjælland, Vestsjælland og Thisted Museer m.fl. Der er ingen problemer eller bemærkninger her, men snarere ros til detektorførerne og foreningerne. Vi anerkender, at der er en problematik der skal løses – men man skal være ualmindelig naiv for at tro, at en certificering løser alle problemer.

Vi vil gerne understrege, at der allerede er en stor grad af ansvarlighed og selvjustits blandt detektorfolk f.eks. via klubberne og Facebookgruppen Detektor Danmark med næsten 3.500 medlemmer. Arrangøren af det omtalte træf på Fyn er f.eks. ikke længere en del af vores fællesskab. Nybegyndere opfordres altid til at spørge om råd og kontakte foreningerne i området, og i øvrigt bruge tid på research og ikke mindst sætte sig ind i lovgivning og etiske regler. Flere museumsfolk er også aktive på Detektor Danmark og kan nikke genkendende til denne praksis. Vi anbefaler i øvrigt alle, både nybegyndere og garvede detektorførere, at holde sig informeret  på hjemmesiderne fra lokalmuseerne, Nationalmuseet, Museumslovens kapitel 8 på retsinfo.dk, detektorklubberne især Harja.dk og midtdetekt.dk, samt ikke mindst Allan Faurskovs side bondejern.dk. Vi er dog også klar over, at vi ikke får alle nye med, i hvert fald i første omgang. Men det ændrer en eventuel certificering altså ikke på – tværtimod vil en certificering måske tilskynde til ulovligheder, fordi en given person ikke orker at gennemgå et tvunget undervisningsforløb. Vi tror mere på frivillighed.

Læserne kårer verdens største fund: Her er tre af de største arkæologer

At nogle lokalmuseer stiller krav til de detektorfolk, de vil bruge som frivillige på en arkæologisk undersøgelse, er op til det enkelte museum. Det respekterer vi til fulde, lige som vi også respekterer, at hvert enkelt museum har sin egen indleveringspolitik, selv om en fælles politik på området ville være ønskværdigt. At vi således efterlyser en ensretning af, hvordan den grundlæggende registrering og fundindlevering skal ske til museerne, er noget andet, men det emne indgår allerede i en anden del af dialogen.

Chefarkæolog Finn Ole Sonne Nielsen, Bornholms Museum, taler om at udfærdige en standardkontrakt, som kan bruges af detektorfører og lodsejer. Heri indgår en anbefaling om at dele danefægodtgørelse med lodsejer. Generelt mener vi ikke, at et museum skal blande sig i, hvordan detektorførere indgår aftaler med lodsejere. Især kan vi kun opfatte det som ulovligt eller dårlig forvaltningsskik, at en museumsleder der, som en del af sit arbejde er med til at administrere museumslovens regler om danefæ, anbefaler fravigelser fra reglen om, at danefæ godtgørelsen tilfalder finder. Der opstår utvivlsomt en fare for, at en finder af danefæ vælger at lyve om fundsted, for at undgå at dele med lodsejer. Hvordan en detektorfører honorerer en lodsejer for adgang til marker er en privatsag, som museerne ikke skal blande sig i. Egentlig tror vi heller ikke, at museerne er interesserede i de problemer, der kan opstå herved.

Vores konklusion er, at nem adgang til relevant information og et systematisk udbud af kurser, frem for licens, er vejen frem. Desuden opfordrer vi museumsvæsenet til at arbejde på at afstemme forventninger til funddokumentation m.m.

.
Følg
Jyllands-Posten
Debat: Burkaforbud styrker kvindeundertrykkelse
Fortalere for et burkaforbud advokerer for, at det er undertrykkende at tvinge kvinder til at være iklædt burka.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Afstemningen

Sådan stemmer du

    Du kan afgive din stemme fra den 29. januar til og med den 5. februar, da afstemningen slutter. Du kan kun afgive én stemme på det fund, som du mener er det største. Det fund, der får flest stemmer, bliver offentliggjort i avisen og på vores site søndag den 12. februar. De tre fund, som får flest stemmer, vil også blive særligt omtalt på vores site, hvor vi offentliggør de tre kapitler fra bogen ”50 fund - højdepunkter i arkæologien”, som fortæller om de kårede fund.

Her kan du stemme

Om temaet

Hvad er verdens største arkæologiske fund. Er det f.eks. Den kinesiske terrakottahær? Grauballemanden? Tutankhamons grav? Eller en anden spektakulær bygning, genstand eller person?

Jyllands-Posten inviterer i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag læserne med til at kåre verdens største arkæologiske fund. Det fund, som er mest banebrydende. Fundet der måske fortæller den væsentligste historie om vores fortid, og hvordan vi har levet. Eller som bare er så storslået og fascinerende, at vi bliver slået omkuld af dets storhed og af bar begejstring over, hvad mennesket i virkeligheden er i stand til at skabe eller bygge.

Kåringen tager udgangspunkt i bogen ”50 fund - højdepunkter i arkæologien”, der er udgivet af Aarhus Universitetsforlag.

Alle, der stemmer, vil modtage ”50 fund - højdepunkter i arkæologien” som e-bog, og vi trækker desuden lod om 20 fysiske eksemplarer af den flotte bog blandt de læsere, der har stemt på det fund, der kåres som det allerstørste.

JP Anbefaler
Køb bogen

Køb bogen: "50 fund - højdepunkter i arkæologien"

    Hardback: 350 sider, rigt illustreret med farvefotos Redaktion: Vinnie Nørskov og Peter Pentz
    Forlag: Aarhus Universitetsforlag
    Pris: 349,95 kr. JP-abonnenter: 299 kr.
    Er udkommet og er fjerde bind i serien ”50 højdepunkter”. der tidligere har fortalt om de største opdagelser, ideer og opfindelser.

Køb bogen her

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her