*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Det sociale selvmord blev hans skæbne

Den nationalkonservative nestor Harald Nielsen er atter aktuel, og hans betydning er intakt, mener Nina Bjørneboe, der har studeret den glemte Nielsen i mere end 50 år.

Kritikeren Harald Nielsen – efter krigen var hans aktier stærkt devalueret. Han forblev trodsig til det sidste i sin sociale isolation. Foto: Det Kgl Bibliotek. Fotografisk Atelier. DKB.

Når man googler navnet Harald Nielsen, dukker der en masse biografiske oplysninger op om fodboldspilleren Harald Nielsen, som gjorde karriere i Italien og døde sidste år. Man skal søge lidt dybere for at få noget at vide om forfatteren Harald Nielsen (1879-1957), der i sin ungdom vendte sig mod den kulturradikale alfahan Georg Brandes og det, Harald Nielsen senere døbte ”Systemet Politike”.

I begyndelsen gik det godt. Den unge Nielsen sprang ud i en energisk skribentvirksomhed og samlede sine første artikler og afhandlinger i en bog med titlen ”Moderne Litteratur” i 1904 og tog en magisterkonferens året efter. Hans ærinde var ikke alene litterært og æstetisk, men tillige politisk og eksistentielt, og snart var han en skattet samtidskritiker tilknyttet forskellige blade som Aftenbladet, Nationaltidende, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Gennem 10 år var han desuden redaktør af tidsskriftet Ugens Tilskuer frem til 1920. Da var Harald Nielsen allerede anset for en af landets vigtigste nationalkonservative tænkere, og han udgav i 1920’erne og 1930’erne en række skrifter om bl.a. D.G. Monrad, J.B.S. Estrup og H.V. Kaalund, engagerede sig stærkt i forsvarssagen og betegnede sig selv som en Don Quixjote renset for dennes illusioner. Op igennem 1930’erne kom han til at stå mere og mere alene, og under krigen førte hans antikommunisme ham i armene på antisemitisme og kritik af modstandsbevægelsens sabotage. Efter krigen var hans aktier stærkt devalueret, det sociale selvmord blev hans skæbne. Det er derfor en overraskende titel, Nina Bjørneboe har valgt til sin store monografi om Harald Nielsen, der udkom i 1981, men nu genudgives af forlaget Munch & Lorenzen i en ny og opdateret udgave.

Blå bog

Nina Bjørneboe, f. 1934

  • Hun har også udgivet et udvalg af Harald Nielsens essays og er forfatter til og redaktør af en række andre bøger, senest ”Frihedens utopi” (2009).
  • Bor på Østerbro i København, er gift, mor, bedstemor og oldemor.
  • ”Manden, der overlevede sin skæbne – Harald Nielsen 1879-1957” udkommer 15/3 på forlaget Munch & Lorenzen i hardback, 448 sider, 375 kr.

Titlen skyldes Harald Nielsen, sådan parafraserede han sig selv, oplyser Nina Bjørneboe hen over basser og kaffe i hendes hyggelige hjem på Østerbro i København.

»Harald Nielsen hentydede til, at han jo stadig levede, og at den kompakte majoritet ikke fik ham helt ned med nakken. I 1956 udgav han sågar en kritisk bog om Karen Blixen, hvem han fandt manieret og dygtig, men etisk uinteressant. Han var trodsig til det sidste.«

Harald Nielsen er så godt som ukendt for den almindelige læser i dag. Hvorfor graver du ham frem nok en gang?

»Jeg ville ikke gøre det, hvis ikke jeg mente, at han har blivende betydning, ikke alene som litteraturkritiker, men som korrekser af de værste selvgode tendenser i vor tid, hvor få – slet ikke Det Konservative Folkeparti – lader til at have begreb om en mere konservativ livsforståelse.

Harald Nielsen var hurtig til at pege på, at kernen i Georg Brandes’ moderne gennembrud var ateismen, ligesom har var profetisk i sin analyse af, at kulturradikalismen så ud til at kunne overleve alt.

Ateismen var i hans øjne blot en ny religion, som i grunden var mere intolerant end andre erklærede religioner. Og kulturradikalismen, sådan som den kom til udtryk med oprettelsen af dagbladet Politiken, blev den nye kirke. En kirke, som ikke møder sine modstandere med argumenter, men dygtigt fordrejer og forvansker dem og dermed opnår en monopolisering af den toneangivende intelligens. Det begyndte alt sammen for ca. 100 år siden, og såvel ateismen som kulturradikalismen er stadig to meget stærke drivkræfter i kunst, kultur og politik. Eftersom jeg selv har gennemlevet en stor det af det 20. århundrede, har jeg nemt ved at relatere mig til Harald Nielsens anliggender. Han var ikke en ideologisk mand, han var en kritiker af ideologier, selv om jeg må indrømme, at han ikke var god til at komme med løsninger.«

Hvorfor blev forsvarssagen så vigtig for ham?

