*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

EU truer opblomstringen i den danske litteratur

Danskernes læselyst skyder i vejret.

Medrivende romaner fra succesforfattere som Jussi Adler-Olsen og Hanne-Vibeke Holst har sammen med et væld af spændende litteraturevents og nye, gode muligheder for at downloade e-bøger på nettet bidraget til at sikre en skøn opblomstring i mængden af dansksproget kvalitetslitteratur.

Men nu trækker der desværre mørke skyer op i horisonten.

Stærke kræfter i EU’s hovedstad Bruxelles presser nemlig på for at få indført ny lovgivning, som både de danske forlag og forfattere med god grund frygter kan stikke en kæp i hjulet på den positive udvikling.

Sagen drejer sig konkret om en bebudet generel såkaldt revision af EU’s regler for ophavsret. Blandt den myriade af kontroversielle forslag, som ventes i denne forbindelse, er der især ét, der for tiden bringer sveden frem på panden hos de danske forlagsdirektører og forfattere.

Ifølge mine oplysninger lægger dette forslag nemlig op til at give biblioteker overalt i Europa ret til frit at udlåne e-bøger og andet digitalt indhold over nettet uden noget som helst samtykke fra de kunstnere og de forlag, som ellers har knoklet for at sætte de pågældende værker i verden.

Det svarer altså reelt til ubegrænset uddeling af gratis e-bøger, hvilket måske nok umiddelbart kan lyde tiltrækkende. Ikke mindst for en læsehest som mig.

Problemet er bare, at kravet fuldstændig vil tilintetgøre det kommercielle bogmarked, da de færreste jo vil betale for nye bøger, hvis de fra dag ét kan downloades gratis på nettet. Og uden betaling går produktionen af de nye bøger i stå.

Så meget for danskernes læselyst.

Tilsidesætter unik aftale

Lykkes det vitterligt for EU at gennemføre det uigennemtænkte forslag, vil det samtidig fuldstændig tilsidesætte en helt unik aftalemodel, som er vokset op i Danmark netop omkring bibliotekernes udlån af e-bøger. En model, som senest bar frugt i januar i form af den nye portal eReolen, der er baseret på en særligt udviklet licensordning.

Biblioteker, som vil udlåne en ny e-bog til deres brugere, skal ifølge denne ordning betale en licens, der så giver ret til fire udlån.

Ved køb af to licenser kan biblioteket udlåne samme titel til to lånere ad gangen. Og hvis en låner nr. tre så melder sig, må vedkommende stille sig pænt op i den digitale kø og får først tildelt bogen, når en af de første låneres lånetid er udløbet. Altså fuldstændig, som vi hidtil har kendt det fra bibliotekernes traditionelle udlån af papirbøger.

Ophavsretsregler skal bremses

På denne måde har man i Danmark allerede nu sikret en fin balance mellem de offentlige bibliotekers rimelige ønske om at være til stede på det hastigt voksende digitale marked for bøger og andet indhold og kunstnernes krav om at modtage et passende honorar for deres arbejde.

En balance, som EU på ingen måde skal have lov til at spolere.

Som medlem af Europa-Parlamentets kulturudvalg vil jeg derfor i den kommende tid sætte alle mine kræfter ind på at få hevet denne og i øvrigt også mange andre tidsler ud af EU’s kommende udspil til nye ophavsretsregler.

Meget gerne inden de overhovedet ser dagens lys.

Som minimum bør EU anerkende de danske aktørers ret til selv at aftale sig frem til rimelige og bæredygtige vilkår på det opblomstrende marked for digitale bøger i Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Fejhedens justits
Jakob Bjerre Jensen, Engdalsvej 75, 3. tv., Brabrand
Justits betyder retshåndhævelse. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken ret der håndhæves, og i hvilken rækkefølge det sker.
Debat: I beviselig nød
Arne Christensen, Drejensvej 92, Drejens, Kolding
Selv om jeg i overvejende grad er enig med lederskribenten (”Tossekage” i JP 18/3), vil jeg opponere imod brugen af udtrykket ”mennesker i beviselig nød” som en generalisering.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce

Blog: Hvad Casper Christensen ikke forstår

Mikael Jalving
Det er ikke pigmentering, der drøftes fra Gedser til Skagen, men konsekvenserne af 35 års akkumuleret indvandring – og udsigten til endnu mere.

Blog: Drop den generelle mistænkeliggørelse: Den mandlige pædagog er en slags hverdagshelt!

Camilla Schwalbe
Lige NU ruller det over nyhedsfladen med en pressemeddelelse fra Københavns Vestegns politi om, at en 46-årig mand er sigtet for overgreb mod op til 24 børn. Forfærdeligt, frygteligt og skæbnesvangert. Når det så er sagt og ment, så er den næste tanke der rammer mig, at nu eskalerer mistænkeliggørelsen af landets mandlige pædagoger.

Blog: Hvor går grænsen for DR’s propaganda imod grænsekontrol?

Anders Vistisen
Danmarks Radios statsbetalte propaganda imod grænsekontrol stritter i alle retninger. Lad os i stedet i TV 2 torsdag aften se, hvordan åbne grænser og tåbelige konventioner truer det Danmark, vi kender.

Debat: Sierra Leone er tynget af korruption

Peter Albrecht, seniorforsker ved DIIS
Udbruddet af ebola i Vestafrika tiltrak stor international opmærksomhed til en region, der mest var kendt for brutale konflikter i 1990’erne og de tidlige 00’ere. Sierra Leone er et godt eksempel. Nu udfordres landet af gennemgribende korruption, som kan skabe grobund for fornyet konflikt.

Kommentar: Messias fra Würselen?

Lykke Friis
»Jeg kan slå Angela Merkel«. Nej, det sagde Martin Schulz ikke, da han forrige weekend blev kåret til ny socialdemokratisk formand.
Annonce
Annonce
Viden
Efter 10 års forskning: Læger vil opklare vuggedødens mysterium
Danske forskere har udviklet en metode til at studere blodprøver fra spædbørn. Det kan give et unikt indblik i børnenes risiko for forskellige genetiske sygdomme samt måske give indblik i årsagen til vuggedød. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her