*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Et sundhedsvæsen, der hænger bedre sammen

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, beskrev forleden i en JP-kronik, at sygehusene udskriver patienterne alt for tidligt, og at kommunerne ikke er i stand til at løfte opgaven pga. manglende ressourcer. Det er for hårdt sat op. Der er behov for samarbejde og sammenhæng og for at bygge bro mellem regioner og kommuner – ikke at grave grøfter.

Kronik Det nære sundhedsvæsen skal krumtappen i det danske sundhedsvæsen

Der er brug for en national plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, for vi bliver flere ældre og flere borgere, der skal leve med en eller flere kroniske sygdomme. Det nære sundhedsvæsen er den sundhedsindsats, der foregår tæt på borgerne; lokalt og i deres hjem. Grete Christensen går dog galt i byen, når hun opsætter et modsætningsforhold mellem kommunerne som ”det nære” og sygehusene som ”det fjerne”.

Sygehusene er også en del af det nære sundhedsvæsen. Det er de, når sygehusets sygeplejersker tager på forebyggende hjemmebesøg hos kroniske diabetes- eller KOL-patienter; når de geriatriske teams besøger den ældre i hjemmet efter udskrivning; når sygehuset tilbyder kemoterapi i eget hjem; når sygehuset i samarbejde med kommunen rykker en del af sygehusets ekspertise ud til borgerne med et mobilt sygehuslaboratorium.

De gode løsninger skal spredes

Regioner og kommuner har allerede i dag et godt samarbejde og har projekter og løsninger, der strækker sig på tværs af sektorgrænser. Men vi skal blive bedre til at sprede de gode løsninger, og vi skal udbrede forløbsprogrammer, der er med til at skabe en mere ensartet kvalitet og sammenhæng for patienterne på tværs af sektorerne.

Sygehusenes rolle i det nære sundhedsvæsen handler ikke kun om udgående funktioner, men også om at støtte kommuner og praktiserende læger i at løse deres opgaver. Kommunerne skal kunne trække på sygehusenes faglige rådgivning, og det skal være muligt for den praktiserende læge at kontakte den behandlingsansvarlige læge på sygehuset for at drøfte en konkret patient.

Sygehusene skal være tilgængelige ikke blot for patienter, men for det øvrige sundhedsvæsen. Der er et stort potentiale i at udnytte hinandens faglige kompetencer på tværs af sektorerne.

I øjeblikket påbegyndes udvalgsarbejdet om at skabe det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Arbejdet må ikke – endnu en gang – blive en rituel kamp mellem sektorerne om flere penge. Udgangspunktet er borgernes behov for sammenhængende forløb og en omkostningseffektiv behandling af høj kvalitet. Regionerne går ind i arbejdet klar til at tage et ansvar for ledelse, den faglige udvikling og koordinering af det sammenhængende sundhedsvæsen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Teknik- og Miljø borgmester posten?

Louis Jacobsen
Frustrationerne har fået frit løb efter Enhedslisten Københavns valg af borgmesterposten for Teknik- og Miljø.

Blog: Befolkningsudskiftning

Morten Uhrskov Jensen
Hvor stor en rolle spiller det, om Dansk Folkeparti har indflydelse eller ej?

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her