*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Kina har pludselig fået mange muskler

Selv om Kina er et stort land, er kapaciteten og den politiske vilje til at engagere sig militært uden for Kina af nyere dato, og på den måde er Kina en ung stormagt.

Kina synes klar til militært at forsvare sine interesser rundtom i verden. Arkivfoto: B.K.Bangash/AP

Det er ikke længere tabu, at Kina kan anvende sin kraftigt voksende militære magt uden for Kina, skriver Jyllands-Posten 17/8. Li Jie, der er forsker ved det kinesiske flådeakademi, mener, at Kina skal være klar til at forsvare sine interesser rundtom i verden militært.

Der er opstået latente og ulmende konflikter med næsten alle de lande, der omgiver Kina.

Det er i og for sig helt naturligt, at det nye Kina, der er blevet en integreret del af den globale økonomi, og som investerer store summer og har økonomiske interesser over hele verden, også påtager sig et ansvar for at sikre fred og stabilitet.

Det er i grunden i alles interesse. Men spørgsmålet er, om det er det, Kina gør?

Jyllands-Posten citerer Folkets Befrielseshærs dagblad for følgende: »De områder, hvor vi har store interesser, er både geopolitisk vigtige og rige på energiressourcer, og de er påvirket af terror og udenlandsk indflydelse.« Det handler tilsyneladende om at føle sig truet og om at forsvare Kinas egne interesser i snæver forstand. I hvert fald set igennem hærens briller.

En politisk dimension

Uanset hvor stort og militært stærkt Kina er og bliver i fremtiden, så kræver en legitim stormagts rolle mere end blot fjendebilleder og militær retorik. Kinas interesser i en global økonomi er ikke ensidige, men må nødvendigvis varetages i et samspil med de øvrige nationer i verden, små som store.

Der er altså i høj grad en politisk og diplomatisk dimension i at påtage sig en stormagts rolle.

Vi kender det alle fra skolegården. De store drenge får pludselig mange muskler, og det er et helt nyt virkemiddel, som de ikke har haft før, og som de lige skal vænne sig til. De har jo også andre virkemidler; charme, hjælpsomhed og vid, for at nævne nogle, og det kan godt være vanskeligt for en ung teenager at finde balancen.

Negativ form for magt

De drenge, der får succes, er dem, som forstår at respektere de andre børn i skolegården, og som hurtigt lærer at bruge deres nye kræfter fornuftigt og indgå positive relationer med de andre børn.

Men der er altid nogle drenge, som forfalder til at bruge deres muskler meget aggressivt. De søger at bekræfte sig selv ved at bruge deres fysiske styrke til at skræmme og kue de andre børn. Den slags drenge får ofte en negativ form for magt, som ikke virker positiv, heller ikke for dem selv.

Nægter at respektere

Selv om Kina er et stort land, er kapaciteten og den politiske vilje til at engagere sig militært uden for Kina af nyere dato, og på den måde er Kina en ung stormagt. Hidtil har Kinas engagement og legitimeringen heraf i høj grad handlet om at varetage kinesiske interesser på bekostning af andre og mindre lande.

Der er opstået latente og ulmende konflikter med næsten alle de lande, der omgiver Kina. Kina nægter for eksempel at respektere, at lande som Filippinerne og Vietnam også har rettigheder i det havområde, som både deres og Kinas kyster ligger ud til.

Ingen interesse i konflikt

Fjendebillederne, der ofte tegnes i Kinas militære medier, virker også noget ”fatamorganiske”. Der er jo ingen lande i verden, der har interesse i militære konflikter med Kina. Punktum.

Nu handler hærens og flådens højrøstede retorik måske også om tildelingen af ressourcer internt i Kina. Men de kinesiske ledere bør nok spørge sig selv, om ikke en strategi, der kombinerer Kinas nye militære styrke med en respekt for andre nationer og deres interesser, vil være stærkere i det lange løb end rendyrket militær retorik.

Svaret på spørgsmålet bliver afgørende for, hvilken form for stormagt det nye Kina vil udvikle sig til at blive.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Tre gode grunde til at fjerne 2%-kravet, Kristian Jensen!

Signe Munk
Det var ikke nok at smide udtrådte løbesko på Finansministeriets trappe. Men ministeren må forstå, at der er grænser for, hvor meget man kan øge tempoet på sygehusene.

Blog: Træhesten i Manchester

Mikael Jalving
Jeg tæller ikke længere angrebene og orker ikke at læse mere.

International debat: Store udfordringer venter Macron

Poul Skytte Christoffersen
Højt på den franske europapolitiske dagsorden står et reformeret og effektivt eurosamarbejde, men først skal præsident Macron vinde flertal i nationalforsamlingen ved valget i juni og vise, at han selv kan gennemføre reformer.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her