»Fordi de toneangivende var imod den, og fordi de ifølge ham svigtede, hvad der burde have været deres naturlige fædrelandskærlighed. Harald Nielsen blev inspireret af japanerne, som forvarede sig imod den russiske overmagt i Den Russisk-japanske Krig i 1904 og illustrerede, at selv et mindre land havde militære muligheder, hvis de blev grebet rigtigt an. Nielsen mindede bl.a. om, at når man kæmper på sin egen jord, vokser patriotismen. Fædrelandskærligheden var ikke ideologisk ment, Danmark var ikke moralsk bedre end andre lande, men Danmark var Danmark, og det var danskernes ansvar at give Danmark videre til næste generation. De radikale havde planer med Danmark, det skulle afkristnes og afrustes og blotlægges for en ny ”humanisme”.«

»I et opgør med socialdemokrat og professor Hartvig Frisch advarer Harald Nielsen i 1947 mod den blinde form for humanisme, som han så befæste sin stilling efter krigen med slagord om, at man ikke måtte gøre forskel på folk og ikke diskriminere dem efter race, religion, sprog, stand eller nation. Ifølge Harald Nielsen måtte man sondre. Vel var alle lige for Vorherre, men i det daglige ser vi ikke vore mennesker under evighedens synsvinkel.

Mennesker er ikke bare en forskelsløs masse, og ingen drømmer, som han skrev, vel om at strække humanismens fordringer så vidt, at den ene part for at tilfredsstille dem skulle lade sig udslette af den anden.

At A er human overfor B, betyder ikke, at han af den grund skal ophøre med at betragte B som B. Harald Nielsen betragtede USA, hvortil alle jo skulle kunne indvandre og smelte sammen: Havde man opnået dette? Havde man opnået et samfund uden forskelle? Ikke dengang, ikke i dag.«

Men er USA ikke et særligt tilfælde?

»Harald Nielsen ville nok svare, at alle lande er et særligt tilfælde takket være deres historie, kultur, religion, demografi, geografi, naturressourcer osv.

Vi kan ikke blive ens eller konstruere et universelt hele oppefra. Det vil nogle finde nedslående, Harald Nielsen fandt det selvindlysende. Kulturen spiller os altid et puds.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Debatten om fiskekvoter mangler nuancer
Fridi Magnusen, formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation
Kystfiskeri fra små kuttere og fangst af industrifisk i Nordatlanten har intet med hinanden at gøre.
Debat: Vi er nødt til at udvikle hele Danmark
Kristian Weise, direktør i Tænketanken Cevea | Jakob Fastrup, formand i Landsforeningen Danmark på Vippen
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Det er helt sort

Signe Munk
Jo, Løkke, Pape og Samuelsen. Nedskæringer for 1 mia. på vores uddannelser kan mærkes. Det er helt sort.

Blog: Derfor elsker jeg cykling og hader fodbold

Mikael Jalving
Cykling er konservativt. Den dyrker gentagelsen, vanen, øvelsen, kontinuiteten og respekten for det givne. Cykling er ikke kun en kirke, cykling er også en kongerække.

Blog: Flertal kan banke regeringen på plads i forhold registreringsafgiften

Rune Lund
Der er flertal for en omlægning af registreringsafgiften, der fremmer miljø, sikkerhed og lukker skattehuller. DF kan vælge at banke regeringen på plads, eller lade sig kue af Liberal Alliance.

Karin Riis-Jørgensen: Stor risiko for at Danmark ender på EU's b- eller c-hold

Karin Riis-Jørgensen, tidligere MEP (V), Senior Rådgiver hos Kreab, København K
EU-Kommissionens formand arbejder med en byge af forslag, der skal styrke eurosamarbejdet, hvor Danmark ikke er med. Dermed svækkes Danmarks position i EU.
Annonce
Annonce
Biler
Den praktiske Volvo er på vej og vil være helt sin egen
Volvos nye XC40 er designet til moderne storbymennesker. Derfor er bilen proppet med praktiske detaljer, men også topmoderne teknik. Dansk introduktion til februar næste år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her