*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Er fattige dårlige forældre?

Det er selvfølgelig selvbekræftende, hvis ens forældreskab er overlegent i forhold til andres. Om ikke andet kan man pege fingre og gyse forargeligt, når tv-kanaler i hobetal disker op med det ene show efter det andet, der fremstiller lavindkomstforældre som bøvede, berusede, solariebrune eller svært overvægtige og ude af stand til at tage sig ordentligt af deres børn.

Men bedst som vi har travlt med at nyde vores fordomme, kommer SFI med en undersøgelse, der viser, at tingene er langt mere komplicerede end som så. Undersøgelsen, der har titlen ”Fattigdom og afsavn”, opstiller 49 indikatorer for afsavn fordelt på ni kategorier: mad, beklædning, bolig, indbo, kommunikation, transport, sociale aktiviteter, rekreative aktiviteter samt helbred og personlig pleje.

»Det overordnede resultat er, at der ikke er et markant omfang af materielle og sociale afsavn blandt børn i de økonomisk fattige familier«, hedder det i rapportens sammenfatning. Er det med andre ord en sejlivet misforståelse, at børn i fattige familier ikke går til noget i fritiden, ikke får ordentligt mad og ikke har årstidssvarende tøj?

Hvad gør de rigtigt?

Ifølge SFI-undersøgelsen er det. Når det gælder de basale behov som mad, tøj og sko, er der stort set ikke nogen signifikant forskel på de afsavn, som fattige og ikkefattige børn lider. Men heller ikke når det gælder bolig, helbred, fritidsaktiviteter og andet, skiller børn af fattige familier sig nævneværdigt ud. I stedet for at stigmatisere fattige familier og deres forældreskab kunne vi måske begynde at se på, hvad fattige forældre gør rigtigt? Hvilke bemærkelsesværdige strategier har de udviklet for i den grad at kunne tilgodese deres børns behov, selvom budgettet er stramt? Kan vi lære af deres flair for deleøkonomi, genbrug, fællesskab, evne til at komme gennem livet uden designertøj og oversøiske flyrejser samt opgangens kollektive og miljøvenlige brugsret til støvsugeren?

Det andet, som SFI-undersøgelsen viser tegn på, er et »højere omfang af afsavn blandt de økonomisk fattige børn af kontanthjælpsmodtagere«, som paradoksalt ikke er økonomisk fattige ud fra den definition af fattigdom, der blev vedtaget som officiel dansk fattigdomsgrænse af den tidligere regering.

Konfirmationshjælp fordoblet

Børnesagens Fællesråd uddeler stipendier til kontanthjælpsforældre, der ikke har råd til at fejre deres unges konfirmation med en beskeden fest, gaver, mad, tøj og blå mandag. Stigningen i antallet af ansøgere er eksplosiv: Siden forrige år er ansøgninger om konfirmationshjælp fordoblet.

Empirisk datamateriale fra stipendieansøgningerne viser, at der er en betydelig sammenhæng mellem helbredsproblemer, herunder psykosociale sårbarhedsfaktorer, og afsavn. Samtidig kan økonomisk stress være med til at vedligeholde og forstærke psykiske og fysiske problemer. Disse kontanthjælpsforældre er heller ikke dårlige forældre. Empirien viser, at de i høj grad forsøger at skærme børnene og prioritere deres behov, men at manglen på økonomiske ressourcer kan blive så total, at den er lammende.

Det hjælper ikke noget, at politikerne postulerer, at syge forældre ikke skal være på kontanthjælp, når kendsgerningerne viser, at det er de. Deres samfundsmæssige funktion er tilsyneladende at brødføde en hær af socialrådgivere, jobkonsulenter, kursusarrangører og såkaldte 2. aktører, der stresser og truer kontanthjælpsmodtagerne i et ulideligt kontrolhelvede, men ikke hjælper dem væk fra kontanthjælpen eller gør dem raske.

Civilsamfundet må træde til

Må vi derfor foreslå en danmarksindsamling; et pænt opreklameret kendisshow med jublende studieværter, favorable reklamemuligheder for erhvervslivet og et folkeligt kronprinsepar som uimodståelige slagnumre.

Brug midlerne til f.eks. billigere boliger, som kontanthjælpsforældre har råd til at bo i, socialøkonomiske arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk syge kan indgå i lønnede arbejdsfællesskaber, støtte til opstart af selvstændige virksomheder og hjemmearbejdspladser.

Problemet er politisk, men politikerne, der netop har strammet benlåsen om sygdomsramte kontanthjælpsmodtagere endnu en takt, ønsker tydeligvis ikke at løse det. Derfor må civilsamfundet træde til.

Uden på nogen måde at angribe indsamlinger til fordel for Den tredje verden kunne det være fornuftigt, om sloganet ”Vi er godt nok et lille folk, men vi er et folk med et stort hjerte” også kunne gælde kontanthjælpsforældre, der erfarer, at i Danmark er sygdom lig med afsavn.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Sociale klausuler virker. Jeg ved det for jeg har set det fra først række.

Louis Jacobsen
Flere og fler kommuner stiller krav om ordentlige arbejdsforhold og en seriøs tolkning af uddannelsesansvaret, når virksomheder skal byde ind på opgaver. I skal huske hvem der arbejder for de klausuler når i stemmer.

Blog: Vision Amager Fælled 2027 – Den sande tilstand

Jens Kindberg
Der er ikke en fugl, fisk eller frø, som har fået det bedre i 2027 med den nuværende tilgang.

Blog: Vi tillader, at parallelsamfund udvikler sig

Olav Skaaning Andersen
Det er betænkeligt, at fædregrupper og imamer - under politiets radar - kan overtale kriminelle bander til en 'våbenhvile'.

Debat: Mere fælles udenrigspolitik gennem EU

Alexander Lemche, jurastuderende ved Københavns Universitet, København K
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her