*

 

Debatindlæg

Ingen fleksibilitet uden tryghed

Professor Nina Smith, Økonomisk Institut, Aarhus Universitet er formand for dagpengekommissionen, der kommer med sine samlede anbefalinger mandag 19/10. Arkivfoto: Aarhus Universitet

Det er en barok situation. I Danmark hylder vi vores dagpengesystem, bl.a. fordi det skaber fleksibilitet på arbejdsmarkedet til gavn for virksomhederne og samfundsøkonomien. Men alligevel forlanger vi, at en del af den danske arbejdsstyrke skal være maksimalt fleksibel uden et trygt dagpengesystem. Det er en uholdbar forskelsbehandling.

Her tænker vi på de atypisk beskæftigede. De går under mange forskellige titler og betegnelser: tidsbegrænset ansatte, freelancere, vikarer, enmandsfirmaer osv. – men fælles for dem er, at de udfører arbejde under særlige og usikre ansættelses- og aflønningsformer.

De titusinder af borgere, der kan rubriceres som atypisk beskæftigede, udgør op mod 25 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Og det er en gruppe, der er blevet mere og mere efterspurgt gennem de seneste 20-30 år. Blandt andet fordi virksomhederne har set en fordel i kun at have dem beskæftiget præcis så længe, der er brug for dem, og ofte uden at skulle betale en krone under de atypisk beskæftigedes sygdom og barsel eller til pensionsopsparing mv.

De atypisk beskæftigede lever med andre ord en usikker tilværelse på arbejdsmarkedet. Derfor har de brug for et lige så trygt dagpengesystem som alle andre. Alligevel melder de sig ikke i en a-kasse i nær samme omfang.

Hvorfor ikke? Fordi de ikke har brug for et trygt dagpengesystem? Næppe. Som andre lønmodtagere har de et ønske om, at der findes et sikkerhedsnet for dem. Vi kan alle blive ramt af ledighed. Hvis det sker, har vi en forventning om, at der findes et system, der griber os, så vi kan komme videre i ny beskæftigelse.

Så forklaringen på de mange ikkeforsikrede atypisk beskæftigede er snarere, at det nuværende dagpengesystem ikke er et trygt dagpengesystem for dem. Alt for mange har oplevet eller hørt om, at dagpengesystemet alligevel ikke kunne tilbyde tryghed, og så opgiver de det. Eller også opgiver de den atypiske beskæftigelse – selv om det måske betyder dårligere udnyttelse af deres kvalifikationer.

Samme ret som andre

Vi ved ikke, hvor mange der på den måde flygter fra de atypiske job. Derfor ved vi heller ikke, hvor ofte virksomhederne dermed går glip af velkvalificeret fleksibel arbejdskraft. Men vi ved, at trafikken er der, og den tager til, når beskæftigelsesmulighederne bliver bedre. Derfor betales den samfundsøkonomiske pris for et utrygt dagpengesystem og et ufleksibelt arbejdsmarked først og fremmest, når beskæftigelsen er høj og ledigheden lav.

Så hvorfor ikke gå efter et trygt dagpengesystem, der også rummer de atypisk beskæftigede, nu hvor Folketinget alligevel skal forhandle dagpengereform? Hvorfor ikke give de atypisk beskæftigede den samme ret til dagpenge som alle andre?

Mindre fleksibelt område

I dag risikerer de, der har mange korterevarende job, måske kun på deltid, at de slet ikke kan få dagpenge, når de går arbejdsløse. De, der får deres løn som honorar eller B-indtægt, kan måske slet ikke få dagpenge den dag, de bliver ledige. Arbejder man for forskellige opdragsgivere, udbydere og arbejdsgivere, løber man en risiko for ikke at have ret til dagpenge, fordi kun en del af arbejdet tæller med i optjening af dagpengeret.

Det holder ikke. Gør vi ikke noget nu, risikerer vi et mindre fleksibelt arbejdsmarked. Uden et trygt dagpengesystem for hele arbejdsmarkedet intet fleksibelt dansk arbejdsmarked.

”Et robust dagpengesystem”

Alle disse problemer kendte den tidligere regering godt. Derfor bad den dagpengekommissionen om at finde løsninger. Vi håber, at kommissionen finder brugbare løsninger for de atypisk beskæftigede, og at den nuværende regering og Folketingets partier vil gennemføre de nødvendige lovændringer.

Den nuværende regering har sagt, at den vil indgå et bredt politisk forlig om ”et nyt robust dagpengesystem”. Det tegner godt. Et dagpengesystem er ikke robust, hvis ikke det tilbyder lige vilkår til hele arbejdsstyrken, også til atypisk beskæftigede. Husk det ved forhandlingsbordet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Historiker: Jeg er hverken rablende eller antinational
Claus Bryld, Professor i historie ved Roskilde Universitet
Mit ideal er altså at være dansk borger, europæer og verdensborger, og i min forståelse modsiger disse perspektiver ikke på nogen måde hinanden.
Sygeplejerske har fået nok: Kære Claus Hjort - jeg skal holde mange år endnu, og jeg nægter at løbe hurtigere
Freja Lilli Wirlander, sygeplejerske Amagerbrogade 193, 3. mf. København S
Landets sundhedsprofessionelle lever efterhånden i et politisk mareridt, hvor alt er tilladt, hvis bare man skriver ordet ”patientsikkerhed” ind i endnu en ny sparepolitik.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Hvor kommer taberkulturen fra?

Rune Toftegaard Selsing
At gøre som man har lyst til og leve i nuet, er den sikre vej til nederlag.

Blog: Bistandshjælp må ikke være en karrierevej!

Jens Kindberg
Man kan måske sammenligne bistandshjælp og dagpenge lidt med en ambulance. For hvornår ville du egentlig ringe 112?

Blog: Vore børn arver ulykken med renters rente

Mikael Jalving
Vi sender problemer forbundet med eskalerende migration videre til vore børn til trods for, at førstnævnte bliver værre og irreversible.
International debat

Per Stig Møller: Erdogan er på vej væk fra Europa

Per Stig Møller
Det Tyrkiet, som præsident Recep Tayyip Erdogan er i færd med at udvikle, vil aldrig kunne blive medlem af EU.
Kommentarer

Kulturmødet Mors: Dannet druk på Mors

Palle Weis | palle.weis@jp.dk
Dannelse har været på programmet på Kulturmødet Mors, og det har bredt sig helt ud i nattelivet.
Annonce
Annonce
Bolig
Gennemtænkt til mindste detalje: Her er huset, der kun koster 500 kr. i drift om måneden
Byg som Sofie og Peter Thrane-Nielsen, og få et passivhus, hvor varmeregnskab og vedligeholdelseskrav er noget nær nul. Boligen er nu nomineret til IdéPrisen 2016. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her