*

 

Debatindlæg

Debatten om flygtninge er historieløs

I løbet af få måneder i 1992 og 1993 kom der ca. 20.000 flygtninge til Danmark fra Bosnien. Langt de fleste blev her, men velfærdsstaten brød ikke sammen.

Flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, som Bosnien var en del af, var i 1992 bl.a. indkvarteret i en sygehusbygning i Kjellerup. Arkivfoto: Ole Lind

Den aktuelle debat om flygtninge er historieløs. Nu hedder det sig, at flygtningene vil få velfærdssamfundet til at bryde sammen, at vi står over for en social katastrofe, og at dansk kultur vil lide ubodelig skade. Som om vi aldrig har været ude for noget lignende. Men det har vi:

I løbet af få måneder i 1992 og 1993 kom der ca. 20.000 flygtninge til Danmark fra Bosnien. De kom ikke hertil, fordi de ”ville Danmark”. De ville bare væk fra borgerkrig og etnisk udrensning, og Danmark var et af de sidste steder, hvor de kunne komme ind.

Der var en ganske udbredt holdning, at vi da havde problemer nok i forvejen.

Der var en arbejdsløshed på omkring 350.000, og hvad med arbejde til alle disse flygtninge og boliger, når kommunerne i forvejen var så hårdt pressede, for slet ikke at tale om integration, hvis det altså var meningen, at disse mennesker, som var alt andet end folkekirkekristne, skulle blive her?

For Venstre og De Konservative drejede det sig om, at flygtninge ikke måtte blive indvandrere. Derfor skulle de holdes længst muligt væk fra det danske samfund med kufferten pakket og parat til at vende tilbage til Bosnien.

De fleste blev i Danmark

Sådan gik det ikke. Langt de fleste flygtninge fra Bosnien blev her, og i dag er der vist almindelig enighed om, at de er velintegrerede og bidrager positivt til det danske samfund. Velfærdssamfundet brød ikke sammen, heller ikke kommunerne, og hvis dansk kultur har lidt skade, skyldes det ikke de 20.000 bosniske flygtninge.

Når det gik så godt, skyldes det først og fremmest, at vi havde vi et politisk lederskab, som ville det. Regeringen var en koalition af socialdemokrater, radikale, centrumdemokrater og kristendemokrater. Birthe Weiss (socialdemokrat) var indenrigsminister, og der blev fra den side meget tydeligt givet udtryk for, at man både ville og kunne løse opgaven.

En anden faktor var de frivillige , som hjalp flygtningene med kontakt, med sprogproblemer, lektiehjælp til børnene og senere med forholdet til alle mulige myndigheder. Det er historieløst, når politikerne i dag ikke henviser til erfaringerne med de bosniske flygtninge. Henrik Sass Larsen sad ikke i folketinget dengang, men det kan næppe være en undskyldning for historieløshed.

Verden tænker på Holocaust

Nu mener JP (22/12), at man i særlig grad bør lytte til netop Sass Larsen, fordi han er socialdemokrat og vil gøre alt for at holde flygtningene fra døren. Men hvis det ikke havde været for den historieløse holdning, kunne man have spurgt Sass Larsen, hvorfor det, der var muligt i 1990’erne med den meget høje arbejdsløshed, skulle være så aldeles umuligt i dag, hvor der snarere er udsigt til mangel på arbejdskraft.

JP mener: JP mener: Man fornemmer en snigende desperation i flygtningedebatten

Historieløshed er også grunden til, at regeringen er kommet så galt af sted med forslagene om at fratage flygtningene deres smykker og andre værdigenstande. Jeg tror ikke, Inger Støjberg er ondere, end som folk er flest, og jeg synes, at det er usmageligt at pådutte hende, at hun hænger døde mennesker på juletræet, som man kunne se på en karikatur i Politiken.

Jeg tror heller ikke, Inger Støjberg er dum. Men det er historieløst, så det basker, når hun åbenbart ikke er i stand til at forestille sig, at man ude i den store verden kommer til at tænke på Holocaust, når man hører om hendes forslag.

En ubærlig belastning

I dag har vi et politisk lederskab, der på enhver tænkelig måde skaber det indtryk, at flygtninge ikke er velkomne, at de vil være en ubærlig belastning, og at vi skal gøre alt for at holde dem fra døren. Samtidig har vi fået et særligt følsomt segment, som slet ikke kan forlige sig med tanken om, at man her til lands kan være andet end så ”dansk i hjertet”, som de selv mener, de er.

I de kredse ved man ganske bestemt, at flygtninge aldrig vil kunne passe ind, og at de altid vil være en trussel mod dansk kultur og nationens overlevelse. Søren Krarup har for længst forklaret, at Danmark allerede er ”besat”, og at vi står foran en modstandskamp som under den tyske besættelse.

Historien kan inspirere

På Uriasposten.net kan man læse om den nært forestående borgerkrig og nemt få det indtryk, at det er noget, man venter sig meget af. Det er ekstreme holdninger og synspunkter, som ikke desto mindre er med til at præge regeringens parlamentariske flertal og gøre en positiv flygtningepolitik umulig.

Historien gentager sig ikke. Men hvis man kender til den, kan historien inspirere. Historieløsheden kan ingenting.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her