*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

En digital postlov kan få hele Danmark online

Siden årsskiftet har det været muligt at få håndværkerfradrag for arbejdslønnen ved installering af bredbåndsforbindelser. Det er et skridt fremad for de digitalt nødlidende borgere og virksomheder, der befinder sig i landets yderområder. Men ordningen alene er langtfra nok til at sikre, at hele landet får fordel af den digitale omstilling, som er grundlaget for fremtidens vækst og velfærd.

Statsministeren beskrev i sin nytårstale ønsket om et Danmark, »hvor det er muligt at bo i en lille by og tæt på naturen«, og henviste blandt andet til vigtigheden af ordentlige internetforbindelser. Der er et stykke vej til at nå det mål.

Tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at mens næsten alle har internetadgang, kniber det fortsat med at få rullet hurtigt bredbånd ud i dele af landet. De store byområder har hurtige forbindelser og kan se frem til endnu højere hastigheder i de kommende år, men det er ikke tilfældet i mange mindre lokalsamfund og landdistrikter. De er ved at blive hægtet af udviklingen.

Ingen nemme løsninger

Hver sjette danske husstand eller virksomhedsadresse har således ikke adgang til de højeste download-/uploadhastigheder. Ser man på et kort over Danmark, er det især Nordjylland, Vestjylland, store dele af Sjælland og Fyn samt Lolland-Falster og Bornholm, der er hægtet af den digitale udvikling. Det vil i løbet af få år blive et kæmpe problem for os alle, fordi det vil forstærke tendensen til fraflytning fra landdistrikterne.

Der findes ingen nemme og hurtige løsninger, men der er god grund til at gøre alt, hvad der er muligt, for at bryde den onde cirkel. ATV’s Digitale Vismandsråd anbefaler på den baggrund at vedtage en digital postlov, der har til formål at sikre lige adgang til den digitale infrastruktur for borgere og virksomheder.

En kerneydelse som de andre

Danmark har allerede en postlov, der regulerer udbringningen af fysiske forsendelser. Det fremgår af loven, hvilket serviceniveau borgere og virksomheder har krav på. Postloven er måske langtfra perfekt, men den er udtryk for en politisk erkendelse af, at en velfungerende infrastruktur ikke kun skal være forbeholdt de store byområder. Vandforsyning, elektricitet og kloakering anses også som kerneydelser inden for infrastruktur. En velfungerende digital infrastruktur bør have tilsvarende høj prioritet.

Den hidtidige politik har været, at udbygningen af den digitale bredbåndsstruktur skal være markedsdrevet, men det bør efterhånden stå klart, at dette ikke sikrer en tilstrækkelig dækning. Infrastruktur, hvad enten det er veje, jernbaner eller forsyninger som el, vand og kloak, kan ikke overlades til markedskræfterne alene.

Men er hurtigt internet ikke bare en luksus? Behøver vi virkelig sikre, at hver en flække har adgang til at streame, downloade og uploade?

Svaret er, at kriterierne for det gode liv ændrer sig. De områder, der ikke tilbyder hurtigt internet, taber uundgåeligt i kampen om at tiltrække og fastholde virksomheder, borgere og skatteydere. Det handler ikke kun om den ”luksus”, der ligger i at bruge tjenester som Netflix. Det handler også om den stille revolution, som the Internet of Things er ved at skabe.

Allerede i dag kan flere og flere produkter opkobles til nettet, så man f.eks. kan fjernaflæse varme- og elmålere og fjernstyre energiforbruget i hjemmet eller i en virksomheds lokaler. Udviklingen går i rasende fart, og vi kan se frem til Smart Grid-løsninger, hvor hver husstand både kan være aftager og producent af energi fra solceller. Eller hvor man online styrer sine energislugende apparater, så de kun er tændt, mens elprisen er lavest.

Politisk handling påkrævet

Tilsvarende udviklinger er i gang på andre områder, og fælles for dem er nødvendigheden af hurtige og stabile netforbindelser.

Det kræver med andre ord en stærk digital infrastruktur med hurtigt bredbånd i hele Danmark, hvis vi skal undgå en skævvridning. Til gengæld vil hurtige net-forbindelser skabe nye muligheder også i de tyndt befolkede egne. Det kræver politisk handling, og første skridt bør være vedtagelsen af en digital postlov.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Ny teknologi vil altid være farlig
Mogens Gemmer, Ebeltoft
Frygten for ny teknologi går formentligt længere tilbage end til Gutenberg, men massefremstilling af trykte tekster var farlig for menneskers sjælefred.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Derfor elsker jeg cykling og hader fodbold

Mikael Jalving
Cykling er konservativt. Den dyrker gentagelsen, vanen, øvelsen, kontinuiteten og respekten for det givne. Cykling er ikke kun en kirke, cykling er også en kongerække.

Blog: Flertal kan banke regeringen på plads i forhold registreringsafgiften

Rune Lund
Der er flertal for en omlægning af registreringsafgiften, der fremmer miljø, sikkerhed og lukker skattehuller. DF kan vælge at banke regeringen på plads, eller lade sig kue af Liberal Alliance.

Blog: Manden, der reddede verden

Holger K Nielsen
For nylig kom det frem at Stanislav Petrov er død. Eller rettere: han døde i maj måned men først nu er dødsfaldet kommet frem til en større offentlighed

Karin Riis-Jørgensen: Stor risiko for at Danmark ender på EU's b- eller c-hold

Karin Riis-Jørgensen, tidligere MEP (V), Senior Rådgiver hos Kreab, København K
EU-Kommissionens formand arbejder med en byge af forslag, der skal styrke eurosamarbejdet, hvor Danmark ikke er med. Dermed svækkes Danmarks position i EU.
Annonce
Annonce
Biler
Den praktiske Volvo er på vej og vil være helt sin egen
Volvos nye XC40 er designet til moderne storbymennesker. Derfor er bilen proppet med praktiske detaljer, men også topmoderne teknik. Dansk introduktion til februar næste år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her