*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Det er vores eget ansvar at tage gevinsten ved frihandel

Det vil med al sandsynlighed skabe vækst og beskæftigelse i Danmark, hvis det lykkes EU og USA at blive enige om en frihandelsaftale. Men det er ikke givet. Det kræver, at vi fortsat investerer i uddannelse og forskning, som er fundamentet for vores konkurrenceevne.

I starten af oktober blev USA og 11 andre lande ved Stillehavet enige om en frihandelsaftale, den såkaldte TPP. Det er den største frihandelsaftale nogensinde og omfatter 40 pct. af verdenshandlen. Det er positivt, at mere af verdens handel bliver mere fri og samtidig reguleret.

Fælles, høje standarder

Det lægger også et større pres på EU, der stadig forhandler med USA om en frihandelsaftale over Atlanterhavet, den såkaldte TTIP. Hvis det lykkes at nå til enighed, vil aftalen omfatte mere end halvdelen af verdenshandlen.

Vi håber, at det lykkes for EU og USA at forhandle en frihandelsaftale på plads, som dermed vil slå rekorden som den største frihandelsaftale nogensinde. Vi ser forhandlingerne som en mulighed for at sætte fælles, høje standarder for miljø, forbrugerbeskyttelse, arbejdstagerrettigheder samtidig med at handel gøres lettere og billigere.

Det vil hele verden have gavn af, og især Danmark har potentiale for at vinde stort ved mere frihandel.

Det er ikke til at sige, hvor meget en aftale vil gavne dansk økonomi, eller hvor stort et antal arbejdspladser, det vil skabe. Det skader debatten, når politikere, tænketanke og EU-Kommissionen forsøger at sætte præcise tal på konsekvenserne af en aftale, der ikke er færdigforhandlet.

Et kæmpe potentiale

Der er enighed blandt forskere om, at sandsynligheden for vækst er stor. Men det er ikke muligt at beregne præcist hvor stor. Dels kender vi ikke det endelige indhold endnu, dels er forudsigelser om fremtiden altid behæftet med usikkerhed. Men vi er ikke i tvivl om, at en ambitiøs frihandelsaftale vil indebære et kæmpe potentiale for dansk økonomi og beskæftigelse. For Danmark har en stærk konkurrenceevne.

Danmarks konkurrenceevne er stærk, fordi vi har investeret stort i uddannelse og forskning. Derfor er vi også det land, der har vundet mest ved at være med i det indre marked i EU. Vi er en lille, åben økonomi, så vores velstand og velfærdssamfund er afhængigt af, at vi kan handle med udlandet.

Samfundet skal være klædt på

Hvis danske virksomheder skal sælge mere til USA fremover og klare sig bedre i konkurrencen med amerikanske virksomheder, kræver det, at vi som samfund er klædt på. Amerikanerne er også veluddannede, innovative og kvalitetsbevidste.

Vi skal kunne kombinere viden og produktion på højeste niveau. Forskningsverdenen og fagbevægelsen er med til at sikre, at vi kan vinde ved en frihandelsaftale, fordi vi er med til at sikre et højt uddannelsesniveau og vidensniveau i samfundet. Det sker i samspil med de danske virksomheder.

Gevinst kommer ikke af sig selv

Gevinsten ved frihandel kommer ikke af sig selv. Det er vores eget ansvar, at vi er i stand til at indfri potentialet. Det er forkert at skære ned på det, der sikrer vores fremtidige velstand. Kun ved at investere i uddannelse og forskning kan vi sikre, at Danmark vinder ved frihandel.

Af Jens Ladefoged Mortensen, lektor, Københavns Universitet | Jens Boe Andersen, EU-chef, Dansk Metal | Mette Hansen, konsulent, Dansk Metal

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce

Blog: Tabuet i mine trusser

Annika Smith
For få uger siden løj jeg en skotte lige op i ansigtet på grund af ting, der foregik i mit underliv. Det gør jeg ikke igen.

Blog: Mobilisering i yderområderne

Finn Slumstrup
Udkantsdanmark erkender stadig stærkere, at samarbejde er nødvendigt.

Debat: Foregangslande over hele verden siger nej til plasticfrås

Sophie Rytter, redaktør | Thomas Ravn-Pedersen, direktør Verdens Bedste Nyheder
Hvad har Californien, Rwanda og Marokko til fælles? De har droppet plasticposerne.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her